Black and Red Roses 2

Efter Shizukas død forandrede alt sig. Millis hemmelighed blev afsløret og samtidig blev hun fuldtidsvampyrjæger, for at kunne beskytte Zero. Men Milli er ikke tilfreds. Nu skal hun endnu engang til at grave i mørket, for at finde ud af, hvorfor begge hendes forældre er døde - men det er noget, som ligger begravet dybt nede, der hvor det gør helt ondt. Mens Milli, skridt for skridt finder ud af mere om sig selv, forelsker hun sig også mere i Hanabusa. Men kærlighed mellem et menneske og en vampyr er forbudt og da Kurumi, Hanabusas barndomsveninde endnu engang dukker op, begynder tingene langsomt at ændre sig.

12Likes
8Kommentarer
3715Visninger
AA

6. Fortidens spor

 

Der var få dage tilbage af ferien. Ferien var vist blevet forlænget. Zero og jeg fik lov til at tage hjem, for at se de andre. Vi var på vej hjem til Kaiens hus. Jeg smilede, men samtidig skulle jeg snakke med Kaien om noget, som jeg ikke nåede sidst. Vi gik indenfor, og jeg blev som altid ramt af den hyggelige duft.

”Vi er hjemme” sagde jeg og smilede stort, da jeg så latterglade Kaien dukke op.

”Milli, Zero, det var godt at i nåede at komme, før skolen startede,” sagde han, med et smil på læben. Zero var tavs, og gik udenfor for at møde Yuuki og jeg så bare på Kaien.

”Jeg vil gerne snakke med dig om noget,” sagde jeg. Kaien så på mig og hans glade jeg, ændrede sig til et lidt mere alvorligt. ”

Det tænkte jeg nok at du ville,” sagde han og fulgte mig ind i køkkenet.

”Fortæl,” sagde han og så på mig. Jeg nikkede.

”Hvad ved du om min mor og far?” spurgte jeg Kaien. Kaien satte sig ned foran mig og sukkede.

”Jeg ville ikke have denne snak, men jeg vidste at den ville komme. Min bror kan jeg ikke huske så meget om, men jeg ved da noget. Han var også vampyrjæger. Men jeg kan ikke huske så meget om ham,” sagde han og rejste sig op.

”Jeg har kun dette,” mumlede han og ledte efter noget i sin skuffe. Så rakte han mig billedet. Jeg så på det. Det var et billede af en lille pige, en sorthåret mand, og en dreng, som nok var 1 eller 2 år ældre end mig.

”Hvis det der er min far...” sagde jeg med en klump i halsen. ”Hvem er så drengen der?” spurgte jeg med store øjne. Kaien så på billedet.

”Det siges at Takuma fik 2 børn. En dreng og en pige. Pigen er så dig, og drengen hedder vist Tamaki,” sagde Kaien lavt. Jeg så på billedet. Drengen lignede mig. Han havde kort sort pjusket hår og brune øjne. Jeg blinkede et par gange for ikke at græde.

”Er han også død?” spurgte jeg og min stemme knækkede over. Kaien så på mig.

”Nej. Men han er aldrig blevet fundet” sagde Kaien og så på mig. ”Han er forsvundet ligesom din fars grav,” sagde Kaien og så trist ud.

”Men i har ikke samme efternavn,” mumlede jeg og så på Kaien Kaien grinede svagt.

”Min familie adopterede ham” sagde han med et smil. ”Og sådan blev vi brødre. Men han havde vist også vampyrjægerblodet i sig” sagde Kaien. Jeg nikkede og prøvede at forstå det hele. Sandheden var at jeg havde en ældre bror – Tamaki.

”Der er en sidste ting jeg vil spørge om” mumlede jeg.

”Hvad var det min far gjorde?” spurgte jeg Kaien og så på ham, med alvorlige øjne. Kaien så på mig.

”Jeg ved det ikke Milli. Jeg husker det ikke,” sagde han og sukkede. Han fortalte mig også, at han blev begravet samme sted, som Zeros forældre, men alligevel, kunne de ikke finde graven. Jeg sukkede og ville spørge om lidt mere, da vi blev afbrudt af Zero og Yuuki.

”Milli,” sagde Yuuki glad og løb hen til mig. ”Nu er vi samlet igen” sagde hun glad og krammede mig, da jeg rejste mig op. Ja. Vi var samlet.

Men sandheden var stadig gemt og glemt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...