He's Just A Friend {One Direction}

Harry og Samantha har været bedste venner, siden de var helt små. Deres forældre betragtede dem som søskende. Men da de begge er 10 år, skal Harry's forældre skilles og Harry flytter med sin mor til England.

7 år efter er Samantha blevet model og skal til England i tre uger. Gruppen One Directions manager har sendt bud efter hende, han vil have hende med i bandets musikvideo til deres nye sang 'What Makes You Beautiful'.
Hvad Samantha ikke ved, er at imens hun levede videre i Danmark, har Harry stillet op til det engelske X-Factor og er blevet en del af gruppen One Direction.

Kan Harry og Samantha overhovedet genkende hinanden, og vil venskabet kunne genoptages efter så mange år uden kontakt?

203Likes
159Kommentarer
22339Visninger
AA

9. London Eye

Jeg var sindssygt glad for, at Harry holdt mig i hånden. Mine hænder rystede meget, og jeg havde det som om, mine ben kunne give efter hvert øjeblik det skulle være. Jeg sank en klump.

"Er du sikker?" spurgte Harry og holdt om mig. Jeg nikkede. Jeg ville der op, lige meget hvad! Jeg ville fortryde det senere, hvis jeg ikke gjorde.

"Hey Harry!" udbrød en mand pludselig og jeg så op. En mand, cirka midt i 40'erne, med fuldskæg og en stor ølvom smilede stort til Harry. Harry gengældte smilet.

"Hey Marcus" sagde han. De kendte altså hinanden.

"Skal I have en for jer selv?" spurgte han venligt og så hen på mig. Jeg rødmede, særbehandling var ikke lige min bedste side. Harry så på mig og jeg smilede bare.

"Kan du skaffe os det?"

"Selvfølgelig"

"Tak Marcus, jeg skylder dig. Hvis det er, hvornår har Melissa fødselsdag?" Wow, Harry vidste meget om Marcus' familie. Marcus ledte os hen til en af de ovale vogne og vi steg ind. Jeg klemte Harry's hånd, jeg trak vejret dybt og prøvede at opføre mig normalt.

"Det skal nok gå, jeg er her for dig Sammy" sagde han og så kærligt på mig. Jeg kyssede ham hurtigt på næsen og gik hen i den modsatte ende af, hvor vi var kommet ind, og så ud.

 

 

"Det er helt fantastisk!" udbrød jeg og så ud. Jeg kunne se lang, meget langt! Jeg kunne se Big Ben, jeg kunne se Westminster Abbey og Buckingham Palace. Harry stod bag mig og holdt om mig. Jeg ønskede det øjeblik til at vare for evigt. Jeg vendte mig dog om, bare for at kysse ham. Han holdt mit tæt ind til sig, jeg ønskede aldrig at give slip. Alligevel gav vi slip og jeg gik lidt væk fra ham. 'Too much sexiness' tænkte jeg og smilede.

"Hvordan blev One Direction dannet? Sådan helt præcist?" spurgte jeg og satte mig ned. Harry satte sig ved siden af.

"Altså, vi stille jo alle fem op i X-factor som solister, og så blev vi lavet til en gruppe" "Og så var det jer fem? Vandt i?"

"Nej nej, vi kom med i mange af liveshowene, men blev nummer tre. Så fik vi derefter en pladekontrakt" Harry så lige ud i luften. "Min far ville være så stolt"

"Hvor bor din far?"

"I Danmark, jeg har ikke set ham siden mine forældre blev skilt, da jeg var ti år gammel. Min mor og jeg flyttede her til England" mumlede han. "Men det er jeg glad for, ellers havde jeg ikke mødt drengene, eller dig"

"I Danmark? Hvor i Danmark?" spurgte jeg forvirret. Jeg vidste ikke, at Harry engang havde boet i Danmark. Det sted han sagde, fik mig til at holde vejret. Samme sted som mig. Det var som om puslespilsbrikkerne faldt på plads, inde i hovedet på mig. Han havde boet i Danmark, han flyttede sammen med sin mor, til England, da han var 10 år gammel, han hed Harry... "Harry jeg..." Jeg kunne ikke sige noget. Tårer trillede ned af mine kinder. Det var Harry, min Harry!

"Hvad er der Sammy?!" udbrød han og lagde armen om mig.

"Havde du en bedste ven, der hed Samantha, da du boede i Danmark?" spurgte jeg grådkvalt. Jeg behøvede ikke noget svar, jeg kunne se, at han vidste det. Jeg rejste mig og lod tårerne få frit løb. Efter alle de år, så stod han lige det. Jeg vidste ikke, havde jeg skulle gøre. Jeg elskede ham jo!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...