Den sorte amulet

Mit navn er Angelica Diggory. Min storebor er Cedric Diggory. Eller var. Han er død nu. Voldemort slog ham ihjel.

*** Denne movella bygger på Harry Potter og Fønixordenen. Det er vigtigt at man har læst bøgerne eller i hvert fald set filmene hvis denne historie skal give mening ***

54Likes
357Kommentarer
14939Visninger
AA

15. Eliksir.

"Fald til ro" Snapes stemme runger ud over klassen der med det samme bliver ualmindeligt stille. Nok er Snape en stor idiot det meste af tiden, men alle har respekt for ham. Jeg kigger op mod det mørke karteder og forholder mig helt udtryksløs. Jeg har ikke rigtig talt med Snape siden han fortalte mig at han var enig med Lupus om at jeg ikke burde tage hjem til Bellatrix og dræbe hende. Han forsikrede mig om at chancen ville komme, men det var ikke nok. Man kan ikke side hele livet og vente på at chancen kommer, man må ud og opsøge den. 

"I dag skal vi prøve at lave Sommerdrømmens eliksir. Når jeg siger prøver er det fordi de fleste af jer sikkert vil fejle. Dette er en meget kompleks blanding, de færreste af jer vil være i stand til at lave noget der er bare nær brugbar. Instruktionerne er på tavlen..." han slår et sving med sin tryllestav og en fremgangsmetode dukker op på den sorte tavle "og alt i får brug for..." han slår endnu et sving og det store skab i hjørnet åbner sig "er i det store skab. I har halvtreds minutter!" Mara sukker teatralsk. 

"Jeg aner ikke engang hvad Sommerdrømmens eliksir er!" stønner hun og ser op på tavlen for at overskue ingredienserne. 

"Sommerdrømmens eliksir er en eliksir der dufter af sommer og giver én en speciel lykkefølelse som den man får når man har en rigtig god dag. Flere troldmænd er blevet afhængige af eliksirerne gennem tiden" rabler jeg af mens vi bevæger sig op mod skabet sammen med alle de andre.

"Hvordan gør du det der?!" siger Mara svagt irriteret og giver en Slytherinpige en skulder i siden for at afholde hende fra at overhale os.

"Jeg synes eliksir er spændende" svarer jeg med et skuldertræk og finder det i skabet jeg skal bruge. Jeg lyver ikke, mange hader eliksir, mest på grund af Snape, men min mor har altid været en utrolig eliksirbrygger så jeg har fået et par tips eller hundrede med på vejen. Da der kun er ti minutter tilbage skærer Snapes stemme gennem lokalet.

"Så er der ti minutter igen! Jeres eliksir skulle meget gerne udsende en duft af græs og salt og der skulle gerne komme en tynd grøn damp op af den. Jeg ved selvfølgelig godt at de fleste af jer ikke engang er tæt på de kriterier, andet kan jeg ikke forvente" hans lettere ondskabsfulde kommentar sætter pres på de fleste. Mara kæmper med at få den grå tætte røg der svæver op af hendes gryde til at forsvinde. Samanthas eliksir er en sær grøn masse der nærmest kravler rundt nede i hendes gryde. Jeg derimod står bøjet over en blågrøn, tynd væske der dufter ikke kun af græs og salt, men også svagt af blomster.

"Tiden er gået!" råber Snape og begynder sin runde. Han kigger ned i flere kedler med en rynke mellem brynene og nogen gange trækker han sig endda væk i afsky. Han er venligere ved Slytherinerne, det er han altid og hans hånlige smil når han ser Samanthas eliksir irriterer mig. Han træder hen for at tage et kig på min eliksir og kan ikke holde sig fra at læne sig frem for at snuse ind. Han lukker øjnene et øjeblik og et svagt stik af smerte glider hen over hans ansigt.

"Jeg kender kun en anden der kan få blomsterne frem i Sommerdrømmens eliksir...." hans stemme er så lav at kun jeg kan høre det.

"Din mor var også en fortræffelig eliksirbrygger" han har formegentlig aldrig sagt noget så pænt til en person der ikke er fra hans eget kollegium før. Jeg står tilbage målløs og overrumplet mens han går tilbage op til katederet. Han slår et sving med tryllestaven og et dusin kedler bliver helt tomme og rene. De der står tilbage med en tom kedel ser umådeligt skuffet ud, deriblandt Samantha.

"Jer der stadig har en eliksir kan putte den i en flaske og aflevere den heroppe på mit bord. Resten har dumpet dagens lektion!" jeg hælder forsigtigt min eliksir ned i en glasflaske og sætter den op foran Snape der ikke værdiger mig et blik. Så skynder jeg mig ud af klasselokalet sammen med Ginny, Mara og Sean og Michael, to drenge fra vores årgang. Jeg er lykkelig for at dagens lektioner er overstået. Jeg er overlykkelig for at det er fredag. Men mest af alt er jeg lykkelig for at det er Hogsmeade-weekend.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...