Forbidden

Pigen Lula er datter af den berømte politiker, Daniel McNade. Som politiker, og personlig ven af præsident Snow, har man en stor villa, mange penge, og avox'er, de stumme tjenere. Lula har altid været imod avox, men har aldrig rigtig turde sige noget. Men da hun forelsker sig i en af dem, vælger hun at kæmpe hans, og de andre avox'ers, kamp.
Handlingen foregår samme sted som handlingen i "The Hunger Games".



-Historien er gået død, og jeg vil ikke skrive mere. Jeg ved det er surt, men jeg har desværre ikke inspiration til at gøre historien færdig. Beklager-

8Likes
33Kommentarer
4266Visninger
AA

13. Skadet Spiller

"Lula.". Mila bløde stemme er det første jeg hørte. Hun ruskede  i mig. Jeg var bevidstløs. Jeg åbnede øjnene og så hende - og Vallentin. "Du skal op nu!". Milas bløde stemme er skiftet ud med en mere hård tone. "Din far leder stadig efter dig.". Da hun siger det, ved jeg straks at det er alvor. Hvordan skal jeg forklare at jeg faldte fra anden sal? Jeg prøvede at komme på benene, men de falder bare sammen under mig. Det ender faktisk med at Mila og Vallentin trækker mig hen til en af buskene, så de kan undersøge mig, og holde mig væk fra min far. "Er du okay, har du ondt nogen steder?" spørger Mila. "Hmm, jeg faldte ned fra anden sal, landede på ryggen, og bliver derefter trækket væk. Nej, jeg har det fint." Ordene bliver siddende i hovedet, da jeg ikke vil være til problemer lige nu. "Jeg har lidt ondt i venstre arm." vælger jeg at sige istedet. Vallentin kaster sig straks over min arm, og begynder at dreje og bøje på den. Det gør ondt, men jeg vælger ikke at sige noget. Dels fordi at han prøver at gøre det så forsigtigt som muligt, dels fordi jeg kan skimme nogen bevæge sig rundt i haven, og mistænker det er far. Skikkelsen forsvinder hurtigt igen. "Vi er nødt til at gå." siger jeg. Jeg kan ikke bare vælge og blive liggende i baghaven for evigt. "Lula, du kan jo ikke gå. Vi har intet valg indtil du har det bedre." svarer Mila mig bare. Jeg kigger over på Vallentin, og han nikker bekræftende. De har ret. Men jeg vil ikke have de har ret, og stritter imod, og prøver at stille mig op. Jeg falder hurtigt sammen igen, men når lige at gribe fat om dem, inden jeg lander på ryggen igen. Jeg bliver liggende i nogle timer, men det føltes som dage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...