Forbidden

Pigen Lula er datter af den berømte politiker, Daniel McNade. Som politiker, og personlig ven af præsident Snow, har man en stor villa, mange penge, og avox'er, de stumme tjenere. Lula har altid været imod avox, men har aldrig rigtig turde sige noget. Men da hun forelsker sig i en af dem, vælger hun at kæmpe hans, og de andre avox'ers, kamp.
Handlingen foregår samme sted som handlingen i "The Hunger Games".



-Historien er gået død, og jeg vil ikke skrive mere. Jeg ved det er surt, men jeg har desværre ikke inspiration til at gøre historien færdig. Beklager-

8Likes
33Kommentarer
4253Visninger
AA

12. "Kom her nu!"

Jeg kiggede på ham. Jeg så alvoren i hans øjne, og gik ud på min lille terrasse. Mila fuldte efter. Vi kravlede ud over rækværket, og lod os langsomt glide ned, så vi sad på taget. Her kunne ingen se os. Et stort træ skyggede, hen over hovederne. Jeg kunne høre Vallentin gå ud igen. "Det skal nok gå." hvisker jeg til Mila. Vi sidder der i 5, 10 minutter, og så hører vi fodtrin. Det er ikke mors fodtrin, de er ikke lette og hoppende. De er nærmere trampende og støjende. Jeg nikkede til Mila, som et tegn på, at det var far. Hun nikkede tilbage, som et tegn på, at hun så det. "Lula!" råbte han, "Kom her nu!". Han var virkelig vred. Jeg kunne høre ham gå ud på terrassen. Havde vi ikke lukket døren? Jeg kravlede op under udhænget. Han skulle ikke se mig. Men i  forsøg på at kravle op, begyndte jeg at glide. Jeg så op på terrassen. Far kiggede ind af vinduet, som om han ventede på jeg skulle komme frem. Mila greb ud efter mig, men fik ikke fat i mig. Jeg så over på træet. Der hang en stor gren, som jeg tror der kunne holde mig. Jeg kiggede igen op på terrassen. Han kiggede stadig ind på værelset. Jeg satte mig på hug, og hoppede over i træet. Jeg fik klynget mig til grenen, og lige i tide. Mit grønne tøj var heldigvis i samme nuance som bladene, så da far kiggede ud over haven igen, hade jeg skjult mig. Han opgav og gik ind, og vi kunne stadig høre ham kalde på mig, med den samme vrede stemme. Jeg kiggede ud mellem de grønne blade. Han var gået. Jeg kiggede over på Mila. Hun kiggede på mig. Nu var der endnu et problem. Hvordan skulle jeg komme ned? Jeg prøvede at stille mig op, men fik hurtigt overbalance. Jeg kravlede ud yderst op grenen, og forsøgte at træde over på taget. Det gik godt, indtil grenen knækkede, jeg landede på ryggen, og fik al luften presset ud af mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...