Til døden os skiller!<3

Han kiggede på mig imens lynet bragede udenfor, kniven var rettet imod mig og kun mig!
Anney er en nervøs, upopulær pige, med meget få venner, hvis der overhovedet var nogen. Men alligevel finder hun en fyr, og kærligheden. Men kan hun fortælle ham at hun elsker ham, selv når han har fortalt hende det? Især når hun ved han snart flytter videre. En dag ligger hun mærke til noget. En anden fyr, en af de populære er begyndt at holde øje med hende. Hvad vil han?

8Likes
23Kommentarer
1506Visninger
AA

2. Den hårde dag!

Jeg lod en hånd glide igennem mit hår, og sukkede en smule. Så rettede jeg på min skoletaske, inden jeg gik ind på skolen. Helt ærligt var jeg ikke særlig glad for at skulle der ind. Jeg var ikke hvad man direkte ville kalde populær. Faktisk var jeg ret upopulær. Hvis man spurgte dem i min klasse, ville de sikkert ikke sige noget til det.

"Okay, så er det nu." sukkede jeg, og åbnede forsigtigt døren ind til min klasse. Selvfølgelig var hele klassen der allerede. De kiggede straks hen til døren, da jeg kom ind, og jeg kiggede automatisk ned i jorden, mens jeg gik hen mod min plads. Men da jeg kom forbi en af drengene, stak han et ben ud, og jeg væltede. Alle begyndte straks at grine hånligt, mens pigerne hviskede om hvor tåbelig jeg så ud. Som om jeg ikke kunne hører alt hvad de sagde. Jeg rejste mig op fra jorden, og gik hen til min plads uden et ord.

"Okay børn! Sid ned!" sagde vores kvindelige lærer, da hun gik ind af døren. Jeg kiggede straks op, og fandt mine bøger frem. Så slog jeg op på den første side, og ventede lidt. Vores lærer begyndte at skrive ting op på tavlen. Hver eneste gang hun ikke kiggede ud over klassen, blev der kastet den ene ting efter den anden på mig.

"Og..." begyndte vores lærer, men blev afbrudt af klokken, som rungede over det hele. Alle eleverne begyndte straks at snakke, mens vores lærer prøvede at få kontakt med os, sikkert for at fortælle hvad vi havde for. Men hun gav til sidst op.

Jeg skyndte mig ud af klassen, bare for at undgå at de ville slå mig. Det ville ikke være første gang, og jeg ville ikke finde på en ny undskyldning for alle mine blå mærker.

"Hey Anney! Hvor er du på vej hen?" spurgte en hånlig stemme, lige da jeg trådte ud af klassen. Jeg fortsatte dog med at gå, men stoppede, da jeg mærkede noget vådt og koldt blive smidt ned ved min nakke. Jeg gispede lidt, mens en kuldegysning gled ned af min rygrad.

"Altså lille Anney! Er du kommet i skole med vådt tøj?" tiskede en stemme, og lidt efter var jeg omgivet af drengene fra min klasse, plus nogle fra andre klasser. Jeg holdt straks en arm foran mit ansigt, men det hjalp ikke mod deres hænder, som igen og igen slog mod mit ansigt.

"Stop... stop nu! Vil i ikke nok?" græd jeg, da de væltede mig op af muren, og slog mig i maven, så alt luften forvandt fra mine lunger. Helt ærligt vidste jeg ikke hvad deres problem var, jeg havde aldrig gjort dem noget.

"Du har noget der. Vent... det var dit ansigt!" grinede de ondt, og gav endelig slip på mig. Jeg gled ned langs muren, og ned i siddende stilling. Men de lod mig ikke være. I stedet sparkede de mig hårdt i maven et par gange, enden de gik. Jeg lagde i fosterstilling, mens jeg prøvede at få vejret igen. Og straks kom tårerne.

Jeg rejste mig forsigtig op, men kunne næsten ikke gå af smerterne i hele min krop. Dog vidste jeg at jeg ikke kunne blive her i dag. Derfor gik jeg ud i skoven.

______________________________________

Ja, nu fik min medforfatter jo ikke skrevet, så derfor gjorde jeg det! Men husk:

Jeg skriver det her, og det næste, og så skiftes vi, sådan at hun skriver kapitel 3, jeg 4, hun 5 og så videre!

~ Ninja.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...