Words will be just words - One direction

Words will be just words...
Till you bring them to life!

I'll lift you up, I'll never stop.
You know I'll take you to another world.
I'll build you up, I'll never stop.
You know I'll take you to another world.

19Likes
58Kommentarer
4195Visninger
AA

10. Dinner

Louis smilede nervøst, i det han træk Eleanors stol ud. Rundt omkring ham var der pludseligt blevet stille, sikkert fordi de fleste kunne genkende ham. Louis gjorde dog ikke noget særligt ud af det, ej heller lagde han meget mærke til det. Den eneste gang han blev rigtig opmærksom på det, var da en blitz ovre fra hjørnet, blændede ham et spiltsekund.

"Stadig en rigtig gentleman", bemærkede Eleanor, som ikke kunne holde op med at smile. Louis håbede desperat at smilet betød, at hun var glad for at se ham og havde savnet ham. Louis tog en dyb indånding og tog imod menukortene, "Nå... Hvad har du lyst til?". Eleanor så på Louis med sørgmodige øjne og betragtede derefter menukortet endnu engang, "Jeg er ligeglad, jeg ville bare være sammen med dig". Louis' mund åbnede sig en smule, for at sige noget, men lukkede sig så hurtigt igen, "Altså pastasalat med pesto og en cola light?", sagde han hurtigt, for at bryde den pinlige tavshed.

Eleanor så Louis dybt ind i øjnene, "Du kender mig virkelig godt", mumlede hun, mens hendes hånd langsomt fandt hans under bordet. Det hjalp ikke på Louis' rødmen, tvært imod gjorde det den meget værre. "Nurh, du rødmer!", nærmest råbte Eleanor. Louis så med store øjne på hende og skyndte sig at knepse en tjener hen til dem, "Ja, vi skal have to nummre 46 med kylling og chilli, en lille cola light, en mellem sprite og noget vand med citron og... det var vidst det". Han skyndte sig at give tjeneren menukortene og vifte ham væk, det var ikke fordi han elskede, at fremmede folk så ham rødme.

Eleanor så Louis dybt ind i øjnene, mens hendes hånd langsomt sneg sig over til hans. "Hvorfor er det egentligt, at du ringede til mig?", spurgte hun, mens hendes hånd blidt klemte hans hånd. "Jeg er selvfølgelig glad for det, men hvorfor?", tilføjede hun stille, da hun så Louis' triste udtryk. Louis sukkede dybt, men åbnede alligevel munden for at svare, men i samme tid ankom tjeneren med deres drinks. Men tjeneren blev stående, da han havde givet dem deres drinks, "Louis Tomlinson, One Direction?", sagde han højt, men alligevel høfligt. Louis så uforstående på ham, men nikkede usikker alligevel. Tjeneren smilte glad og tog et papir og en kuglepen frem, "Autograf til min datter Celia?".

Louis så usikker hen på Eleanor, men hun kiggede ikke mere på ham, hun kiggede smilende på tjeneren. Så nikkede han til tjeneren, det ville Eleanor sikkert synes var flot gjort også ville hun helt sikkert tilgive ham. Godt nok opdagede han det ikke, men det gjorde Eleanor vidst, for hele resturanten sad og nedstirrede ham, overvejede sikkert hvordan de kunne få hans autograf. 'Til søde Celia, god vind fremover - Louis Tomlinson', skrev han hurtigt og nikkede til tjeneren, som tilfreds gik sin vej og efterlod den tomme stilhed mellem dem.

"Nå men", mumlede Louis, ikke fordi han gerne ville svare på hendes spørgsmål, men han vidste, at det ville være dumt at lade være, hun vidste udemærket godt, at han havde hørt det, "Jeg ringede til dig fordi... fordi... Eleanor". Endnu engang klemte Eleanor hans hånd, for at give ham fornyede kræfter. Louis smilede taknemligt, men så dog ned i jorden, det var ret hårdt at skulle sige det, selvom hans følelser var helt klare, "Jeg kan bare ikke komme uden om det, jeg har stadig følelser for dig... Eleanor, jeg elsker dig. Det giver ingen mening, når det eneste sted jeg ser dig er på facebook".

Eleanor kunne ikke lade være med at smile ved den sidste bemærkning, men alligevel forblev hendes øjne alvorlige. Selvom der sneg sig en kæk bemærkning ind til sidst, så var det en alvorlig samtale. "Louis... Sødeste Louis", sagde hun med stjerneklare øjne, "Jeg ville heller ikke kun se dig på facebook, jeg elsker dig jo også". En lille tåre fandt vej ud af hendes øjenkrog, men forsvandt hurtigt ned ad kinden, "Men du må love mig... At det aldrig, aldrig nogensinde bli'r som før. Jeg ville ikke forlade dig igen, en gang er en gang for meget". Louis så lettet ud, hun havde stadig følelser for ham, det var jo perfekt.

"Jeg lover dig, Eleanor, jeg ville altid sætte dig højst. Du er den eneste rigtige for mig".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...