Remember to Love me ❀ [1D]

Jacey Butler skal over og besøge sin veninde i London. De har aldrig set hinanden før, så Jacey er meget spændt. Desuden er det første gang, at hun skal ud at flyve, så hun farer hurtigt vild ude i lufthavnen. Da hun spørger om hjælp, har hun ingen anelse om at lige præcis dén person, vil være med til at ændre hendes liv. Både på godt og på ondt..

149Likes
450Kommentarer
29264Visninger
AA

2. If I'm louder, would you see me?

”Shit” mumlede jeg og så mig omkring i den enorme lufthavn. Jeg havde aldrig været her før, så hvordan skulle jeg dog finde rundt. Jeg vidste ikke engang, hvor man skulle aflevere sine tasker. Hvad skulle jeg dog gøre? Jeg var virkelig ude, hvor jeg ikke kunne bunde. Men jeg måtte bare ikke give op! Jeg skulle vise min mor, at jeg var stor nok til at klare mig selv. Måske kunne jeg bare spørge nogen? Der måtte da være nogen, der ville hjælpe mig. Jeg sukkede og gik hen til en mørkhåret kvinde. Hun så nogenlunde venlig ud. Hun stod og var ved at rode i nogle billetter.

”Undskyld” sagde jeg forsigtigt. Hun vendte sig overrasket om og kiggede nysgerrigt på mig. ”Øh, det er fordi…at… Altså, det er første gang, jeg er i en lufthavn og jeg kan simpelthen ikke finde rundt, vil De ikke nok hjælpe mig?” spurgte jeg bedende. Kvinden smilede til mig. ”Selvfølgelig. Må jeg se din bilet?” jeg nikkede hastigt og fandt den frem. Hun så indtrængende på den og udbrød så i et smil. ”Sikke et held, vi skal også til London. Du kan bare følge med os, jeg skal nok hjælpe dig igennem” sagde hun og smilede. Jeg smilede lettet. ”Tusind tak! Jeg hedder for resten Jacey Butler” præsenterede jeg mig venligt og gav hånd. Hun tog smilende imod den. ”Jeg er Anne. Kom du med mig. Vi skal have afleveret dine tasker” sagde hun og begyndte at gå i en retning, jeg fulgte troligt med. Gad vide hvem hun fulgtes med? Hun havde hvert fald en masse billetter med sig.

 

”Godt Jacey, det gik jo fint. Lad os smutte hen til de andre” sagde Anne glad. Vi havde fået afleveret min kuffert og sportstaske, min rygsæk valgte jeg at tage med i flyet, da der var høretelefoner i og sådan noget. ”Hvem?” spurgte jeg dumt. ”Nårh nej, det ved du jo ikke. Min søn og hans venner. Desuden nogle managere, bodyguards og mange andre mennesker, dem skal du ikke bekymre dig om,” forklarede hun roligt. What? Var hun berømt? Jeg var ret forvirret lige nu. ”Okay så” mumlede jeg og fulgte med hende. Nu glædede jeg mig egentlig bare til at komme op at flyve. Det ville blive spændende at prøve. Anne fulgte mig ind i et eller andet rum, hvor hun hurtig fik forklaret, at det kun var for hende og hendes familie, fordi de skulle have fred og ro. Hold da op, det var ret utroligt.

”Hey drenge! Det her er Jacey” præsenterede hun mig for fem nysgerrige drenge. De rejste sig alle sammen op og kom hen til mig. ”Jeg er Louis” sagde en brunhåret dreng høfligt. Jeg nikkede smilende, selvom jeg følte mig ilde til mode. Jeg var generelt en meget genert person. Jeg var den pige, der næsten ingen venner havde. Pigen der sad for sig selv. Pigen med kun få nære venner. ”Og jeg er Liam” sagde en høj brunhåret dreng med smukke brune øjne. Han smilede beroligende til mig og jeg kunne ikke lade være med at smile igen. ”Zayn her” sagde en, han så ud til at være udenlandsk, mørkhåret dreng. ”Jeg er Niall!” sagde en lyshåret dreng glad og gav mig hånd, som han ivrigt rystede. Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt. Drengen med det krøllede hår, præsenterede sig som Harry. ”Drenge, tag godt imod hende. Hun skal følges med os. Bare indtil vi er i London, okay?” sagde Anne strengt, hvorefter drengene nikkede smilende. Anne fik sat mig ned og drengene startede hurtigt en samtale med mig. Jeg var meget stille i starten, men jeg jo længere tid vi snakkede, jo mere blev jeg tryggere, så det endte med, at jeg også snakkede lystigt med.

”God nyhed!” sagde Anne glad, da hun kom ind ad døren. Jeg gabte og kiggede nysgerrigt på hende. En smule træt, var jeg hvis. ”Jacey, jeg fik dig rykket frem til os!” sagde hun glad og kiggede begejstret på mig. Jeg smilede glad og var meget lettet indeni. ”Jamen, hvor meget ekstra har det kostet?” spurgte jeg striks om, hun skulle hvert fald ikke betale noget for mig. Vi kendte dårligt nok hinanden, så jeg ville betale det ekstra, som det havde kostet, det ville jeg altså forlange. ”Intet da,” sagde Anne. Løgn. ”Ej, vil De ikke være sød at sige det. I skal slet ikke betale for mig. Jeg får dårlig samvittighed. Vil De ikke nok lade mig betale?” spurgte jeg bedende. Anne rystede straks på hovedet. ”Det kan du godt glemme! Det er en velkomst gave fra os af. Vi holder nemlig til i London,” sagde hun stolt. Jeg sukkede, jeg havde regnet ud, at jeg havde tabt denne kamp. ”Hvis De insisterer” mumlede jeg bare. På en eller anden måde, var det ret flovt at lade andre betale for en. Især når det var nogle, man slet ikke kendte. ”Tænk ikke på det. Rejs jer nu alle sammen, vi skal med flyet!” nynnede Anne og tog en taske frem, hvorefter hun jagede os alle sammen ud.

 

”A15, A13, A10…” talte Louis, imens han både gloede på billetterne og numrene på sæderne. Vi andre stønnede utålmodigt bagved ham. ”Tag det nu roligt!” sagde Louis irriteret og talte videre. ”A3, A1! Og her skal vi sidde,” sagde han og vi begyndte at bære vores tasker op på hylderne. Vi skulle åbenbart sidde forrest, selvfølgelig ikke inde ved piloterne. Jeg satte mig inde ved vinduet, da de bad mig om at vælge først. Niall satte sig ved siden af mig og Liam ved siden af ham. Zayn overfor mig, Louis overfor Niall og Harry ved siden af Louis og overfor Liam. Jeg sukkede lettet, da jeg kom ned at sidde i det behagelige sæde. ”Hvor lang tid tager det at flyve til London?” spurgte jeg. Louis fløjtede og lod som ingenting. ”Det tager vist lang tid” sukkede jeg og lænede mig tilbage. ”Jep. Nå, men jeg vil have indhentet lidt søvn” sagde Liam og lænede sig tilbage. ”Så er vi to” sukkede Harry og lænede sig op ad Louis, som lagde sit hoved på Harrys. På en eller anden måde, så de vildt kære ud sammen. Jeg gabte selv og lænede mig op ad vinduet. Forhåbentlig ville flyet lette, når jeg allerede sov. Jeg havde hørt, at det var ret ubehageligt.

 

„Let your soul be your pilot“ - Sting.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...