Den sorte amulet

Mit navn er Angelica Diggory. Min storebor er Cedric Diggory. Eller var. Han er død nu. Voldemort slog ham ihjel.

*** Denne movella bygger på Harry Potter og Fønixordenen. Det er vigtigt at man har læst bøgerne eller i hvert fald set filmene hvis denne historie skal give mening ***

54Likes
357Kommentarer
14948Visninger
AA

32. En snak om hævn.

"Den kvinde er simpelthen for meget! Jeg har godt nok aldrig brudt mig om professor Trewlaney, men det er for groft at ydmyge hende foran hele skolen på den måde! Og nu er hun også efter Hagrid! Og med Dumbledore på flugt..." Hermiones rasende monolog ender i en omgang uforståelig mumlen. Nidkjær er blevet rektor efter Dumbledore stak af for at undgå at blive sat i Azkaban. Hagrid er væk, også på flugt fordi Nidkjær hader alle former for halvblods. DA er blevet opløst fordi Chos latterlige veninde, Maritta sladrede. Det er også hendes skyld at Dumbledore nu er på flugt fra myndighederne. Sårene fra eftersidningen bræder stadig lysende på vores håndflader, alle fra DA er mærket. Alting er godt og vel noget lort. McGonagall kæmper for at holde sammen på det hele, men det er svært. Alle undtagen Slytherin er totalt modløse uden Dumbledore. Vi aner ikke hvad vi skal gøre.

"Vi er nødt til at gøre noget! Vi kan ikke bare... Argh!" udbryder Harry i vrede og begynder at gå frem og tilbage i opholdsstuen. De fleste er på deres værelser så det er faktisk kun Harry, Hermione, Ron, Ginny og mig der er i opholdsstuen.

"Men hvad er vores muligheder, Harry? Jeg kan selvfølgelig altid..." jeg tøver og bider mig i underlæben. Hvor meget kan jeg risikere for at få ram på Nidkjær?

"Nej, du skal ikke gøre noget, Alice. Du ved at Nidkjær kæmper en brav kamp for at finde ud af mere om dig. Vi må finde på noget andet" siger Hermione bestemt.

"Det skal I slet ikke bryde jeres små hoveder med" lyder en stemme henne fra maleriet. Vi drejer alle hovederne og ser på Fred og George der lusker ind med stålsatte smil. De har en plan. De har allerede gjort livet godt og grundigt surt for Nidkjær, ved blandt andet at smugle magiske dyr ind på hendes kontor og trylle en gigantisk sump frem i en korridor, alle gange uden at blive opdaget. Men noget siger mig at det denne gang bliver et åbent oprør og det vil helt sikkert få dem smidt ud.

"Nej, overlad I bare det til os!" siger Fred og kaster sig ned i en lænestol. George stiller sig bag mig og lader sine hænder hvile på mine skuldre.

"Lad nu vær med at gøre noget dumt" sukker Ginny. Hun har åbenbart opfanget det samme som mig. Jeg vil ikke være i deres sko når Mor-Weasley finder ud af at de er blevet smidt på porten.

"Hvorfor? Vi skal alligevel ikke bruge vores F.U.T.'er til noget som helst!" griner George bag mig. Jeg ruller med øjnene. Den uendelige snak om at droppe ud.

"Fint, genier. Hvad er jeres storslåede plan så?" sukker jeg himmelfaldent. Og så fortæller de os hvad de planlægger at gøre.

 

Jeg ved ikke hvorfor det knuger sådan i min mave. Hvorfor jeg er overvældet af en ualmindelig sorg. Jeg lister mig væk fra samtalen om drengenes plan og ud på gangen, hvor jeg kaster mine arme om mig selv og læner mig modløst op af en mur. Hvis George bliver smidt ud, ser jeg ham kun i ferierne. Det er det, der trykker.

"Al" hans stemme er som en brise gennem mit omtågede hoved. Jeg drejer hovedet lidt og ser direkte ind i Georges smukke brune øjne.

"Jeg ville ikke gøre det hvis det ikke var nødvendigt. Det lover jeg. For pokker, jeg ville endda tage eksamenen om, bare for at være sammen med dig. Men vi ved begge at det her er noget jeg er nødt til at gøre" siger han undskyldende. Jeg nikker med et skævt smil.

"Desuden," griner han, "jeg er færdig her. Jeg er myndig, jeg har taget mine obligatoriske eksamener. Det er slut". Jeg forstår ham jo godt, jeg vil bare...

"Jeg kommer til at savne dig forfærdeligt meget" sukker jeg og lader mig glide ind i hans varme favn.

"I lige måde, prinsesse. Fred og jeg har snakket om at købe en lejlighed i Diagonalstræde, sammen med en bygning hvor vi skal have vores butik. I ferierne..." han trækker vejret dybt og kysser mig på håret, "I ferierne kan du komme og bo hos mig. Vi kan gå ture i parken og..." jeg smiler mod hans bryst. Jeg ved at selvom vi ikke kommer til at se hinanden hver dag så... så vil vi stadig elske hinanden. Jeg vender hovedet op mod hans smukke ansigt og kysser ham. Vi har altid hinanden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...