Den blinde død

En viderudvikling af Alene hjemme.

0Likes
0Kommentarer
1567Visninger
AA

6. Døden

De landede omkring 5 kilometer væk fra slottet. De kunne se lidt længere fremme nogen mørke væsner, nogen mørke engle, skygger. Det så ud som om de hyggede sig, der var nogen der snakkede og andre spillede musik med knogler. Men der var en, der var speciel, han lignede en uhyggelig skabning, noget man ikke vil snakke med. Mie trode det var døden. I religion på skolen, havde de noget om død. Og ham døden blev kaldt Mortimer. Mortimer var grusom, ond, uhyggelig, anderledes, død, han var døden.  Døden var ækel og klam. Døden var død men aligevel levende.   Mille og Mie var rædselslagne og turde ikke gå derhen og gad ikke gå derhen. Det var for uhyggeligt. Der var også den tåge rundt om Motimer. Det var en tyk tågen en kold tåge. En tåge der var død.  De behøvde slet ikke at diskutere om de skulle gå derhen eller ej. For der var to sorte engle på vej mod dem, de var opdaget. Døden havde set dem. Englene tog dem med hen til døden. Mie og Mille var bange, rigtig bange. Skræmte fra vid og sans. Døden kikkede på dem og spurgte:

"Leder I efter nogen?"

Mie svarede ham:

-N.. Nej Hv.. hvem skulle det være?

-Nå, det ved jeg ikke, måske jeres forældre?

-vores forældre...

-ja, jeres forældre

-Nej, hvad skulle de lave her? Og hvorfor skulle du fortælle det til os?

-de er i dødens rige, de er her.

-Ha, den hopper jeg ikke på, vores forældre er til fest (Mie var pluslig ikke bange mere)

-De kan være døde, måske i et trafikuheld?

-hører du efter, de er til fest, en halloweenfest. Og hvorfor fortælle det til os?

-ja, jeg hø... - et trafikuheld siger du, mener du, de er døde?

-netop det tog I lang tid om at fatte. Og jeg fortæller det for at være venlig.

-hvor er de henne? hvor er de? Svar.

Døden pegede til højre. Mille var besvimet igen, så Mie trak hende med over til højre. Væk fra dæden. Mie fik kuldegysninger og ruskede i Mille "Vågn op" Mille vågnede langsomt og spurgte: "er ham den døde mand gået?" Mie pegede hen mod døden "han er der henne, men vi skulle se på noget her henne ved den gravsten. Vores forældre" Mille var helt trist, hun så det først, og begyndte at græde "Jamen, det er vores forældre" Mie vendte sig mod døden, men hun kunne ikke finde hans øjne, hun kunne ikke give ham dødsblikket. Mie var ikke bange. Hun gik hen imod ham, men da hun stod der, hvor alle døde var, kunne hun ikke sige noget. hun var ligbleg, og dødkold.

Døden blev til tåge. Mie fik øje på to skeletter, to uhyggelige skeletter. De var kridhvide, og så var der det klamme, der kravlede edderkopper ud af øjnene og rundt på kroppen, og en stor kæmpe slange kravlede ud af munden på begge skeletter. Slangen og edderkopperne fik hende til skrige, men ingen kunne høre det.                                                                    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...