Skumring

Lena havde besluttet sig for at skrive sin livshistorie i det gamle hus som hun boede i for et par år siden. Så det vil sige at hun havde tænkt sig at skrive en gyserhistorie....

Elinor er med i historien for at vise sandheden om lena inddirekte...


-har afleveret den på skolen og fik 12.

ENJOOOOOOOOOOOOOOY!!


3Likes
1Kommentarer
1049Visninger
AA

3. Elinor

Men hvem var det mon der boede i huset før hende? Og hvorfor flyttede de overhovedet? Hun kunne godt regne ud hvorfor, men hun havde virkelig brug for at få at vide at det ikke kun var hende der så tingene anderledes. Hun ville have at der var nogen der forstod hende og havde medfølelse. Hun kom i tanke om at naboerne måske vidste, hvem det var der boede i huset før hun kom.

 

Lena bankede på døren til naboen der lå lige over for hendes hus og håbede på han var hjemme. Det var han heldigvis og hun spurgte ham om han vidste noget om dem der havde boet i huset. Han fortalte hende om damen der hed Elinor. Hun boede alene i huset efter hun kom fra Finland som var hendes hjemmeland, men hun kunne godt snakke og forstå lidt dansk. Lena fik endda adressen til hendes nye hus. Hun havde nemlig tænkt sig at besøge hende og forstå det hele fra hende. Lena måtte håbe at damen ville være ærlig over for hende og fortælle hende alt.

 

Hun gik mens hun kiggede på adressen hun havde i hånden. Dagslyset var forsvundet og det var blevet sent om aftenen. Hun vidste ikke om det var det rette tidspunkt at besøge nogen. Men hun kunne ikke vente et sekund mere. Hun stoppede en taxa og gav adressen til chaufføren. Taxaen kørte gennem mange marker og bondegårde som om det var i en helt anden by, de var på vej til. Lena var ikke vant til at køre så langt med nogen hun ikke kendte. Men det var hun næsten ligeglad med. Hun ville gøre alt for at finde sandheden. Var det hende der var forfulgt af et eller andet, eller var det huset der var besat af en ånd? Hvad var det? Hun ville simpelthen vide alt og det var kun Elinor der kunne give hende svarene på alle hendes spørgsmål.

 

 

Elinor boede i et gammelt hus. Det lignede det hus hun selv boede i. Hun skulle lige finde nogle passende ord som hun ville sige, inden hun bankede på døren. Det var efter alt en fremmed kvinde hun skulle møde. Med rystende hånd bankede hun forsigtigt på døren. Hvad hvis hun nægtede at fortælle hende noget? Så ville Lena jo tro at det var hende der var noget galt med. Døren blev åbnet efter et stykke tid. Det var en høj slank dame med langt og brunt hår. Det kunne kun være Elinor. Lena havde nemlig fået at vide at hun boede alene. ”Hej. Jeg er kommet her for at spørge dig et par spørgsmål, hvis du ikke har noget imod det,” fik Lena sagt. ”Hvem er du,” spurgte Elinor. Lena følte sig meget dum. Selvfølgelig skulle hun præsentere sig selv inden hun gik til den. ”Ohh, Det må du undskylde. Jeg hedder Lena. Lige nu bor jeg i dit gamle hus. Jeg er kommet her for at spørge dig et par spørgsmål om huset.” Hun gav Lena et strengt elevatorblik der fik Lena til at kigge væk. ”Kom indenfor,” Sagde hun. Lena kunne godt høre at Elinor ikke kunne lide at snakke. Hver gang Lena sagde ti ord, svarede Elinor med to. De gik indenfor og satte sig på en sofa i stuen. ”Bare spørg,” Sagde Elinor mens hun var ved at undersøge nogle papirer, hun havde i hånden. Lena følte at hun ikke havde tid til hende. Men hun ville spørge hende om alle omstændigheder: ”Jeg vil vide hvad der er galt med huset siden du flyttede. Altså jeg er jo flyttet derind nu, men jeg ved ikke om der er noget galt med det.” ”Om der er noget galt? Så vidt jeg ved, er der intet galt med huset. Det er derfor jeg har valgt at bo i et hus der ligner mit gamle. Jeg er vild, med sådan nogle gamle huse som har det design.” Lena pillede i sin fingerring et sekund mens hun stirrede ned i gulvet. ”Men hvorfor blev du så ikke bare boende der hvor du boede før?” spurgte hun. ”Jamen det er fordi jeg har fået et nyt arbejde her i området og så er det jo lidt besværligt at køre frem og tilbage, når det er så langt væk.” Lena havde på fornemmelsen at Elinor løj over for hende. Hun vidste ikke hvorfor, men følelsen var stærk. Den blev stærkere og stærkere, efter hvert ord der kom ud af Elinors mund. Lena var ret sikker på at Elinor benægtede problemet der fik hende til at flytte fra huset.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...