Nelly

Kommer senere.

0Likes
0Kommentarer
658Visninger
AA

2. Ethan

Hun så noget bevæge sig ved rosenbedet. Det var ham. Ethan var søn af familiens gamle gartner, og han havde arbejdet for dem siden han var ganske ung. Han og Nelly var lige gamle, og da de var børn plejede de at lege sammen, indtil Nellys far en dag trak hende til side, og sagde at hun aldrig mere måtte tale med Ethan igen. Hun var knust. Ethan og Nelly var blevet bedste venner efter de mange års leg i haven, og han var den eneste hun følte hun kunne betro sig til, og fortælle om alle hendes forældres skænderier og hendes fars uretfærdige raserianfald overfor hende, som kom hyppigere og hyppigere, jo ældre hun blev. Ethan havde aldrig været, hvad man ville kalde en flot fyr, men i løbet af de sidste par år havde hans krop undergået, hvad man kun kunne beskrive som en fantastisk forvandling. Han havde altid været spinkel og splejset, men nu var hans muskler svulmet op og en dag, hvor Nelly var ude og gå en tur i haven, så hun ham stå i udkanten af haven, hvor man ikke kunne se ham fra huset. Det var en meget varm sommerdag og Ethan var midt i at grave op til et nyt bed, som Nellys mor havde fået planer om de skulle have. Nelly gemte sig bag en busk lige i nærheden, hvor han ikke kunne se hende, og hun satte sig til at kigge på ham. Han så fantastisk ud når han arbejdede med blomsterne. Han fik altid et meget koncentreret udtryk i ansigtet når han arbejdede, især når han arbejde med blomsterne og Nelly elskede at betragte ham, når han fik det. Pludselig tog han sin t-shirt af – sikkert fordi man alligevel ikke kunne se ham fra huset – og da Nelly så hans smukke, nøgne overkrop kunne hun ikke undgå at komme med et stille gisp. Han var så smuk. Hun havde godt lagt mærke til at hans overarme var vokset på det seneste, men hun var ikke klar over, at han havde fået en yderst veltrænet mave også. Han hørte hendes gisp og begyndte at kigge søgende i hendes retning, for at se hvor lyden kom fra, så hun skyndte sig straks at liste væk, men hun ville aldrig glemme det vidunderlige syn det var, at se ham halvt nøgen. Ethan havde desuden et meget charmerende ansigt. Det lignede ikke at han nogensinde redte hår. Det var en stor, brun fuglerede på hans hoved, men det gav ham en vis drenget charme, som passede perfekt til ham. Desuden havde han de smukkeste isblå øjne, hun nogensinde havde set. Om sommeren, når solen skinnede meget, fik han den flotteste brune kulør og hans små fregner under øjnene tittede frem i hundredevis. Hun glemte fuldstændig tid og sted, når hun stod og betragtede ham fra vinduet, og før hun vidste af det, bankede det på døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...