Ulykkelig kærlighed.

Silvia er den kommende dronning i England i 1950'erne. Hun er hele sit liv blevet opdraget hårdt af sine forældre. Men da de i sommeren skal til landet møder Silvia en mand der ændrer det hele. En mand som ikke forældrene ikke bryder sig om.

8Likes
7Kommentarer
1886Visninger
AA

4. Kysset på stranden

Sommeren på godset gik langsomt. Silvia havde intet at foretage sig. En dag da hendes forældre var taget til nabo byen for at hilse på nogle adelige fra udlandet fik Silvia en ide. " Dorothy! Jeg vil på stranden" råbte Silvia og straks kom Dorothy løbende. " Men prinsesse, jeg tror ikke deres forældre bryder sig om det. Der er nemlig kun 1 strand her i byen, og den må alle mennesker bruge." sagde Dorothy og rynkede øjenbrynene. " Gør som jeg siger. Jeg klæder om mens du pakker lidt mad og sådan" sagde Silvia beslutsomt og gik op ad trapperne for at klæde om. Silvia havde fået den smarte hvide badedragt som lignede Marylin Monroes badedragt en del. Hun tog den på og tog udover en lang kjole på.

Så var Dorothy og Silvia på vej ned af den lille landevej. " Vi kan stadig nå at få nogle til at køre os til stranden" mumlede Dorothy, men sukkede opgivende da Silvia rankt gik videre. Silvia ville gå til stranden som et hvert andet menneske. Da de endelig ankom til stranden ved 3 tiden var der ikke så mange mennesker. Kun nogle få. Dorothy lagde et stort tæppe til Silvia. Bagefter tog hun en parasol frem og en liggestol hvis Silvia heller ville ligge i den. Bagefter tog hun en vifte frem. Silvia lagde mærke til at alle mennesker kiggede. Silvia ignorede dem og smed sin kjole og løb ud i vandet. Hun kunne høre Dorothy stønne. Da Silvia nåede vandet så hun at Dorothy lå på tæppet og sikkert allerede prøvede at sove. Men det kunne ikke interresere Silvia mindre. Hun nød bare endelig at foretage sig noget. 

Silvia kunne selvfølgelig svømme perfekt, så hun svømmede lidt ud. Pludselig mærkede hun nogle hænder om hendes mave. Hun udstødte et lille skrig af forskrækkelse og rejste sig op. Hun kunne lige akkurat nå bunden. Det var Edward. En rødmen nåede Silvias kinder. " Hvad laver de?" spruttede Silvia af grin. Silvia prøvede virkelig at være alvorlig. Hvis hun brugte den opdragelse hendes forældre havde lært hende ville hun have skubbet ham væk og råbt på Dorothy. Men det kunne hun ikke. Hun ville ikke. Edwards grønne øjne lyste af glæde. Pludselig stod han helt stille foran hende og Silvia stirrede på ham. " Vil du lege?" grinede han. Silvia nikkede og så legede de. Pjaskede og legede. Hun kunne ikke huske at hun nogensinde havde leget før. I hvertfald aldrig med en underklasse dreng. 

Det var ved at blive mørkt og Silvia frøs. Edward og hende gik op. Dorothy lå og snorkede på tæppet. " Er det din tjener?" spurgte han og kastede hovedet over mod Dorothy. " Nej det er min hofdame" mumlede Silvia og stirrede på Edward. Han så et øjeblik lidt overrasket. " Nååh, så du er prinsessen.. Kongen ejer jo også godset. Hvor er jeg dum, hvorfor havde jeg dog ikke regnet det ud" sagde han og smilede skævt til Silvia. " Men Silvia.. Det er vel ikke godt at en som dig er sammen med mig?" sagde han og tog mine hænder. Silvia rystede på hovedet, og sagde - " Nej. Men jeg kan ikke gøre for det. Det er  også din skyld" sagde jeg grinende og kiggede intenst på ham. Pludselig kyssede han mig. Et let blødt kys på munden. Jeg tog fat i hans hår og kyssede ham tilbage. Mens vi kyssede mumlede jeg - " Tænk ikke på mine forældre!".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...