Den sorte amulet

Mit navn er Angelica Diggory. Min storebor er Cedric Diggory. Eller var. Han er død nu. Voldemort slog ham ihjel.

*** Denne movella bygger på Harry Potter og Fønixordenen. Det er vigtigt at man har læst bøgerne eller i hvert fald set filmene hvis denne historie skal give mening ***

54Likes
357Kommentarer
14948Visninger
AA

17. Tænk hvad en enkelt ingefærøl kan gøre.

Georges synsvinkel:

 

Selv bagfra er hun smuk. Ikke på den der sexede måde, Alice er faktisk slet ikke sexet som drenge normalt ville betegne det. Men hun er uendeligt smuk, det kan ingen benægte. Alle drenge ville ærligt være nødt til at indrømme at hun er den smukkeste pige på skolen. Hendes mørke hår bølger helt perfekt ned af hendes ryg, der har en smuk svaj. Under hendes jakke kan man ane hendes smalle talje. Hendes latter er så dejlig, som en sommerdag. Hun griner af noget Jordan sagde og til min overraskelse gør det mig... jaloux. Det er da klart at alle fyre vil have hende. Hun kunne få hvem som helst, så hvorfor skulle hun overhovedet spilde tid på mig? Men det har hun jo allerede gjort, hvisker en stemme i mit hoved. Aftenen på broen vil jeg aldrig glemme. Hun var så smuk den aften, så strålende. Det var den aften det gik op for mig at jeg holder af hende. Meget.

 

Fred står og tæller alle der er mødt op på det Glade Vildsvin for at høre om Hermiones plan. Alice står lidt afsides og jeg ved hvad hun tænker. De næste par minutter bliver uden tvivl smertefulde for hende, emnet Cedric er jo uundgåeligt. 

"Må jeg bede om 25 ingefærøl?" spørger Fred bartenderen der begynder at åbne flasker med et vredt ansigtsudtryk.

"Kom så folkens, host op. Så mange penge har jeg heller ikke!" siger Fred ud over forsamlingen. Jeg finder penge nok til to ingefærøl og betaler dermed også for Alice. Fred sender mig et drillende smil og stikker mig to flasker. Det er begyndt at gå op for Alice at hun skal betale, men jeg fanger hende før hun når at gøre det og giver hende ingefærøllen. Hun ser på den et øjeblik og ser så smigret på mig.

"Tusind tak, George" siger hun med grødet stemme. Åh nej, bare hun ikke begynder at græde. Det ville være ubærligt. 

"Selv tak" siger jeg og stiller mig ved siden af hende. Så begynder Hermione at tale. Hun siger en masse med at vi skal bruge en ordentlig lærer og at Harry ville være perfekt til jobbet. Hun redegør for alle hans utrolige bedrifter og en nagende tanke popper op i mit hoved: Alice kan få alle, selv Harry med hans mod og storhed. Hvorfor skulle hun ville dig? Jeg ryster med hovedet for at få tanken til at slippe mit sind. Men Alice står ved siden af mig nu, ikke Harry, siger jeg bestemt til mig selv. 

Da Zacharias fra Huffelpuf begynder at så tvivl om Du-Ved-Hvems tilbagevenden og beder Harry om at fortælle præcis hvad der skete den aften Cedric døde har jeg en ekstrem lyst til at springe hen og smadre ham. I stedet, mest på grund af det lille ryk der går gennem Alices slanke krop, ligger jeg armene beskyttende om hende, rent impulsivt. Hun stivner kort og lader så sine tynde arme ligge sig rundt om mit liv. Jeg føler mig lykkeligere end jeg har gjort længe. Hvor har jeg drømt om at stå sådan her med lige præcis Alice mange gange det seneste år. Under magisk trekamp hvor hun begyndt at hænge ud med Ginny gik hendes skønhed op for mig. Da jeg senere opdagede hvor god en form for humor hun har og hvor modig hun er... lad os bare sige, på den gammeldags måde, at jeg faldt for hende.

Først da mødet er hævet giver vi slip på hinanden. Hun ser på mig og gør så tegn til at jeg skal følge med hende. Vi går ud i en baggård og jeg kan høre Fred råbe om at vi har travlt og jeg skal se at få min røv ind til ham. Jeg ruller med øjnene og ser ind i Alices smukke øjne. De skinner nærmest sølv. 

"Tusind tak for hvad du gjorde derinde" hvisker hun og ser lidt ned. Jeg føler mig usikker og kejtet på en måde.

"Selvfølgelig" får jeg sagt. Hvorfor slår mit hjerte så hurtigt, hvorfor har jeg svært ved at trække vejret? For pokker, hvor er hun dejlig! Jeg føler mig lidt svimmel da hun ser op på mig igen. Så stiller hun sig på tæer og min verden falder sammen med et højt, musikalsk brag, da hendes bløde, hindbærfarvede læber blidt berører mine i en gnistrende eksplosion af længsel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...