Reddet af en dødsengel

Sophia:
Hun blev reddet af en fremmed
-
Englen:
Han faldt som straf for at ændre skæbnen
-
Deres:
Han er en falden dødsengel og hun lever af hans tilstedeværelse

0Likes
1Kommentarer
1095Visninger
AA

6. London

”Drej lige hovedet lidt til venstre.” Sagde damen, der var i gang med at lægge min make-up.

Vanessa var stadig helt oppe og køre, over at jeg havde fået jobbet, men jeg var ikke glad, og det generede hende.

Hun havde virkelig gjort alt hvad hun kunne, for at få mit humør lidt op. Hendes sidste forsøg var, at få modelbureauet til at give mig en bonus, men den bonus var at jeg måtte beholde kjolen, og den kunne jeg ikke lige se hvad jeg skulle bruge til.

Den var hvid, højhalset, langærmet, gik helt ned over fødderne og havde lange slør af stof, hængende fra ærmerne, så de blev slæbt hen ad jorden, når man gik.

Da jeg havde fået sat hår og havde været i make-up’en, skulle jeg ud i stalden til hestene.

Der stod Rockell og ventede, i en kjole magen til min men i sort. Der var gjort klar med en hest til os hver og halm i baggrunden.

Jeg sukkede, kiggede på Rockell som smilede til mig, og så begyndte instruktøren at snakke.

Efter fotosessionen kom Vanessa stormende hen til mig, med det største smil jeg nogensinde har set på hende.

”De valgte dig!” Nærmest skreg hun. ”Du skal til London. De gav dig jobbet i London!”

Jeg var faktisk ret overrasket -ikke glad men overrasket-  over at et modelbureau i London ville have mig. Vanessa havde sendt en mappe med billeder og sådan noget til dem, men det var flere måneder siden.

”Det er faktisk meget sjovt, for de stod og skulle vælge mellem dig og Rockell, pusigt ikke? Men de valgte dig er det ikke fantastisk!..”

Hun forklarede meget begejstret hvor fantastisk det var, men jeg hørte ikke efter.

Det betød at jeg var, nød til at flytte til London.

Mærkeligt nok var det eneste jeg kunne tænke på, at jeg skulle finde ud af hvad ’han’ hed. Det var som om, at lige den viden var livsnødvendig.

”..Og vi behøver ikke engang at tage hjem at pakke, vi får nemlig alt hvad vi har brug for, når vi ankommer. Vi tager af sted om tyve minutter!”

Det fangede min opmærksomhed. Jeg ville ikke engang kunne se min evige redningsmand en sidste gang, det var der ikke tid til. Jeg rejste til London uden at sige farvel til alle mine venner. Jeg droppede ud af skolen for at få en modelkarriere op at stå.

Jeg ville samle alle de ting, jeg ville gå glip af sammen i mit hoved, men jeg kunne ikke. Med et kunne jeg ikke tænke på andet end to følelser jeg aldrig skulle opleve igen.

Den ene var følelsen af at have et valg. Jeg skulle mod min vilje droppe ud af skolen, flytte til London og lave noget jeg ikke havde lyst til hver dag.

Også den tanke forsvandt til sidst.

Så var det eneste jeg kunne tænke, det eneste jeg kunne mærke, savnet der allerede gnavede i mig. Englen, den følelse han gav mig.. Det var liv.

”Nej.” Sagde jeg. ”Tag Rockell med, hun mangler en agent.”

”Men..” Vanessas øjne blev store, og hun så skuffet ud.

”Det er din drøm ikke min.. og det er Rockells drøm. Bare gør det”

Jeg tog min hest, satte mig op på den, og lod dem alle sammen stå måbende tilbage, mens jeg red væk, ud under den overskyede himmel, ud i blæsten som rev i marken, og de krager der svævede rundt over den. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle bære mig ad med det hele uden Vanessa, men jeg vidste at jeg kunne klare mig selv, indtil jeg fandt på noget, og jeg vidste hvor jeg skulle hen lige nu.

Et lille hvidt hus hvor jeg håbede på at finde en falden dødsengel.

For jeg ville aldrig kunne føle mig mere i live end sammen med ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...