Do You Really Love Me? JDB 3

Justin og Valeries forhold kører på skinner efter blot nogle måneder, som der har været lykkelige. Men lykke varer ikke evig tid, vel? Nej, det tror jeg ikke. For hvad sker der når Justins ekskæreste Selena kommer ind i det lykkelige billede. Hvad med Valeries fortid? Forbliver personerne glemt fra hendes fortid eller sker der noget. Måske kommer der nye hemmeligheder på banen. Man ved jo aldrig...

51Likes
215Kommentarer
10984Visninger
AA

15. Tordenvejr i en god timing

 

Valeries synsvinkel

”Har du bare tænkt dig, at rejse fra mig nu?” spurgte han trist og kiggede mig dybt ind i øjnene. Hans øjne udstrålede oprigtig tristhed. Jeg håbede det var det rigtige valg at træffe med, at jeg slog op med ham. Det var trods alt ham jeg elskede højere end jeg nogensinde havde troet. 

”Justin.. Nej, bare glem det,” afbrød jeg mig selv og kastede mit blik ned på gulvet. Det her var rimelig akavet. ”Caitlin skulle jeg også bestille en flybillet til dig, så kunne du også se Ryan igen,” sagde jeg og så forventningsfuldt på hende. Hun kiggede usikkert fra mig til Justin. Det måtte være svært, at være bedsteven med os begge, når mig og Justin ikke ligefrem kom på talefod igen. Justin mødte hurtigt hendes blik og nikkede med et trist smil.

”Det er okay. Du kan bare rejse hjem til Ryan. Det gør ikke noget,” sagde han, men lød ikke særlig overbevisende.

”Okay så. Jeg siger farvel inden jeg rejser,” sagde hun usikkert og krammede ham inden hun rejste sig op. Hun gik usikkert med mig ud af døren og så forlod vi ham inde på værelset.

 

”Sådan nu er billetterne bestilte,” sagde jeg uden en særlig stor begejstring. Inderst inde ville jeg ikke rejse fra Justin, da jeg elskede ham så utroligt meget. Jeg havde lyst til at bare springe i armene på ham og mærke hans kærlige omfavnelse, men det havde jeg jo afsluttet. Nu ville jeg officielt ikke mærke hans bløde læber på mine eller den sprudlende glæde inde i mig, når han bare havde taget sin hånd i min.

”Hvornår skal vi så rejse hjem?” spurgte Caitlin nysgerrigt og satte sig ved siden af mig i sofaen.

”I morgen,” svarede jeg trist. Det var hårdere end jeg troede, at rejse væk fra Justin.

”Har du fortrudt, at du har slået op med Justin?” spurgte hun bekymret.

”Nej, men jeg elsker ham stadig, så det er hårdt, at bare rejse fra ham,” svarede jeg og sukkede trist. Lige nu havde jeg en dyb længsel efter Justin, også selvom han var få værelser væk fra mig.

”Caitlin, jeg tror jeg går i seng nu,” sagde jeg træt. Klokken var også mange, men jeg ville helst undgå Justin så meget jeg kunne, fordi hver gang jeg så ham, så ville jeg bare løbe i favnen på ham. Var det nu også det rigtige, at slå op med Justin. Jeg var faktisk allerede blevet i tvivl efter nogle få timer efter jeg havde slået op med Justin.

Jeg åbnede døren indtil soveværelset og selvfølgelig sov Justin stadig ikke. Han lå over på sin side af sengen med hans bærbar. Jeg mødte hans triste blik, da han kiggede op, men jeg skyndte mig, at kaste blikket mod gulvet. Jeg gik over til min taske, hvor der lå de ting jeg ikke havde pakket ned endnu, da jeg stadig skulle bruge dem. Jeg tog nogle hotpants og en hvid top og skiftede til det ude på badeværelset.

Efter det så gik jeg lidt tøvende mod sengen. Det her skulle være den sidste nat jeg sov sammen med ham. Jeg sukkede lavt og lagde mig op i den ene side med ryggen til ham.

 

Justins synsvinkel

Jeg slukkede bærbaren og lagde den over på natbordet og lagde mig ned igen. Jeg kiggede over mod Valie, som der lå med ryggen til mig. Jeg sukkede trist og lod stille søvnen tage mig.

Jeg vågnede midt om natten med, at regnen piskede på ruden og tordenslag bragede, men det jeg lagde mest mærke til var, at jeg også kunne høre gråd. I nattens forløb havde jeg vendt mig om, så jeg også lå med ryggen til Valerie, men jeg vendte mig hurtigt om, da jeg kunne høre hende græde.

”Valie, er du stadig bange for tordenvejr,” spurgte jeg forsigtigt. Sidste gang hun havde været bange for tordenvejr var, for to måneder siden.

”Nej,” sagde hun grådkvalt med ryggen til mig. Hun var tydeligvis stadig bange for tordenvejr, for det kunne man godt høre på hendes stemme.

”Det er altså okay Valie,” sagde jeg stille. ”Kommer du ikke herover?” spurgte jeg forsigtigt. Hun plejede altid, at putte sig ind til mig, når der var tordenvejr, så jeg ville bare mærke hende i mine arme en sidste gang inden hun rejste fra mig.

”Ehm.. Okay,” sagde hun usikkert. Hun var stadig bange, fordi det stadig bragede med de tordenslag, som skar ned.

Hun vendte sig stille om, så jeg løftede hurtigt op i dynen, så hun kunne komme ind under. Hun lagde sig tøvende ind under dynen og puttede sig varmt ind til mig. Jeg lagde forsigtigt mine arme om hende og nussede hende blidt på ryggen for, at berolige hende imens tordenvejret stadig bragede.

”Godnat Justin,” hviskede Valerie og lukkede langsomt øjnene i. Jeg fortsatte med at nusse hende indtil hun faldt i søvn. Det her var sikkert den sidste gang, jeg ville holde om hende sådan. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...