Its My Life (Naruto)

Livet er aldrig nemt... Især ikke mit, forfalskede familie, ulykkelig kærlighed, krig, blod, monstre. Alt går galt, men alligevel er alt rigtigt... Sådan er en Ninjas liv! Ikke? Jeg er et monster, en vampyr, alt man ikke har lyst til at være....
My Life, en historie bygget op på Naruto og Naruto Shippuuden. Dianna Haruno finder ud af ting og oplever noget man ikke har lyst til. Ser sine elskede forlade hende, for døden eller Konoha. Hendes liv går bare for hurtigt nogle gange.

2Likes
0Kommentarer
1664Visninger
AA

2. 'Date'

4 år er der nu gået… Og Anbuerne har forseglet mit monster og givet mig noget andet at spise… Livet er KEDELIGT! Ingen jeg kan dræbe, ingen venner… Næsten. Jeg har Naruto, Sakura og Sasuke, jeg er den ældste, men SKULLE gå på det her hold med de små 12 årige børn som ikke engang kan kaste ordenligt med en kunai . Vi sad alle inde i klasse lokalet… Mig alene ”Og nu skal i fordeles i jeres Chunin hold” Sagde Iruka… ”Hold nummer 7” Råbte Iruka Vi alle kiggede op ”Er…: Naruto Uzumaki” Naruto satte sig ordenligt op. Han var blevet banket af Sakura for at havde kysset Sasuke-kun ved et uheld ”Sakura Haruno” Naruto hoppede og jublede (Han er ’In Love’!!) Sakura bankede hovedet ned i bordet og sukkede ”Sasuke Uchiha” det omvendte skete, ”Og Dianna” Jeg kiggede ned på dem Sakura, Sasuke og Naruto kiggede op og Sasuke… Smilede? ”Whatever” Jeg lagde mig ned og kiggede op på loftet. Det lange sæde var langt nok til at der kunne sidde 3 menneske. Iruka var ligeglad med det… Han vidste jeg havde det værre end Naruto. Jeg kunne ikke gå på gaden uden at folk råbte efter mig, Spyttede på mig eller kastede sten på mig… Alle hadet mig og var bange for mig, men ingen vidste at jeg arbejdede med Orochi-sensei. Vi var alle blevet Chunins, skulle på nogle prøve. Og skulle lige være sammen med Naruto? Den største idiot EVER! Og Sakura som kun tænker på Sasuke-kun xD og så lige Sasuke-kun… Den lille 12 årige dreng som mistede sine forældre da han var 7 år. Tror han kan lide mig.... Sasuke Uchiha… Den største Emo EVER!. Glæder mig til om 2 år. så skal jeg se Onii-chan igen!!! Og alle de andre fra Akatsuki :D som Pain, Hidan, Ita-kun, Deidara-kun, Kisame, Konan-babe! Og alle de andre xD, men nu er jeg her. Og den eneste der kan finde ud af at slås er Sasuke-kun… Og så alligevel ikke. Snakkede med Orochi-sensei på et tidspunkt da jeg var hjemme i min lille lejlighed. Han siger at han vil gi’ Sasuke det samme mærke som jeg har . Nå, men efter skole så jeg Sasuke-kun udenfor. Han sad for sig selv ved et stort træ jeg gik over til ham, og satte mig ved siden af ham ”Er du O.K?” Spurgte jeg. Jeg vidste godt at det for det meste var P.ga hans forældre og Ita-kun, han kiggede op på mig ”Ja, jeg har det fint” ”O.K. vil du så med ud og ha noget at spise?” Han kiggede op på himlen ”Det ved jeg ikke” jeg tog hans hånd og rejste mig op ”Kom nu. Du har godt af at komme lidt ud” han kiggede på mig igen ”O.K. Så” ”YAY!” han rejste sig op og så gik vi ”Hvad vil du ha?” Spurgte jeg ”ved jeg ikke” jeg tænkte lidt ”Hvad med noget sødt!” han kiggede på mig ”Jeg kan ikke lide søde sager…” ”Det kan alle da, men Whatever så kan vi da bare få nogle nudler og møde Naruto som skal begynde med alt det der ’Sasuke jeg skal nok slå dig en eller anden dag’ eller ’Sasuke hvad laver du med Dianna er i ude på date eller Hvad?” han kiggede på mig ”Du har nu ret… LAD OS KOMME AFSTED” råbte han og begyndte at løbe med min hånd i hans ”O.K. O.K.” Da vi var over ved caféen og havde fået et sted at sidde begyndte Sasuke-kun at kigge rundt ”Er der noget galt?” Spurgte jeg han kiggede på mig ”Jeg tror der er nogle der udspionere os” Sagde han. Jeg kiggede rundt og kunne mærke nogle chakraer bag en busk, jeg sukkede ”Det er bare dem der ikke har noget liv” han kiggede på mig ”Tænkte jeg nok” Jeg tog en dyb indånding ”KOM UD I SKVATNAKKER!” Råbte jeg og Naruto og Konohamaro fløj op fra busken og alle de andre gæster på caféen blev forskrækket ”Hva fanden tror i, i laver?!” Råbte jeg og gik over til Naruto ”I-ik’ noget” Sagde han og rystede lidt. Jeg lukkede øjnene lidt og da jeg åbnede dem igen var de røde, jeg kunne se at Naruto vidste hvad der ville ske BANG! Et slag i hovedet og han var nede. Konohamaro blev bange og løb sin vej, da Naruto også var væk gik jeg tilbage til Sasuke-kun ”O.K. Husk mig lige på at jeg ikke skal gøre dig sur” Sagde han og gøs. Jeg begyndte at grine ”Bare rolig det er kun dem der irritere mig jeg slår” Da vi havde spist vores søde sager (Mums og Sasuke-kun Spiste det hele!) gik vi lidt rundt i byen og på et tidspunkt tog Sasuke-kun min hånd:-I ”Er det her en… Date?” Spurgte han. Jeg gik, tætter på ham ”Vis du gerne vil ha det til at være en date så kan det da godt” kiggede på mig ”Vil du så gerne med hjem til mig?” sagde han og kiggede på mig med sine sorte øjne, jeg grinte lidt ”O.K.” og så gik vi hjem til ham! Vi sad lidt i sengen og snakkede lidt og så spurgte han ”Skal du være med til Chunin examen?” jeg havde frygtet det spørgsmål. Jeg havde snakket med Iruka-Sensei dagen inden vi fik vores hold at vide og han sagde at jeg kun skulle være med til kampene og ikke med i skoven (det skulle kun være lærende der vidste det ) Men det var O.K. jeg ville helst ikke møde Orochimaru i skoven som en pige.... Men kommer til at se ham lige meget hvad ”Måske…” han lagde sig ned i sengen ”Hvorfor kun måske?” Jeg lagde mig ned ved siden af ham ”Det ved du godt… De er bange for at mit monster skal bryde seglet og få magt over mig… Hvilket ikke kommer til at ske” Han kiggede på mig ”Hvad mener du?” jeg sukkede ”Jeg ved ikke om du må sige det… men du kommer til at vide lidt” jeg rykkede mig tætter på ham og kiggede ham i øjnene ”Mit monster er ikke forseglet mere og det kan ikke få magten over mig…” Han blev lidt forskrækket ”Hvordan er det sket? Jeg tro-” Jeg lagde mig finger foran hans mund så han ikke kunne sige noget ”Min sensei” Hviskede jeg ”Han brød det.” han lavede et fladt grin som altid ”Hvem er din Sensei?” ”Finder du snart ud af” vi lå lidt og kiggede bare op i loftet ”Hvordan ser det der monster ud?” ”vent og se… Du for det snart at se” Jeg kyssede ham på kinden ”Ses” Og så forsvandt jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...