Bortført

Det er en krimi jeg har arbejdet en hel del på. Har ingen idé om plottet eller skurkene, men det hele skal nok komme under vejs.

Krimien handler om Maria Storc, hvis forældre har bosat sig i Sverige pga. faderens arbejde. Maria forsvinder på mystisk vis på vej hjem til sin kæreste, der bor i Danmark. Det er nu Svend Ulriksen og hans team fra Rejseholdet der skal finde frem til den forsvundne kvinde.

3Likes
2Kommentarer
1767Visninger
AA

4. Forhøring

Karen ringede på dørklokken. Et ring. Hun gentog bevægelsen. To ring. Hun skævede hen på Svend. Hun trippede på højre ben, så venstre ben og tilbage på højre ben. Tre ring. Hun rystede på hovedet. Svend kunne se hun var frustreret. Bilen stod på parkeringspladsen. Reserveret nr. 35. Måske skulle han alligevel få tjekket bilens nummerplade. Han vendte sig om og gik de få meter hen til bilen. Skrev nummeret ned og gik tilbage til Karen. Denne gang bankede hun på. De hørte låsen sige et klik og døren åbnedes. - Hej? lød det tøvende fra den unge fyr der stod i døråbningen. Både Svend og Karen viste deres politiskilte frem. - Gustav Henriksen? Vi kommer fra Rejseholdet og efterforsker Maria Storcs forsvinden. Må vi komme ind og stille dig et par spørgsmål? Svend var allerede halvvejs inde i huset og Karen var lige bag ham. Han lukkede døren efter dem og viste dem ind i køkkenet. - Jeg undskylder, men jeg har været ude af mig selv de sidste fem dage. Jeg har siddet ude i haven og lyttet til musik. Svend nikkede forstående, men var fuldstændig uforstående. Hvis ens kæreste var forsvundet ville man vel sidde ved telefonen og vente på en opdatering? Men han var måske i en af de choktilstande folk kan havne i, når de oplever noget traumatisk. Gustav rakte dem et glas med vand og et krus med kaffen og de satte sig ind i stuen. Det lignede en typisk kvinde-stue. Puder i møblerne, tæpper, potpourri, blomster, duftlys. Der var mere pynt end stue efter Svends overbevisning. Der var ikke meget mand over dette rum. - Start med at fortælle os hvad du lavede i fredags. - Jeg øh.. Jeg var på arbejde. Jeg fik fri kl. 15 og tog direkte ned til stationen. Men da jeg ikke kunne finde Maria ringede jeg til hende. Jeg kunne heller ikke få fat på hende der, så jeg tænkte hun måske var gået i biffen. - Gør hun tit det mens hun venter på dig? Gustav kiggede forvirret på Karen. - Nej, det tror jeg ikke. Nogle gange gjorde hun, men ellers gik hun på Café Vivaldi eller Café København og lign. Hun gør, gjorde, aldrig noget bestemt. På en måde har hun altid været meget impulsiv.

 

Svend tændte for bilen. Det forhør havde ikke ført til særlig meget ny viden. Maria var åbenbart ikke en, der indviede andre i hendes dagsforløb. De satte kurs mod lillebroderens bolig. Han boede i en stor ejerlejelighed på Frederiksberg, som forældrene havde doneret til Patrick og hans kæreste.

Svend har aldrig brudt sig om storbyen, og da slet ikke København. Han var stærkt overbevist om, at Frederiksberg var et sted, hvor alle de rige snobber samlede sig for at holde pøblen ude. Det var sin helt egen lille del af København som Amager og Christiania. Han holdt til siden og parkede bilen. De ringede på dørtelefonen og der lød en mild kvindestemme.

- Ja hallo?

- Hej, vi er Svend Ulriksen og Karen Riiskiær. Vi kommer fra Rejseholdet og er her for at eftersøge Maria Storcs forsvinden. Er Patrick Storc til hjemme?

Døren brummede og de gik ind. Op ad trapperne til den øverste lejelighed. Malerier på væggene langs trappen. Abstrakt kunst, og andet kunst var ikke noget, der sagde ham noget, han var fra en klassisk jydsk familie, og har brugt mere tid på grise, køer og traktorkørsel end alt det der fjollede børnehave kreativitet. Karen bankede på døren og en kvinde dukkede op i dørenåbningen. Hun åbnede døren på vid gab og strakte armen ud i en gestus, der viste dem ind i lejeligheden. Hun præsenterede sig som Anna Ditlevson.

- Patrick er til forelæsning lige nu, men I kan blive her og vente eller komme tilbage senere.

- Vi vil faktisk også gerne stille dig nogle spørgsmål.

Hun nikkede og gik ind i stuen med Karen lige i hælene.

- Hvad er dit forhold til Maria?

- Tja. Hun er Patricks søster. Der er vel ikke mere at sige i den sag. Jeg kan godt lide hende, men jeg tror aldrig hun har brudt sig om mig. Hun har altid virket sådan lidt... Anna ledte efter et ord, smagte på forskellige muligheder for måde at formulere sig. Lidt reserveret over for andre. Nu har jeg jo kun set hende i situationer med familien, og der er hun jo såmænd meget åben.

- Så du ved ikke om hun var sådan over for andre?

- Næ, jeg har egentlig heller aldrig spurgt Patrick, om han har bemærket det. Jeg ved tilgengæld at hun har nogle venner her i Danmark, fra da hun boede her. Men jeg ved ikke om hun har nogle venner i Sverige.

- Hvordan kan det være, at Patrick bor her i Danmark sammen med dig?

- Vi har været kærester siden 1.g og da hans forældre flyttede til Sverige, blev han her, for at afslutte gymnasiet og studere på Københavns Universitet. Maria flyttede med, fordi hun er en fars pige og hun har ingen uddannelse. Hun arbejder på en Café i hverdagene, og i weekenden er hun jo her i Danmark.

Karen og Svend kiggede hurtigt på hinanden og nikkede kort. De sagde tak for hendes tid. De ville komme igen i eftermiddag og tale med Patrick.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...