Når bomberne falder

Når bomberne falder handler om en pige, som lever efter 2. verdenskrig. Hun bor på den østlige del af Berlinmuren, og har derfor ikke mulighed for at komme i kontakt med sin mor, moster og bedste veninde på den anden side.
NB: Mine kapitler er korte, men det er sådan, jeg bedst kan lide at skrive. Desuden fører jeg selv dagbog normalt, og jeg mener ikke at det er nødvendigt med så lang en tekst.

7Likes
9Kommentarer
1909Visninger
AA

8. 30/03-1952 Kun 11

Kære Dina.

Undskyld. Jeg ved det er meget at bede om, alt for meget at overkomme for ethvert dødeligt væsen. Jeg skriver i koder, og jeg ved ikke hvad der får mig til det. Men jeg ved heller intet, i denne tid! Det jeg ved, er at jeg er afhængig af din hjælp, det er det eneste, der får mig til at blive ved med at se en mening med det hele. Fordi jeg ved du er der et sted, fordi jeg ved, du læser dette. Fordi jeg ved, at du ikke vil svigte mig, det ville du aldrig gøre. Men jeg venter, Dina, jeg venter desperat. Jeg kan ikke holde meget længere. Det ved du. Du ved det hele, alt hvad jeg skriver ned, allerede før det står dér, sort på hvidt, på papiret. 

Alligevel, ser jeg en mening i at skrive videre. Selvom jeg ved, at du kan se det, før det er der. Du ved hvad jeg tænker. Det er faktisk frustrerende, en gang imellem. Hvorfor må jeg ikke læse dine tanker, og meninger? Jeg har brug for det. Jeg har brug for din hjælp!

Jeg gentager mig selv, gør jeg ikke? Jeg burde begynde på at variere min tekst. Det nytter alligevel ikke noget, med alle mine klager. Måske er du der faktisk ikke - måske tager jeg fejl af dig. Måske er du svundet væk med tiden - måske er din silhouet for enden af min seng ren forestilling.

Men jeg tror på at du er der. Fordi du er det eneste, der virkelig lyser det hele op. Jeg kunne godt begynde at forestille mig, at du var svundet væk - men hvilket håb ville jeg så have, der kunne få mig til at blive ved med at fastholde troen på det hele? Du er den eneste, der ikke er ved at forsvinde, ligesom far, mor, Rita, moster Isa og... og min Klara. Din Klara. Du burde have dårlig samvittighed! Du burde komme hende til hjælp. Det er ikke retfærdigt! Hun er kun 11 år gammel! Kun 11, Dina! Du burde gøre noget, det burde du virkelig!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...