Victoria og Jakob

Jakob forelsker sig hovedkuls i den livsglade Victoria. Men vil hun lære sin livsglæde fra sig, og kan Jakob forandre sig og komme videre?

4Likes
4Kommentarer
2159Visninger
AA

12. Første gang

Jakob låste dem ind i huset. De var alene hjemme, moren var til noget venindetamtam i Jylland. Han gik hastigt op på sit værelse og tog sine bukser og trøje af og lagde sig i sin seng. Victoria så bekymret på ham og smed sine gamacher og sin kjole og lagde sig ved siden af ham. - Vil du ikke nok fortælle mig hvad der foregår? spurgte hun ham. Han så på hende og kærtegnede hendes bryster og hendes hår og han nød den effekt hans berøringer havde på hende. Hun sukkede og lagde sig tæt ind til ham. Hans fingre gled op i hende og de havde begge lyst til hinanden. - Jakob, hviskede hun, Jakob, har du kondomer? Hun græd lidt, og hun sagde at det gjorde ondt, men ikke mere at hun nød det lige så meget som han gjorde. Bagefter holdt han om hende og hun faldt i søvn i hans arme. Jakob kyssede hende i håret og på panden og aede hendes ryg. Hun var fantastisk, og hun måtte aldrig finde ud af det med Josefine. Da Jakob vågnede næste morgen lå Victoria og kiggede på ham. Hun smilede til ham og strøg ham over brystet. - Godmorgen dejlige, hviskede hun blidt. Han smilede tilbage til hende og kyssede hende på næsen. - Jeg elsker dig Vic, du er den eneste jeg vil have, sagde han, og han mente det helt ned i tæerne. Hun så på ham med et lille smil, som han også elskede. Det gjorde ikke noget at hun ikke sagde i lige måde, for nu havde han sagt hvordan han havde det med hende og det var nok. - Ved du godt at du har en ret god krop? grinede hun. Han grinede tilbage og rørte blidt ved hendes bryster. Hun havde stadig ikke noget tøj på og han fik lyst igen. De begyndte at kysse og snart efter var han inde i hende igen. De nød hinanden resten af morgenen og da hun var kørt hjem senere på formiddagen sad han længe og tænkte på hvordan han skulle undgå at Josefine sagde noget videre. Han besluttede sig for at ringe til hende. - Det Josefine. - Hej, øh det er Jakob. Fra U. - Heeej, sagde hun kælent. - Æh, jeg ville egentlig høre om det var muligt for dig at lade være med at nævne det i går for nogen, spurgte han forsigtigt. Hun fnisede ned i røret. – Selvfølgelig skat, alt for dig. Jeg ved heller ikke hvad der skete, så det er godt nok. Er det på grund af Victoria? Han sukkede lettet. – Ja, det var en kæmpe fejl og jeg vil ikke ødelægge det jeg har med hende. - Årh hvor er du en god kæreste, selvfølgelig siger jeg ikke noget til nogen, bare stol på mig skat. Hun lagde på. Jakob følte sig måske ikke helt sikker på at han kunne stole på hende, men det var alt han kunne gøre indtil nu. Victoria måtte bare ikke få noget at vide.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...