Skjulte drømme.

Hun lærte noget vigtigt den sommer. Meningen med livet var at opnå sine drømme. Og aldrig skulle hun stoppe med at kæmpe for dem.

29Likes
128Kommentarer
2907Visninger
AA

2. Nedgjort.

Det var sidste skoledag, og alle burde være glade. Alle var glade. Bortset fra hende.

For hver gang der var ferie, fandt Christina og hendes veninder på en måde at få hende til at komme "godt ind i den" på, som de sagde... Og denne gang ville være den værste. Denne gang ville det gøre ondt.

Hun sad i det fyldte klasseværelse og kunne mærke deres blikke brænde hende i nakken. Hun kunne ikke koncentrere sig om hvad læreren sagde, af bare frygt. Frygt for hvad der ville ske, når den store viser rykkede sig det sidste tak, og klokken ringede, som et symbol på at ferien nu var startet. Frygt for hvad de ville gøre imod hende. Frygten for at denne gang ville være meget værre end alle de andre gange. Hun skulle aldrig have sagt noget til dem da de sidste gang jagtede hende. Hun skulle bare have tiet, bidt smerten og ydmygelsen i sig, og have fundet sig i det. Hvorfor gjorde hun hvad hun gjorde?

Den skingre klokke vækkede hende fra hendes tanker. Det var nu. Alle hendes klassekammerater pakkede hurtigt sammen, og løb ud for at nå skolebussen som altid kom for tidligt. Hun turde ikke kigge op. Hun vidste at de var der, men hun turde ikke møde deres blikke. Istedet blev hun ved med at pakke sine ting sammen som om intet var galt, og skyndte sig hurtigt ud af klassen, velvidende om at de var lige i hælene på hende. Hun tog sin jakke, og gik af sted imellem de mange elever, i et sidste håb om at forsvinde i mængden, og undgå hvad der skulle ske. Men det var uundgåeligt.

Lige så snart hun kom ud på den lille, mennesketomme sti der førte til hendes hus, hørte hun deres skridt bag sig. Hun var alene, og kunne ikke gøre noget. Alligevel gjrode hun et sidste forsøg på at nå væk fra dem. Hun begyndte at løbe alt hvad hun kunne, tvang sine ben til at løbe som aldrig før. Men det var ikke nok.

Hun følte det kraftige skub bagfra, og landede på den hårde asfalt. Hun kunne mærke smerten i hendes bare arme og ben, som hun gled hen af asfalten, og hendes hud blev skrabbet mod den ru overflade.

"Kig på mig!" lød en befalende stemme oppefra. Hun kunne ikke andet end at adlyde. Hun kiggede op i de øjne hun afskyede og frygtede så meget. Udtrykket i dem fortalte at dette kun var begyndelsen.

"Du tror du er så smart. Du tror du er lærerens yndlings, bare fordi du følger med i timerne. Du tror du kan blive til noget. Men det kan du ikke! Du er grim, rigtig grim. Ingen vil have dig. Du er ikke god til noget. Forstå det dog!" Den hårde stemme fortsatte, imens slagene blev hårdere. Smerten var utrolig, men hun bed den i sig uden et ord. De knyttede næver ramte hendes ansigt et par gange, og noget løb fra hendes næse. Efterhånden kunne hun ikke skelne imellem slagene. Da hun lukkede sine øjne, genlød ordene i hendes hoved igen og igen. Hun ønskede bare at vågne når det var slut.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...