One Direction ★ Unexpected Love

Har du nogensinde stået i den situation, at du er blevet stormende forelsket i din bedstevens yngre lillesøster? Hvad ville du så gøre, hvis du skulle vælge mellem dem? Din store kærlighed, eller din trofaste bedsteven? Endnu flere problemer – hvad hvis din storesøster også var forelsket i ham?
Mød Nora Malik, som var taget med storebror Zayn på Tour. Hende og hendes søstre savnede ham, og mente, at det var den bedste idé nogensinde.. Men hvad de ikke vidste var, at de hele tiden gennem touren ville støde på problemer. At blive forelsket i storebrors ven er ikke godt.. Specielt ikke, når storebror er imod det..
DEN HER MOVELLA ER GAMMEL OG JEG ANBEFALER IKKE AT I LÆSER DEN, da det går mod to år siden jeg har skrevet den, kan bare ikke lide at slette den, inden den er gemt. Xx

57Likes
112Kommentarer
12363Visninger
AA

6. Kapitel fire ★

„You don't know you're beautiful!“ One Direction, What Makes You Beautiful.

"Louis, lad os droppe det," sagde jeg fortabt. Jeg orkede faktisk ikke mere. Vi havde ledt og ledt, men den perfekte kjole dukkede ikke op. "Man kommer ikke langt, hvis man bare giver op," sagde han og spillede klog. Jeg kiggede dumt på ham, men han gik bare videre, og jeg måtte igen følge med.

"Der er den!" sagde han højt, og lød vildt begejstret. "Hvad mener du?" spurgte jeg forvirret. "Jeg har fundet en perfekt kjole," smilede han. "Hvor?" spurgte jeg forvirret. "Hvad er din størrelse?" spurgte han, og ignorerede mit spørgsmål. "Ekstra small, small, hvorfor?" svarede jeg. Gå ind i prøve rummet, og tag også dit andet på. "Okay, nu er jeg helt lost. Hvad mener du?" "Bare tag det andet på, som du har købt, så overrasker jeg dig med en kjole," sagde han, og smilede skævt. "Ej Louis?" sagde jeg og smilede dumt. "Pleeease?" plagede han. Jeg grinede kort. "Okay så."

Jeg fandt prøverummet. Kort efter kunne jeg høre ham kalde. "Jeg er her!" sagde jeg højt.

Pludselig skreg en vildt højt. "Åh, nej, undskyld!" sagde Louis hurtigt. Jeg var ved at flække af grin - fuck hvor pinligt! Han måtte have gået forkert. Jeg stak mit hovede ud. "Louis, jeg er altså her!" han vendte sig hurtigt om, og han lignede en tomat i hovedet. Jeg valgte dog ikke at kommenterer det, da det ville være lidt synd. Han rakte mig en hvid og lysgrå stribet kjole, kunne jeg se, men hvordan faconen var, nej.

Jeg fik den ind, og tog den ordentligt op. Den var en stropløs stribet kjole, som tydeligvis sad tæt. Hm. Jeg tog den på, derefter blazeren, og til sidst skoene.

Jeg gik derefter ud, uden at se mig selv i spejlet, overhovedet. "Wow.." mumlede Louis. Jeg gloede dumt på ham. "Jaja," grinede jeg. Jeg gik over til det nærmeste store spejl. "Den er flot.. Men jeg er grim.. Mine lår er for tykke," sagde jeg trist.(LINK: http://i40.tinypic.com/11v7d5d.png) Louis kom helt hen til mig, så man også kunne se ham i spejlet. Han smilede til mig. "Det er noget, du bilder dig ind. Dine lår er fine," "De er tynde, bestemt ikke tykke," "Louis, du er sød, men du behøver altså ikke lyve," sagde jeg så. "Jeg lyver ikke," sagde han. I stedet for at kigge på ham, og få øjenkontakt i spejlet, vendte jeg mit hoved på siden. Jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle sige, så jeg gav ham bare et lille smil..

Jeg lagde mærke til, at han også havde striber på, hvilket han faktisk tit havde? "Går du meget i striber?" spurgte jeg nysgerrigt, men da jeg havde sagt det, fortrød jeg, for det lød pænt dumt. Han grinede kort af mig. "Har du lagt mærke til det?" Mine kinder blussede en smule op, hvilket jeg var virkeligt træt af. Jeg rødmede over ingenting. "Neeej," sagde jeg, og prøvede at grine. "Jo du har så," sagde han, og sendte et skævt smil. "Måske lidt.." indrømmede jeg, og smilede. "Ha, jeg vidste det!" sagde han højt, som om han havde vundet noget stort. Typisk ham. "Ja, du er da også bare sååå dygtig!" sagde jeg, og gjorde en lille smule grin med ham. Han sendte mig et useriøst, overdrevet, glad - smil.

Jeg fik skiftet om til mit andet tøj igen, og vi bevægede os op imod kassen. Jeg lagde mine tre ting op på disken. Jeg havde besluttet at købe kjolen. "Oh my god, er det Louis Tomlinson!? sagde ekspedienten, og var på kanten til at flippe ud. "Ja, det kommer vidst ikke bag på nogen.." mumlede jeg træt. "Må jeg få en autograf?!" spurgte hun. Ja tak, hvad med mit tøj? Ej, jeg havde seriøst ingen tålmodighed. "Ja selvfølgelig," svarede Louis venligt. Med en autograf i panden, betjente hun mig, og jeg fik mine dejlige ting.

Da vi kom ud af butikken igen, sad de andre på en bænk, i et hjørne af centeret. "Hvad fanden har I lavet?" spurgte Zayn dumt, og smilede. "Han hjalp mig med at shoppe," smilede jeg. "Vi sendte vidst den forkerte," grinede Liam. Jeg kiggede mærkeligt på ham. "Hvad mener du?" spurgte jeg. "Louis skulle bare hente dig, han skulle ikke hjælpe, og trække tiden endnu længere ud," svarede Niall for ham. Jeg gloede lidt på dem. "Skal vi se at komme hjem af?" spurgte jeg. "Lad os gøre det!" sagde Harry med et smil.

Vi kom hjem til hotellet igen, og besluttede os for at gå ned at bade. Det var sjælendt at drengene havde fridage, så de skulle bare udnytte dem fuldt ud. Dagen efter, skulle de nemlig have koncert, og derefter interview. Også allerede tidligt om morgenen næste dag, skulle vi så til New York, hvor de ikke fik fridage..

Vi var oppe på hotelværelset, da vi selvfølgelig først skulle skifte. "Hvilken en skal jeg tage på, Nora?" spurgte Breanna, og stod med to bikinier i hånden. Den ene var en rød en uden stropper, den anden var lime grøn med stropper. "Jeg kan bedst lide den røde," smilede jeg. "Men den er ikke så åben!" sagde hun hurtigt. Jeg kiggede dumt på hende. "Åben?" gentog jeg. "Altså.. du ved.." mumlede hun. "Hvis det er en du vil imponerer, så hjælper det der ikke?" sagde jeg, og følte mig 'som den ældste'. "Jeg synes at Louis er ret lækker, men det er som om, at han afviser mig.." sagde hun, og fortsatte hurtigt:"Det har jeg aldrig prøvet før.." "Louis falder sikkert ikke for din billig tricks," og lige da jeg havde sagt det, fortrød jeg. Sådan var jeg ikke. Jeg var langt fra en bitch, og jeg var ikke ude efter at såre min egen søster. Hun havde et såret ansigtsudtryk. Flot Nora! "Ej, undskyld, det skulle ikke lyde sådan!" sagde jeg hurtigt, og kiggede en smule trist på hende. Hun rystede bare på hovedet, og gik ud på badeværelset.

Bailey kom ud med det samme, med en tandbørste i munden. Hun begyndte at snakke, imens hun havde den i munden. "Jeg kan ikke høre hvad du siger," sagde jeg lidt irriteret. Hun tog den ud. "Hvad er der sket?" spurgte hun så. "Jeg kom vidst til at sige noget dumt.." mumlede jeg. "Hvad?" spurgte min nysgerrige lillesøster. "Ikke noget, Bay." jeg ville ikke blande hende ind i det.

Efter lang tid kom hun ud igen iført den røde bikini. Jeg fór hen til hende. "Hør, Breanna, jeg fik sagt noget, som er fuldstændigt forkert, jeg er ked af det, og det sker ikke igen," sagde jeg ud i en køre'. Først sagde hun ikke noget, men pludselig kom hun med noget. "Det ved jeg da godt." Jeg kiggede overrasket på hende. "Virkelig?" "Ja.." mumlede hun.

Jeg fandt derefter min sorte og hvide bikini, og gik ind på badeværelset for at skifte. Da jeg havde gjort det, kiggede jeg lidt på mit hår. Det så lidt tungt ud, så jeg besluttede  at sætte det op i en sjusket knold. Jeg blev tilfreds og gik ud igen. Jeg tog mine solbriller i hånden, og så spadserede vi ned til poolen, hvor drengene ville opholde sig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...