Ham, hende og nøkken

En novelle om en Mand der er ustabil, hele tiden set fra nøkkens synspunkt. Han kommer igennem nogle ting i livet han har svært ved at håndtere og hele tiden kigger nøkken på udefra.

0Likes
0Kommentarer
914Visninger
AA

4. Regnen

Jeg faldt ned fra skyerne og kastede mig på hans vindue. Flere gange mumlede han utydelige ord, sorg, smerte, en vildskab der var gemt væk for en stund, rasede inden i ham. Han rokkede frem og tilbage på stolen, som et lille barn der savner sin mor, han var den dreng, jeg havde set for flere år siden, kæmpende for overlevelse i et blåt mønstret bassin.

 

Det runde bord foran ham, havde fået små skader, ridser og små huller fra noget der havde ramt for hårdt. Jeg så ned på gulvet, over mod væggen, tilbage på gulvet og op mod ham. Han sad ikke længere og rokkede, han var begyndt at knuge hænderne hårdt sammen, knoerne blev hvide af det. Hans vejrtrækning var blevet hård og hurtig og hans næsebor udvidede sig i takt med, at han trak vejret. Vejrtrækningen blev hurtigere og hurtigere og hans negle borede sig groft ned i huden på hans hænder.

Han rejste sig op og begyndte at smide med stolene og kaste sig ubehersket ind i bordet. Tallerkner blev smadret og han fik dybe rifter på armene. Til sidst efter raseriet var ovre, lagde han sig ned i glaskårene og kiggede ligegyldigt op i loftet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...