Black and Red Roses 2

Efter Shizukas død forandrede alt sig. Millis hemmelighed blev afsløret og samtidig blev hun fuldtidsvampyrjæger, for at kunne beskytte Zero. Men Milli er ikke tilfreds. Nu skal hun endnu engang til at grave i mørket, for at finde ud af, hvorfor begge hendes forældre er døde - men det er noget, som ligger begravet dybt nede, der hvor det gør helt ondt. Mens Milli, skridt for skridt finder ud af mere om sig selv, forelsker hun sig også mere i Hanabusa. Men kærlighed mellem et menneske og en vampyr er forbudt og da Kurumi, Hanabusas barndomsveninde endnu engang dukker op, begynder tingene langsomt at ændre sig.

12Likes
8Kommentarer
3670Visninger
AA

35. Confession

 

Fuck. Det lignede jo noget der skulle til at ske, men ikke skete. Kaito og jeg kyssede slet ikke. Han ville jo bare gøre pointen tydelig. Eller det var, hvad han ville, ikke? Jeg begyndte at rødme, når jeg tænkte på Kaito. Hans ansigt var bare pænt tæt på. Jeg skyndte mig at hive en jakke over mig, mens jeg så over på Kaito.

”G-Gomen” Mumlede jeg inden jeg løb ud efter Aidou. Kaito sukkede bare opgivende.

”Eh? Hvad mon der sker nu?” Spurgte Kaito sig selv og smilede bare, mens han ledte efter mindet om den rødmende Milli, hvis læber han skulle til at smage. Han begyndte bare at grine for sig selv.

”God timing Aidou Hanabusa” Sagde Kaito inden han lagde sig på sengen og smilede.

**

Alle de andre piger havde vist time nu. Amee og Alaine vidste jeg ikke rigtig med. Det eneste jeg tænkte på, var bare at løbe. Jeg kunne snart se hans ryg. Mine åndedræt blev hurtige og det var hårdt for mig at løbe. Mine sår skreg og min krop ville stoppe, men jeg fortsatte.

”Hanabusa!” Skreg jeg og indhentede ham. Jeg stoppede og, bøjede mig ned, kom mine hænder på mine knæ, inden jeg mærkede svimmelheden og trak luft til mine lunger.

”M-Menneskelige... Behov” Sagde jeg og pustede mellem ordene. Hanabusa stirrede bare på mig og da jeg endelig kiggede op, så han væk.

”D-Det er ikke som du tror” Sagde jeg og endnu engang lød det så klicheagtigt. Han så bare på mig og smilede.

”Den typiske sætning. Ved du når mange gange jeg har hørt den sætning Milli?” Spurgte han og så på mig. Jeg kunne godt mærke spydigheden og hans vrede aura.

”M-Men... JEG gjorde ikke noget!” Sagde jeg og så bedende på ham. Aidou så bare på mig, inden hans kolde fingre tog fat i min hage. Jeg kunne mærke blodet dukke op på mine kinder.

”Du har ikke gjort noget Milli... Men sig mig. Hvem ville du vælge – Zero eller Mig?” Spurgte han og så på mig, med intense og intime øjne der gennemborede mit sind og fandt det spørgsmål jeg aldrig kunne svare på.

”Eller skal jeg også tilføje Kaito på listen?” Spurgte han og så på mig. Jeg vred mig fri fra hans greb og så væk.

”S-Stop så... Hvad er det, du er så skide jaloux over Aidou?” Spurgte jeg ham og så stift på ham.

”Du er en betydningsfuld person... Men det betyder ikke, at du pludselig kan stjæle Zeros plads!” Sagde jeg og så på ham. Han så vredt på mig.

”Men hvilken plads har jeg Milli?! Og hvilken plads har Zero?! Han er en level-E-” Skreg Hanabusa og nu gjorde han mig virkelig vred.

”Nej! Jeg vil ikke høre på jeres fissefornemme snak om Zero! På ingen måde. Zero er min bedste ven... han synker ikke så lavt Hanabusa!” Skreg jeg og så på ham. Nu begyndte jeg at hviske, mens jeg lagde en hånd på hans kind. Jeg kunne bare ikke være sur på ham i lang tid.

”Zero betyder meget for mig. Og det gør du jo også. I hører begge to til et sted inde i mit hjerte. Du kan ikke få mig til at vælge.” Jeg tog endnu en indånding, inden jeg fortsatte.

”Jeg skulle fortælle dig noget. Noget vigtigt. Men... Jeg kan ikke huske hvad det var” Sagde jeg og tog mig til hovedet. Jeg mærkede hans arme rundt omkring mig. Han blik hvilede på mig. En af hans hænder tog fat i min hage, mens mine kinder blussede igen.

”Husk det Milli” Sagde han, inden jeg stirrede på ham med store øjne. Hans læber. Hans læber havde endelig mødt mine. Jeg mærkede et par tårer slippe ud af mine øjne, mens de lukkede i og mine arme automatisk kom rundt om hans nakke. Jeg pressede mig tættere ind til ham, mens vores læber endelig mødtes. Enten var hans læber meget kolde, eller var mine meget varme på dette tidspunkt. Hans greb om mig, var ikke hårdt, men heller ikke løst. Det var ikke et blidt kys. Det var heller ikke for groft. Det var fyldt med kærlighed og længsel. En ukendt længsel som kun blev forstærket. Inden det kunne nå at blive til et mere grådigt eller intenst kys, skubbede jeg ham væk og holdte mig for munden.

Mine kinder blussede. Mit hjerte bankede hurtigt, mens mit adrenalin kørte rundt, som et lyntog i en metro. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg – En vampyrjæger var blevet kysset af en vampyr. Jeg mærkede hans hænder rundt om mig igen. Små billeder begyndte at dukke op, men jeg kunne slet ikke se dem. Måske senere, når mit hjerte havde fået sin ro. Jeg vidste at han kunne se min rødmen og mærke min puls og jeg vidste at hans hals brændte efter substansen i min krop. Jeg så op på ham, for at se op i røde øjne. Jeg stivnede da jeg huskede et par magen til. De ville bare dræbe mig. Jeg mærkede panikken i mig igen.

”Milli” Sagde hans stemme alvorligt. ”Hadede du det?” Spurgte han og så ned på mig. Mit hjerte var ved at slappe af.

”N-Nej” Hviskede jeg og rødmede. Jeg turde ikke se op på ham. Han så bare ned på mig, mens han holdte fast i mig.

”Ville du... Nogensinde overveje at blive en... Vampyr?” Spurgte han og så ned på mig. Jeg holdte bare fast i hans hvide jakke.

”Nej... Aldrig. Jeg har lovet...” Mumlede jeg, men han gjorde sætning færdig for mig.

”… Zero ikke at blive det?” Spurgte han og grinede. Jeg fortsatte med at se ned.

”Milli... Du må ikke ændre dig. Uanset hvad du husker” Sagde han og smilede. Jeg så op på ham.

”H-Hana... Busa..” Mumlede jeg lavt og rødmede svagt.

”Milli-Chan... I morgen tager jeg på ferie... Fortæl mig hvad du kan huske i morgen... Og hvad du har besluttet dig for” Sagde han og så meget blidt på mig. Igen mærkede jeg hans læber mod mine, denne gang var de dog meget blide. Inden jeg kunne nå at spørge om, hvad han mente, slap han mig og så over mod Zero, som kaldte på mig. Mit første kys var lige blevet taget... Men hvad der bekymrede mig allermest var Hanabusas ord. Hvad mente ham med ”at bestemme mig?” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...