Remember to Love me ❀ [1D]

Jacey Butler skal over og besøge sin veninde i London. De har aldrig set hinanden før, så Jacey er meget spændt. Desuden er det første gang, at hun skal ud at flyve, så hun farer hurtigt vild ude i lufthavnen. Da hun spørger om hjælp, har hun ingen anelse om at lige præcis dén person, vil være med til at ændre hendes liv. Både på godt og på ondt..

149Likes
454Kommentarer
29109Visninger
AA

21. That I need you here with me now...

Jaceys synsvinkel

Christian, Christopher, Adam, Simon, Colin, Lucy og deres mor, Isabelle, var kommet for at besøge mig. Det gjorde mig ret glad. Desuden havde de chokolade og blomster med. Hvilket gjorde mig i en anelse bedre humør. Men jeg savnede nu drengene..

”Åh lille Jacey, er du okay?” spurgte Isabelle og så bekymret på mig. De tre ord var virkelig ved at gå mig på nerverne. Men pyt med det. I det mindste var de kommet. ”Jeg har det fint” svarede jeg og smilede. Adam kom hen til mig og kravlede op til mig. ”Jeg har chokolade med, J!” sagde han begejstret. ”Det er godt Adam, mange tak” sagde jeg grinende. Jeg var kommet op at sidde i sengen, så Adam var kravlet over i min venstre side, hvor han lagde sig ind til mig. Det gjorde en smule ondt i mine ribben, men det gjorde mig intet. Han var en dejlig dreng. Jeg lagde min venstre arm om ham. ”Kommer du hjem i dag?” spurgte Christian og kom hen til mig. ”Ja, men først senere” svarede jeg. Han nikkede og smilede stort til mig. ”Hvad?” spurgte jeg overrasket. ”Det er bare, at jeg aldrig er blevet syet” sagde han og kiggede på mit ar i panden. Jeg fniste lidt. ”Så er du vist ikke særlig mandig, var?” han lavede en snoppede tøs lyd og satte sig ned på en stol. ”Jeg er blevet syet” sagde Simon stolt. ”Er du?” spurgte jeg overrasket. ”Ja da!” sagde han glad. ”Det blev jeg på armen” sagde han og viste mig stedet. Der havde vist været tre sting, men det var helet rigtig flot. ”Ej, hvor fint, Simon” sagde jeg opmuntrende. Han nikkede stolt. Jeg lagde mærke til, at Lucy og Christopher ikke rigtig sagde noget. Heller ikke Colin, men det gjorde mig intet. Hvad skulle han dog også sige? Men jeg var også stadig en smule småirriteret på Lucy og Christopher. I det mindste var de kommet, sikkert tvunget af deres mor.

”Det lyder godt Jacey. Colin kommer og henter dig senere, er det i orden? Vi andre, undtaget Seth og Colin, skal til middag hos min søster” sagde Isabelle. Jeg nikkede. Det lød godt, så larmede der ikke så meget og desuden gad jeg ikke til middag hos en eller anden familie, jeg ikke kendte. ”Godt, så smutter vi igen. Vi ses” sagde hun og kyssede mig hurtigt på panden. Jeg kunne ikke lade være med at få en trang til at tørre hendes savl væk. Adam krammede mig og kravlede ned fra sengen. ”Vi ses J” jeg nikkede og smilede. De andre sagde farvel og smuttede. Endelig lidt fred. Jeg sukkede og lukkede træt mine øjne.

”Undskyld” lød en stemme. Jeg sukkede højlydt og åbnede øjnene. Dr. David stod over mig. ”Sagde du ikke, at jeg skulle hvile mig?” spurgte jeg muggent. Han smilede af mig. ”Jo, men der er noget, jeg skal fortælle dig” sagde han. Jeg nikkede og ventede på, at han gad forsætte. ”Jeg har meldt din forklaring og beskrivelse af overfaldet til politiet. De blev glade, da de før har eftersøgt pigerne og kun manglede endnu en anklage i mod dem, for at kunne anholde dem” forklarede han. Det var godt at høre. Lægen forsatte: ”Jeg lover naturligvis, at ingen andre får det af vide” sluttede han. ”Tak” sagde jeg og kiggede oprigtig taknemligt på ham. ”Vi ses, sov godt” sagde han og gik ud ad døren. Endelig.. Fred og ro.

*

”Jacey, det banker på!” råbte Colin. ”Flot Colin, det er virkelig også sådan, at jeg kan åbne” sagde jeg irriteret til mig selv. Jeg skulle jo tage den med ro, så jeg kunne ikke råbe tilbage. Synd for ham.

 Jeg stod på badeværelset med kun et håndklæde om mig. Det var en fantastisk følelse at være ren. Jeg var kommet hjem for omkring tre timer siden. Det var nu ret dejligt. Jeg skulle bare snart komme tilbage igen, så jeg kunne få tjekket mine sår. Jeg tørrede mig og føntørrede mit hår. Jeg tog afslapnings bukser på og en mørkeblå top og et par hygge sokker. Jeg gabte og tog en cardigan på også. Jeg havde også taget forbinding på nogle steder og plaster på nogle andre steder. Derefter gik jeg nedenunder til Colin. Vi var de eneste hjemme. Seth var ved kæresten.  Typisk ham.

”Hvem var det?” spurgte jeg, da jeg kom ned ad trappen. Men jeg gispede og holdte mig for munden. ”Niall” hvinede jeg og skyndte mig hen til ham. Jeg krammede mig ind til ham og han lagde armene om ham. Endelig kom de. Klokken var også 7 nu. ”Hvor har jeg savnet dig!” hviskede jeg. ”I lige måde” svarede han og man kunne tydeligt høre, at han mente det. Vi slap modvilligt hinanden og jeg krammede Liam, som også var kommet. ”Vi tænkte på, at du måske ville med os hjem?” spurgte han. ”Det vil jeg selvfølgelig gerne. Men jeg ved ikke, om jeg må” sagde jeg. Colin så bare på mig. ”Bare tag af sted. Jeg skal nok dække over dig. Du kan bare overnatte der, okay?” sagde han og smilede til mig. Jeg så glad på ham. ”Tak Colin!” sagde jeg glad og krammede ham. Han klappede mig på ryggen. ”Selv tak, Jacey” sagde han smilende. ”Jeg pakker lige” sagde jeg til Liam og Niall, som nikkede, hvorefter jeg gik op ad trapperne. Jeg pakkede hurtig det vigtigste og smuttede nedenunder igen med min sportstaske over skulderen. Da jeg kom ned, tog Liam den og jeg tog mine sorte converse på og min sommerjakke. ”Vi ses Colin” sagde jeg og vinkede. Han nikkede og vinkede igen.

”Gud, hvor har jeg savnet jer” sagde jeg, da vi kom udenfor. ”Tro mig, vi har alle sammen også savnet dig” svarede Liam og Niall tog min hånd. Jeg kiggede på ham og han smilede varmt til mig. Jeg kunne ikke andet end at smile igen.

*

”Jacey!” sagde Louis og kom for at kramme mig, da jeg var trådt ind i stuen. De sad og så fjernsyn. De var sikkert alle sammen vildt udmattet efter koncerten. Især fordi de var kommet sent i seng. På grund af mig. Jeg kunne ikke lade være med at få lidt skyldfølelse. ”Hey Lou!” sagde jeg. ”Hvordan har du det?” spurgte han. ”Godt” sagde jeg ærligt og krammede hurtigt Harry og Zayn, da jeg var blevet svimmel og trængte til at sidde ned. ”Puuh” stønnede jeg og tog en dyp indånding. ”Jeg har det fint” forsikrede jeg dem hurtigt om, da de alle sammen så bekymret ud. ”Bare slap af drenge, jeg er ikke af glas” sagde jeg. Jeg lænede mig tilbage i sofaen. ”Nå, hvad skal vi så lave?” spurgte jeg. ”Bare glo tv. Vi er alle sammen ualmindeligt udmattet” svarede Louis. ”Dejligt” sukkede jeg glad. ”Hvad skal vi så se?” spurgte jeg. Drengene slog sig ned omkring i stuen. Til min lettelse satte Niall sig ved siden af mig. ”En film..” sagde Zayn dumt.

”Se hvad jeg har med!” sagde Harry begejstret, da han kom ind i stuen med en masse dyner. Jeg grinede af ham. Dejligt. Jeg var egentlig virkelig træt.

Nialls synsvinkel

Jeg smilede af Jaceys latter. Den var så sød at høre på. Gud, hvor havde jeg bekymret mig for hende, ikke mindst savnet hende. Hun var virkelig en pige, jeg holdte ualmindeligt meget af. Hun tog imod en dyne fra Harry. Jeg rykkede mig hen til ryglænet og hun fulgte med. Hun lagde sig ind til mig og jeg med armene omkring hende. ”Det gør ikke ondt, vel?” spurgte jeg hende bekymret om. ”Bare rolig Niall. Jeg klarer mig. Det gør ikke ondt, når jeg ligger her” sagde hun beroligende og kiggede mig direkte i øjnene. Jeg smilede til hende og hun puttede sig ind til mig. Jeg kyssede hende i håret. Inderst inde kunne jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan det ville være at kysse hende rigtig. Jeg vidste bare ikke lige, hvornår det rigtige tidspunkt ville komme.

„Love takes over every part of the body and wipes your mind of any other emotional of physical pain.“

Hvad synes I om, at kapitlerne at blevet længere? ;)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...