Without You - One Direction.

Syttenårige Kayla har lige mistet sin bedsteveninde, og sin elskede mor i en tragisk bilulykke. Familien er splittet, og hun giver sin far skylden for ulykken da det var ham der styrede bilen. Hun synker dybere og dybere ned i en verden af stoffer, alkohol, selvmord og de forkerte typer.. Men hvad sker der når hende far sender hende et år til England, på et psykiatrisk hospital fyldt af psykologer, retsmedicinere og andre kloge folk der tror de ved hvad der er bedst for hende? Og hvordan håndtere de kloge folk en ung pige, som ikke rigtig ved hvad hun skal stille op med hende liv, udover at lave musik? Og hvad sker der når hun møder sin barndomsven Niall Horan igen?

273Likes
330Kommentarer
43195Visninger
AA

13. Jeg elsker dig, farvel.

Jeg vågnede ved at solen skinnede ind i mine øjne, Zayn lå og åndede tungt i hans seng. Jeg smilte forsigtigt, og rejste mig så op og listede så ud i køkkenet. Der var helt stille, og jeg gik ud fra at de andre drenge var ude. Jeg gik langsomt i gang med at lave bacon, røræg, og stilte alt ting frem til morgenmad. Jeg stilte tallerkner frem, og gik så ind og vækkede stille Zayn, han brummede forsigtigt, og jeg smilte stille. ”Der er morgenmad Zaaayn!”, efter ti minutter fik jeg ham endelig til at sætte sig op. Jeg kunne hører de andre komme ind i tourbussen, og mens Zayn fik tøj på, gik jeg ud og sagde hej til dem. Efter endnu ti minutter, sad vi alle sammen bænket omkring bordet og spiste røræg.

 

Min telefon bibbede, og jeg søgte langsomt ned i lommen på den. Zayn kiggede opmærksomt på mig, da mine øjne langsomt kørte over de ord der stod i beskeden.

 

Hej Kayla. Da jeg har rådført mig lidt med din psykolog, som siger du har gjort store fremskridt, har jeg besluttet mig at tage dig hjem igen. Du vil blive hentet klokken 15:00. Vi glæder os alle til at se dig igen, og håber du har nydt dit ophold i England. Jeg er ikke hjemme i aften, men Carla skal nok være der til at modtage dig. Har desuden en overraskelse til dig når jeg kommer hjem i morgen. Kærligst Kim.

 

Det tog mig lang tid at fatte, hvad der stod. Jeg mærkede mit ansigtsudtryk stivne, og så Zayn spørgende øjne, så rejste jeg mig bare op uden et ord, og løb ud på badeværelset. Jeg lod tårerne løbe da jeg kom der ud, og hulkede højlydt.

 

”Kay?”, Zayns bekymrede stemme skar igennem lyden af mine hulk, men jeg kunne ikke svare ham.. Jeg vidste at min stemme ville knække over, så jeg forholdt mig tavs. ”Kay, luk op..”, han bankede på døren, selvom at han vidste at jeg godt hørte ham.

 

Jeg gik langsomt hen mod døren og drejede nøglen om, og i samme øjeblik som han åbnede den kastede jeg mig grædende i hans arme. Jeg var endelig begyndt at falde til et sted, for første gang siden deres død.. Min mor og Andreas død, den død som havde påvirket så meget i mit liv. Jeg græd bare, og han strøg mig langsomt over håret, mens han svagt mumlede noget jeg ikke hørte. Jeg tror vi stod sådan i ti minutter, før jeg forsigtigt trak mig ud. ”Din trøje er helt våd.”, jeg græd stadig, og der kom en lyd over mine læber, som vidst skulle minde om latter. Han smilte forsigtigt, ”Alt for din darling'!”, hans latter brummede svagt, og tanken om at jeg ikke skulle høre den det næste lange stykke tid, og måske aldrig fik mig til at hulke igen.

 

”Hvad er du så ked af Kay?” spurgte Zayn forsigtigt ned i mit hår. Jeg blev ved med at græde, og fik til sidst hikstet et; ”Skal hjem, om kort tid.”.. Jeg mærkede hans krop stivne, før jeg mærkede en tårer, som bestemt ikke var min, trille ned af min kind. Jeg rettede mig om, og mine øjne søgte hans, selvom at han forsøgte at kigge væk. Men jeg havde set tårerne der trillede ned af hans kind, og det var nok derfor jeg handlede som jeg gjorde. Mine læber søgte blidt hans, i et længselsfuldt kys. ”Undskyld, jeg får dig til at græde.” mumlede jeg forsigtigt, selvom at det bare gjorde det værre. Han rystede på hovedet, ”Jeg elsker dig Kayla.. Du har ingen anelse om hvor meget jeg elsker dig.”

 

Mine læber smilte forsigtigt, men mine øjne fortalte at det bare var et forvrænget forsøg på at glemme sorgen. Jeg tog langsomt hans hånd, og gik så ud til de andre, for at fortælle dem den sørgelige nyhed. Den dag var et sandt helvede. Ligesom dagene der fulgte.

 

 

_____________________________________________________________________________________

 

Så folkens, skriver først mere ved de 35 likes! - Måske lidt før, hvis i er hurtige! :D

 

Skriv gerne hvis der er noget jeg skal gøre bedre!

 

~ Clara.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...