Im In Love With A Criminal 2 - Remember The Time (Jason McCann)

Gabrielle er lige blevet 18, det blev hun i Juni. Hun har defor ikke set Jason siden December. Hun fester meget, og tænker ikke helt så meget på ham mere, da både hendes far og mor har bedt hende om at komme vidre. Hun vidste at det nok aldrig ville blive hende og jason, så hun tog sig sammen og kom over ham.

En dag hvor hun er i byen med veninderne møder hun en sød dreng, kunne han måske blive mere end blot en ven? Og hvad sker der når en velkendt dreng med brune øjne kommer ind i hendes liv igen? Og hvad med føleserne for Jason? Er de nu også forsvundet eller er de bare gemt væk langt inde i hendes hjerte?

- Følser der kommer tilbage, er aldrig rigtig forsvundet..

32Likes
97Kommentarer
8262Visninger
AA

4. 10 spørgsmål

Gabrielles synsvinkel
 
”Hvad vil du gerne have?” spurgte han. jeg tænkte mig lidt om, hvad ville jeg have at spise? Egentlig var jeg ikke særlig sulten. Jeg havde virkelig kvalme og ondt i hovedet virkelig ikke det fedeste
”jeg er ikke så sulten, men jeg kunne godt drikke lidt the hvis det er?” sagde jeg. Han smilte lidt og nikkede så. Han gik hen og rodede i en skuffe og hentede noget the, derefter gik han hen til the kanden og hældte vand i den og satte den til, så den begyndte at koge. Imens han begyndte at lave noget morgenmad til ham selv tog jeg min iPhone frem for at se om der var sket noget nyt, det var der.
20 beskeder
31 ubesvarede opkald
OMG!
Jeg gik straks ind på beskederne, der var nogle fra Sandra, det mindede mig om at hun ikke anede hvor jeg var. Drengen havde jo bare ”kidnappet” mig. Jeg kiggede beskederne hun sendte igennem.
 
Hey skat hvor er du<3
Hallo?<3
Jeg kan ikke finde dig, er du gået hjem? <3
Ej Gab, svar mig lige!
Jeg er bekymret!
 
En dårlig samvittighed ramte mig, og jeg skyndte mig at skrive hende en besked
Du skrev: Undskyld jeg ikke har svaret, men det er en lang historie. Jeg vil gerne fortælle dig hvad der er sket. Kan du mødes senere? Love ya <3
Derefter gik jeg ind på de andre beskeder, for Sandra var langt fra den eneste der havde skrevet. Jeg trykkede på min mor og en masse beskeder dukkede op på min skærm.
 
Hvornår kommer du hjem?
Hvis det er så kan vi godt hente dig til festen? Så du ringer bare.
Er du der?
Kommer du snart hjem?
 
Og en masse lindene beskeder. Jeg sukkede lidt og skrev så hurtigt en besked til hende
Du skrev: Jeg kommer snart hjem. Jeg ringer senere.
Jeg sendte beskeden, og gik ind på de andre beskeder det var bare sådan nogen ”fed fest i går” og sådan noget. Jeg svarede dem hurtigt tilbage med korte beskeder.
 
”Hvad laver du?” en stemme afbrød min koncentration, og jeg kiggede op fra mine beskeder, og mødte drengens blik. Han sad overfor mig med et franskbrød, og et glas med juice
”jeg tjekker mine beskeder igennem. Jeg er blevet bombarderet ned” smilte jeg, mens jeg følte at det her nok skulle blive akavet. Han grinte lidt af mig, og vendte så sin opmærksomhed mod sin mad. Jeg opdagede at han havde sat en kop varm the foran mig, hvor pinligt at jeg ikke opdagede det noget før
”Tak” smilte jeg for at få en samtale i gang. Han vendte atter sin opmærksomhed mod mig og kiggede firvirret på mig ”…For teen” afsluttede jeg da jeg kunne se at han var blank. Han nikkede
”Så lidt” God dann han gjorde det ikke let at holde en samtale i gang.
 
Jeg skulle lige til at spørge om hans navn da jeg syntes det var meget underligt ikke at kende hans navn, da han afbrød tavsheden – endelig!
”Vil du være med til at lege 10 spørgsmål?” øhh Wtf? Jeg kiggede underligt på ham
”Hvabehar?” smilte jeg. Han smilte straks tilbage
”10 spørgsmål er en leg hvor en starter med at spørge den anden om noget, og bagefter er det den andens tur til at spørge” jeg nikkede, det kunne faktisk være en god ide så kunne vi også lære hinanden bedre at kende. Jeg nikkede
”Okay, det kan vi godt. Hvem begynder?” uden så meget som at tænke sig om sagde han
”Du begynder bare at spørge mig” jeg nikkede, første spørgsmål var ikke svær at finde på
”1, hvad hedder du egentlig?” han grinte lidt
”Jacob” svarede han hurtigt ”…Waston” afsluttede han. Jeg nikkede
”2, hvad er dine interesser?”
”jeg spiller faktisk meget guitar, og…synger” ej hvor nice at han spillede guitar og sang. Jeg elskede drenge der gjorde sådan noget
”Det må jeg seriøst høre på et tidspunkt” insisterede jeg. Han grinte af mig
”Det kan nok godt arrangeres”
”Fedt!” smilte jeg
”3, ømm. Hvor gammel er du?”
”jeg blev 18 i fredags. Det var faktisk derfor vi tog i byen i går, for at fejre min fødselsdag”
”Seriøst? Det er jo dagen før min. Jeg fyldte 18 i går, hvorfor fejrede i først din fødselsdag i går når du havde fødselsdag fredag?” spurgte jeg med glad stemme
”Tæller det som et spørgsmål?” jeg rystede hurtigt på hovedet mens jeg smilte lidt
”Åh okay, det er fordi at der ikke var nogen der havde tid i fredags desværre”
”Surt” sagde jeg med medfølende stemme. Han rystede lidt på hovedet, mens han smilte
”4, har du nogle søskende?” åndsvagt spørgsmål, men seriøst jeg anede ikke hvad jeg skulle spørge om
”Jeg har en storesøster” jeg nikkede. Faktisk var jeg lidt misundelig. Jeg var enebarn og det hadet jeg virkelig, især da jeg var mindre
”5, har du nogle drømme?”
”ømm. Jeg har altid ønsket mig at komme ud og se verden, og spille musik. Jeg ville vildt gerne synge foran mange mennesker engang, men lige nu er det bare for sjov” Wow, hvor sejt er det ikke lige?
”cool! Jeg håber den drøm kommer i opfyldelse” smilte jeg. Han smilte straks tilbage
”tak” jeg smilte bare
”6, nogen kæreste?” jeg blev nød til at spørge om noget. Han begyndte at grine et sødt grin
”Nej desværre” grinte han, mens han smilte til mig. Hvorfor var det så sjovt? Drenge er bare underlige nogen gange
”Okay. 7, hvilken skole går du på?”
”west High” Wow, den samme skole som mig, det her var bare for sejt!
”Cool, den samme skole som mig” han smilte stort
”Seriøst? Det er for nice! Jeg skal nemlig til at begynde på den her i morgen og kendte ikke nogen, men nu gør jeg jo” jeg nikkede mens jeg smilte
”8, har du været ude og rejse?” han nikkede hurtigt
”Ja, har været i Australien”
”Sejt, der ville jeg gerne hen” sagde jeg med misundelse i stemmen. Han smilte bredt
”Der er også fedt. Jeg har familie dernede” jeg løftede et øjenbryn
”Så du er halv australier?” han rystede på hovedet
”Nej. Jeg er kvart, så der er ikke så meget i mig” nå øv
”Sejt alligevel” smilte jeg. Han grinte bare lidt af mig
”9, hmm har du en bedsteven eller veninde?” spurgte jeg bare, egentlig var jeg lidt ligeglad men altså. Jeg var lost for spørgsmål
”Jeg har en bedsteven der hedder Jack, men ingen bedsteveninde – endnu” jeg grinte lidt af hans sidste indskydelse. Okay det sidste spørgsmål. Hvad kunne det dog være? Altså det måtte gerne være noget spechilt, eller bare noget anderledes men det eneste der poppede op i mit hoved var sådan et kedeligt spørgsmål, men eftersom jeg ikke kunne finde på noget bedre spurgte jeg bare
”Okay nummer 10, er dine forældre sammen?” han kiggede straks ned i bordet, og jeg kunne se at han var ved at græde
”Ej er du okay? ” jeg fik det virkelig dårligt, hvorfor skulle jeg også spørge om sådan noget dumt noget. Han nikkede svagt men vendte så sit hoved op, så jeg kunne se at han græd meget. Jeg tog mine hænder foran min mund og anede seriøst ikke hvad jeg skulle sige til ham
”Ej undskyld, det var ikke meningen at gøre dig ked af det!” og det mente jeg. Han kiggede ind i mine øjne og forholdte sit blik rettet mod dem i et stykke tid, så sagde han med rusten stemme
”Min far blev skudt…” jeg gispede. Hvilken idiot ville gøre sådan noget. Jeg kiggede chokeret på ham
”Ej omg! Det er jeg virkelig ked af!” han forholdte stadig sit blik mod mit og sagde så
”Er jeg også. Jeg har bare virkelig lyst til at give hævn, men på den anden side så gider jeg ikke at være sådan et monster som han er” jeg nikkede, det kunne jeg sagtens forstå. Jeg spekulerede hurtigt over at han sagde ”Er” så måtte denne forbryder forhåbentlig være kommet i fængsel, det håbede jeg i hvert fald! Jeg fik en ide. Jeg måtte spørge min far om denne person var fangent sådan noget vidste han jo
”Hvem er det?” hviskede jeg gennem mine hænder, som stadig forholdte sig foran min mund. Jacob blev pludselig meget hård i øjnene, men tårnende trillede dog stadig ned af hans kinder. Han sukkede vredt, han åbnede munden og hvæsede navnet ud
”Jason McCann”
 
 
 
 
 
 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...