pigen i midten

Alice er en ung kvinde der lige har mistet sine forældre, men går med følelsen noget ikke er rigtig, hun bliver hvirvlet en i et net af magi og mysterier, men det er også i den verden hun finde manden hun så længe havde drømt om, men kan hun få ham over på lysets side, eller skal hun bruge sin nyfundende viden på mørket magter og modarbejde hvad hun tror på.

2Likes
3Kommentarer
1222Visninger
AA

2. drømmen

  -Jeg finder mig fandeme ikke i mere, nu har i igen skuffet mig, jeg kan ikke finde ord for hvad i frembringer i mig, men kvalme er en mild ting, jeg væmmes ved jer, i uduelige hoved kuldret høns! En mand i sort står og råber i en stor forsamling, og Alice kigger forvirret rundt på dem alle i hendes nærhed, ”hvor jeg henne?” Alice kan høre ordene men ikke få dem over sine læber, ” kan i ikke se mig, hallo, så svar mig dog!” alle omkring hende ser total upåvirket ud af hendes tilstedeværelse og hun begynder at fatte en vis mistanke om det hele og forsætter op mod manden der råber. Hun studere omgivelserne omkring sig, hun står i en kæmpemæssig grotte og i loftet skinner et sælsomt lysegrønt lys som gør at man kan se alle, klart og tydeligt, Alice står og undre sig en stund over hvad det kan være, da en stor grim men i det mindste påklædt trold rejser sig blandt mængden.- undskyld herre men kaitiu beskyttede hende og vi vidste ikke der var en datter, han havde beskyttet hende, vi kunne ikke vide noget! Manden i sort ser ondt på den arme trold, med det blik ville selv hendes far være bukket under og han var ellers en skrap mand, manden vender sig om og mumler noget for sig selv, men vender sig atter mod dem. – gå hjem mine hjælpere, Arluino tager over herfra!

Alice ser alle gå sin vej, ud blandt en masse huler, forsvandt mængden og nu var hun alene med manden i sort, hun går tættere på, hendes nysgerrighed tager over og hun vil vide hvordan han ser ud, og mere hvem han var, af en mærkelig grund følte hun sig draget af ham, eller hvad det nu var, men tættere på kom hun, hun stiller sig bag en sten tæt nok til at kunne se hans ansigt, men kappens hætte skygger for det, han vandre frem og tilbage og efter en lille tid stopper han op og begynder at messe en masse ord, foran ham begynder en lille sort røgsky at fremdukke og ud af skyen kommer en kvinde. - Min herre! Kvinden bukker ærbødigt for manden og rejser sig. .- Arluino kald din hær sammen, der er stadig en arving, men vær forsigtig lyset har fundet hende, send din bedste mand ud om nødvendigt uden hende er sejren vores lige meget hvad, er de ikke samlet som en hel enhed er de ingenting og en arving til er ikke muligt da hun er enebarn, sørg for at dette sker og du skal få dit liv igen, hele dit liv! Alice lægger mærke til at Arluino ser helt lettet og forvirret ud. - hele mit liv herre, også mine børn og min mand? -Hele dit liv min søde engel, du skal bare sørger for at pigebarnet dør og puf så vil alt være ved det gamle, hvad siger du til det! Det sidste hviskede han og Alice kan se hun er fristet af tilbuddet, men okay hvem ville ikke det. Alice begynder at høre nogle stemmer i det fjerne og hun vender sig hvor at se hvem det kan være, men der er ingen at se, hun høre dem igen men bare tættere på og pludselig føler hun et ryk i sig og så et til og alt bliver mørkt.

Hun hører stemmerne helt tæt på denne gang og åbner øjnene og får øje på Gabriella og gemis som står forover bøjet hen over hendes undersøgende. – Har du det bedre søde, du har været væk i flere timer. Gabriella lægger en hånd på hendes panden .- du føles meget varm, du må meget undskylde hvis vi gjorder dig så forskrækket, men jeg ville nu bare sige sandheden! Alice rejser sig stille og roligt op så hun kommer til at sidde rigtigt. - jeg så noget, eller nogen var det vist mere! Hun tager hånden op til panden for at mærke efter men synes nu ikke det så slemt. – der var en masse mennesker i en grotte og de var anført af en mand i sort! Gabriella gisper og løber ud i butikken mens hun mumler en masse ting for sig. Gemis går hen til Alice. – kunne du høre hvad de sagde? Alice stiller sig op i et roligt tempo, men hun prøver at huske tilbage på hvad manden havde sagt . – han var gal på sit folk, fordi de var sendt ud for.. for. Alice bryder i gråd og sætter sig igen. – de skulle dræbe min mor og mig, men min far havde beskyttet min mor og hendes tanker eller noget, Gemis forstår meningen mellem alle hendes hulken, hun tager sig sammen og får fortalt resten af drømmen, Gemis sidder lidt og fundere over det hele.

– hmm vi må afsted, jeg beder Gabriella pakke det nødvendige, du må starte din uddannelse i dag,! Alice ser mærkeligt på ham, - I dag på grund af en drøm! - Det der var ikke en drøm men en af de få evner du mestre i øjeblikke, men det du havde der var et syn, eller en vision som nogle også kalder det, men når du er færdig tro mig så kan du meget mere end det! Men vi må afsted nu så efter vi har været her tager vi bilen til Scotland og videre derfra med Gihrone til Japan og derfra skal vi gå til yamashita’s sti og over stilhedens dal videre til vihula’s bjerg, forbi kahimi’s jungle og så er vi ved lyset dal og så er vi der, næsten! alt i mens Gemis havde fortalt om deres færd, var Gabriella kommet ind og havde hørt det hele og var gået i gang med at pakke.

Alice lånte bilen i mellemtiden for at hente sine ting, hun var efterhånden så overbevist at hun ikke satte spørgsmålstegn ved noget en talende kat fortalte hende, selv om hun godt selv kunne høre at det lød totalt vanvittigt, men de var jo heller ikke dem der bare lige ville ind og lure i en antikforretning, og selv om de gjorde, var det jo hende de havde ledt efter så ingen forskel der, hun griner for sig selv, og turen går hurtigt, da hun er hjemme går hun ind med katten til nabo, med beskeden at hun skulle ud og rejse og vidste ikke hvor lang tid det ville tage, fik pakket sit tøj og nu på vej tilbage igen så de kan komme til lysets dal, hvor langt tid mon det ville tage at komme der til. Alice sidder og fantasere men hun køre videre mod London.

Inde i byen begynder hun så småt at se folk hun før hen ikke havde lagt mærke til trolde som går rundt blandt mennesker, men sjovt nok bemærker folk ham ikke, men hun ser ham, men det er ikke kun ham, nej hele byen vrimler med fantasi folk, uden at folk ser dem, som om de er usynlige for alle andre end hende, en dytten bag hende fortæller at lyset er blevet grønt og hun skal videre, hun køre ind på en lille parkering bag antikken. Hun går ind af bagdøren og til hendes forfærdelse er hele butikken rømmet som om der aldrig har været noget, hun går bag forhænget og ser til sin lettelse at både Gabriella og Gemis er virkelige. - Hvor er alle tingene henne spørger hun, da hun kigger ved Gabriellas fødder, står kun to kufferter og Gemis, Gabriella går hen mod hende med et smil kufferne i hænderne og Gemis ved sin side. - i taskerne selvfølgelig! Alice kigger skeptisk ned på de to kufferter som ikke engang så ud til at være fyldt .- har du alt i de to der, hvor har du så gjort af butikken? - den er da også her, du tror da vel ikke jeg ville tage af sted og efterlade noget her, det kan Ardor jo bruge imod os, nej min pige jeg har taget alt med det håber jeg da også du har…. Åh nej det har du jo selvfølge ikke, vi bliver nød til at runde dit hjem igen, intet må kunne spore hvor vi skal hen! Alice ser endnu mere forvirret ud end til at starte med, og går ud i butikken, men vender sig om ved døren. – jeg ved slet ikke hvad du snakker om lige nu, men helt ærligt skal vi til at komme afsted, og hvis i ikke skulle have glemt det, er der faktisk folk som vil slå mig ihjel efter os, så kan i få lidt fart på, Gabriella og Gemis skynder sig efter hende og de kommer alle tre afsted efter at have låst efter sig.

De når hjem til Alice og får alle hendes til hentet af forskellige bekendte og de fik tingene så de nu var ved deres nye ejermand og derfor ikke efterlader et spor fra den forrige. – en nyttig ting at vide som vogter, men nu skal vi til afsted, skal vi? De går ud til bilen igen og sætter turen mod Scotland. De sætter bilen i gear og begynder en tur over Englands landskab mod Edinburgh, de når kun et stykke ud fra London da Alice igen begynder at se mærkelige ting, huse som hun aldrig havde lagt mærke til i udkanten af skove og små alléer, hun ser op på himlen kun for at opdage to sole en rød og den normale, hun kigger på Gabriella og spørger ind til det hele, Gabriella begynder at forklare med hjælp fra Gemis. - grunden til at du ikke har haft set alle de ting før som trolden i London og nu dette, ja det nemmeste måde at forklare det er forstil dig at din hjerne har sovet og nu den endelig vågnet! Gemis ryster bildt på hovedet af hans kone. – nu skal du høre min ven, din far som du fortalte om før har haft lagt en fortryllelse over dig sammen med din mor der har gjort at du ikke kunne se dem,

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...