Black and Red Roses 2

Efter Shizukas død forandrede alt sig. Millis hemmelighed blev afsløret og samtidig blev hun fuldtidsvampyrjæger, for at kunne beskytte Zero. Men Milli er ikke tilfreds. Nu skal hun endnu engang til at grave i mørket, for at finde ud af, hvorfor begge hendes forældre er døde - men det er noget, som ligger begravet dybt nede, der hvor det gør helt ondt. Mens Milli, skridt for skridt finder ud af mere om sig selv, forelsker hun sig også mere i Hanabusa. Men kærlighed mellem et menneske og en vampyr er forbudt og da Kurumi, Hanabusas barndomsveninde endnu engang dukker op, begynder tingene langsomt at ændre sig.

12Likes
8Kommentarer
3669Visninger
AA

37. Forkerte følelser og forvirrede personer

 

”Jeg forstår” Sagde Hanabusa og så på mig. Hans milde blik var rettet blidt på mig og jeg ville ønske, at han allerede ville gå. Det her var min eneste mulighed. Hanabusa kunne ikke være sammen med noget der var halvt. Ikke engang, hvis han havde lovet mig det som barn. Jeg så på min kære prins, som jeg skulle løbe væk fra igen.

”Det her valg skulle vi have taget for lang tid siden” Sagde han og så blidt på mig, mens jeg bare så ned. ’Bliv.’ Tænkte jeg og banede mentalt, da jeg vidste at jeg efterlod ham i hænderne på Kurumi. Snart ville de to være sammen. Men i stedet for at råbe op, røbe det hele, nikkede jeg bare og så væk.

Jeg ville bare putte mig ind til ham igen og mærke hans læber mod mine, men han kunne ikke være sammen med mig. Det ville give ham store problemer. Han lænede sig ned og pressede sine læber mod min pande, mens jeg lukkede mine øjne. Lige nu brændte min pande og hele min frysende krop blev helt varm.

”Pas nu godt på dig selv” sagde han og så på mig, inden jeg nikkede. Hvem skulle nu beskytte mig, når jeg ikke havde Aidou længere? Jeg mærkede halskæden, som var gemt under mit tøj. Aidou slap mine skuldre og vendte sig om for at gå. Da jeg var sikker på, at han var gået indenfor igen, gled jeg ned af træstammen, mens jeg trak mine ben op til mig og begyndte at hulke.

”Milli!?” Hørte jeg en stemme sige, så jeg så derover. Det var Alaine og Amee. Men der var noget anderledes ved Alaines hår. Hun havde vist farvet det sort.

”H-Hvad sker der?” Spurgte Amee og så på mig. Jeg rystede bare på hovedet.

”D-Det går bare ikke” snøftede jeg, mens Alaine satte sig ned og krammede mig.

”Milli... Bare fordi at du er et menneske betyder det ikke at- ” jeg lagde en finger foran Alaines mund, mens jeg rystede på hovedet.

”Jeg er hverken et menneske eller en vampyr. Jeg ved ikke længere selv hvad jeg er” hviskede jeg og puttede mig ind til pigen. De fik mig til at tage hjem til Kaien og fortælle dem det hele. Tamaki og Zero stod uden for døren og lyttede, mens Tamaki gik helt i koma. Han gik bare i køkkenet og satte sig ned, mens han tog sig til hovedet. Jeg stod bare og fortalte det sidste om Aidou og om hvordan jeg ville have at Kurumi, skulle tage sig af ham nu. Men inden jeg kunne sukke opgivende, mærkede jeg en hånd mod min kind, som fik mit ansigt til at vende sig.

Amee havde givet mig en lussing. Jeg blinkede bare og tog mig til kinden, mens Alaine sukkede opgivende.

”Så du giver altså op?! Efter alt du har været i gennem, giver du op?! Bare sådan... Milli... Han elsker dig jo. Han ville jo være ligeglad med hvad du var” Sagde Amee og flippede fuldstændig. ”Jeg skal lige have tid til at forstå hvad du lige gjorde” sagde Amee og gik udenfor, mens hun fortsatte over til natklassen. Alaine gik udenfor og tillod at Kaito kom ind. Han så bare på mig i lang tid, inden han sagde noget.

”Milli-Chan. Du er virkelig en taber, du er” sagde han og så på mig. Jeg rakte bare tunge af ham.

”Ligesom Zero. At give hans bror lov til at gå på dette akademi, sammen med ham. I er virkelig begge to nogle tabere.” sagde han og så på mig.

”Og du er en stor vinder eller hvad?” spurgte jeg og så på ham. Han smilede bare et helt naturligt smil, som fik mig til at rødme svagt.

”Milli. Du er et menneske, medmindre du bliver til andet. Du er stadig bare Milli. Men hvis du ikke vil have Aidou, hvem vil du så bruge resten af dit liv med?” Spurgte han og kom tættere på. Jeg knyttede bare mine hænder sammen.

”Hanabusa vil aldrig nogensinde kunne elske mig, sådan som jeg elsker ham” sagde jeg og så ned. Kaito tog fat i min hage.

”Jamen så elsk en, der vil elske dig tilbage” og pressede sine læber mod mine. Kaitos læber var meget varme og bløde mod mine. Slet ikke som Hanabusas eller Zeros. Mine øjne var åbnet, da jeg ikke havde set det komme og faktisk rødmede jeg kun svagt. Jeg have bare ikke rigtig de samme følelser for Kaito, som han havde på mig, men jeg havde på fornemmelsen, at han kun kyssede mig, for at drille mig. Så slap han mine læber, men var stadig tæt på.

”Men du kan ikke elske andre, som du elsker ham Milli. Det er der problemet ligger. Du prøver at tvinge dig selv til at gøre, hvad der er bedst for ham, men hvad med dig selv? Nu har han kun Kurumi tilbage og tror du, at han nogensinde ville vælge hende, hvis han vidste, hvad hun havde gjort mod dig?” hviskede Kaito og så på mig. Jeg så en smule nedad. ”

Siger du, en af de største vampyrhadere, at jeg skal være sammen med en vampyr?” spurgte jeg ham og så på ham.

”Er du selv et helt menneske Milli? Hanabusa valgte dig, fordi han kan lide dig!” Sagde han og så på mig. Jeg sukkede opgivende og så væk. At Kaito kom med alle disse kommentarer hjalp ikke.

***

”Hanabusa?!” Skreg Amee og hev fat i ham. Hun var vred. Nej vred ville nok være at undertrykke det. Han kastede vand på ham og han frøs det.

”Amee, hvad er der nu?” spurgte Hanabusa og så lidt ligegyldigt på hende.

”Hvordan? Hvorfor?! Vælger du så bare Kurumi nu?!” Skreg Amee og så på Hanabusa. Han så bare på hende, mens han smilede svagt.

”Det... Tror jeg” Sagde han, men Amee tog fat i ham igen.

”Fortæl hende sandheden!” sagde Amee blidt og slap ham. Hanabusa grinede og så på Amee.

”Fortælle hende hvad? At jeg elsker hende og at hun skal komme med mig?” Spurgte han og Amee nikkede.

”Du bliver nødt til at skære det ud i pap. Du kan ikke bare glemme hende Hanabusa”

Hanabusa blev vred og hans øjne lyste op som lyn.

”Tror du at det var min plan? At glemme hende?” Hanabusa sukkede opgivende og så på Amee. Amee trak på skulderne.

”Du er selv uden om det. Men når du finder ud af alle de ting, skal du ikke komme klynkende tilbage?!” Sagde Amee og skulle til at gå, men Hanabusa tog fat i hendes hånd.

”Hvilke ting?” spurgte han og så undrende på Amee.

 ”Desværre Hanabusa. Jeg har lovet ikke at fortælle dig noget” Sagde Amee og så på ham. ”Men du gør det helt forkert” sagde hun og smilede.

”Og du gør det meget bedre selv?” spurgte Hanabusa og rullede med øjnene.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...