Er der et liv efter døden?

17 årige Irina har mistet sine forældre i en frygtelig ulykke. Hun hader sit liv og snerre konstant af sin lillesøster. Og det bliver bare bedre af at der starter en ny dreng i klassen som kun skaber flere problemer! Og ikke nok med det! Han har også en utrolig lækker tvillingebror som også gerne vil have fingrene i hende. Men af helt andre grunde...

4Likes
2Kommentarer
1709Visninger
AA

2. opkaldet

Hun vågnede med et sæt. Hailey var allerede stået op og vinduet stod på vid gab. Den kolde oktober luft stod ind af vinduet og frøs hende til. Hun rejste sig og lukkede det. Derefter begav hun sig ind på sit værelse for at find noget tøj. Hun åbnede det gamle skab. En duft af kirsebærtræ og skyllemidel slog hende i møde. Hun rynkede panden. Hendes tøj var ved at gå fuldstændig af mode. Det endte med at hun fandt nogle hullede jeans, en sort T-shirt og den sædvanlige læderjakke. Hun tog det på og gik ud for at børste tænder. Hun rettede sig op og kiggede sig i spejlet. Hendes altid urolige øjne virkede mere vilde en sædvanlig vis. Håret strittede i alle retninger og hun rete det lynhurtigt igennem. Derefter fandt hun et par sokker, tog dem på og gik ned for at få noget morgenmad.”Godmorgen sovetryne.” Hilste Hailey og sendte hende en tallerken. Irina smilede og øsede noget mad op. Hun fandt kniv og gaffel og begyndte at spise med stort velbehag. Derefter greb hun sin sorte skuldertaske og begav sig hen mod bilen. Den var gammel, meget gammel, og i en falmet lyseblå farve. Men det var hendes helt egen bil, så speciel var den. Hun låste den op og gled ind på forsædet. Da hun satte sig slog en lille sky af støv op af det slidte sæde og hun hostede.  Hun stak nøglen ind i tændingen og drejede den så den gamle motor gav et brøl fra sig. Bilen hvæsede og drejede ud på vejen. Hun sukkede og satte kursen mod skolen. Pludselig begyndte hendes mobil at vibrere insisterende i hendes lomme. Hun holdt ind ved den nærmeste afkørsel og tog den op. Hun trykkede på den grønne knap og holdt den op til øret.”Hallo, det er Irina?” Sagde hun ned i telefonen. Stilhed.*Hallo, er der nogen?” Hendes stemme skingrede en smule og afslørede at hun var nervøs. Det lød en puslen, som om der var en der gav telefonen vidre.”Hallo Irina.” Sagde en mørk stemme. Den tilhørte afgjort en mand, men hun kunne ikke afgøre om hun havde hørt den før. De kunne jo selvfølgelig også have brugt det gamle trick med et viskestykke.”Hvem er du?” Hun sank en klump og spændte sikkerhedsselen op.”Det er lige meget. Det vigtigste er at du høre efter.” Igen lød der en skramlen, men denne gang stammede det fra en bunke papir.”Jeg ved hvor du bor, så drop det hvis du prøver at undgå det. Du skal gøre mig en lille tjeneste. Jeg ringer senere med yderligere informationer.” Der lød et klik og en lang bip tone. Han lagde på. Bange og med frygten i halsen spændte hun sikkerhedsselen og drejede ud på vejen igen. Hun gassede op og fik skolen i øjesyn.”Rolig nu.” Hviskede hun til sig selv og kørte ind på skolens parkeringsplads. Efter at hun havde kørt en fem minutters tid fandt hun endelig en ledig bås. Hun svingede bilen ind og slukkede motoren.  Hun sad lidt og sundede sig i et par minutter. Derefter fandt hun mobilen frem og kiggede på klokken. 5 minutter i 8. Hun sukkede og steg ud af bilen, låste døren og hastede hen over P-pladsen. Hun åbnede den store dør og gik ind på gangen. Som lå fuldstændig øde hen. Fedt, nu kom hun for sent IGEN! Det kunne ikke passe. Hun løb ned mod fysik og bankede forsigtigt på døren. Intet svar. Så var læren ikke kommet endnu. Hun åbnede forsigtigt døren og listede ind. Alle stirrede på hende. Hun havde taget fejl, læren var kommet, men i stedet for at hun stod op, stod der en dreng. Han var et par centimeter højrer end hende selv, veltrænet, ikke ligesom det steroid-pumpet fodboldt hold, men naturligt veltrænet. Hans hår var silkeskindene, i en engle blondt farve og klippet så det indrammede hans ansigt bedst muligt. Hans ansigt. Munden var perfekt formet, kindbenene var høje og hans øjne havde en vidunderlig isblå farve. Han havde slidte cowboybukser og en slidt T-shirt med Rolling Stones. Hendes ansigt begyndte at rødme i en uklædelig tomat rød farve og hun skyndte sig ned bagerst hvor hun satte sig på en ledig stol.”Godt du kom Irina, jeg var bange for at du forsømte undervisningen endnu en gang. Jeg ved udmærket at ulykken tog hårdt på dig, men det kan du ikke leve højt på resten af livet.” Sagde læren tørt.  Irina nikkede og stirrede ned i bordet.”Fortsæt William.” Drengen rømmede sig og genoptog hvad han nu ellers var begyndt at tale om.”Jeg er 17 og kommer fra Sverige.” Hans stemme lød som ren englesang. Hun sank ned over bordet og for en kort stund glemte hun helt telefon opkaldet.”Du kan sætte dig ned ved siden af Irina.” Sagde læren og begyndte dagens undervisning. Genertheden overtog straks da han trak stolen ud ved siden af hende og satte sig. Lugter jeg, sidder mit hår okey? Alle disse overfladiske tanker strøg gennem hendes sind og hun glemte helt at præsentere sig selv.”Åh forresten, jeg er Irina Springs, Australien.” Hviskede hun kort og kiggede væk.”Will Smith, Sverige.” Svarede han i en varm tone. Den var næsten så varm at hun smeltede. Læren snakkede vidre og dagen gik uden at hun så mere til Will. Men tanken om ham varede ved. I det store frikvarter besluttede hun at gå ud sammen med rygerne. Hun røg ikke selv, men det var skide hyggeligt at stå og snakke med dem.”Bare gå ud Kate, jeg kommer lige om lidt!” Råbte hun til sin bedste veninde. Kate med de lange brune rottehaler og de smukke tindrende brune øjne gik ud med en pakke smøger i hånden. Hun skulle helt seriøst til at overveje at tage et rygestop-kursus. Irina lagde sine bøger ind i sit skab, lukkede det og vendte om for at gå ud. Og var nær lige ved at støde ind i Will.”Hej!” Hilste hun og kiggede op på ham. Hun havde atter taget fejl, han var ikke kun et par centimeter højere end hende, men hele ti.”Hej, må jeg komme med ud?” Spurgte han.”Selvfølgelig! Du behøver altså ikke at spørge.” Lo hun og satte kursen mod døren. Der lød hurtige fodtrin bag hende og Will åbnede døren for hende som en rigtig gentleman. Hun smilede og gik ud.”Jeg håber ikke at du har noget i mod røg, for alle rygerne hænger ud her.” Fortalte hun og gik ud på det stor åbne græs område foran skolen.”Det er fint nok med mig, mine forældre ryger selv.” Svarede han og holdt nemt trit med hende. Rygerne var en støre gruppe mennesker som stod ude på græsset, røg og snakkede løs. De stod klumpet sammen, nogle sad på græsset og andre stod bare og hang op af lygtepælene.”Kate!” Råbte hun og begav sig ned mod dem. Kate gav sig til kende ved at begynde at hoppe og fægte med armene. De slog over i løb og på kort tid stod de sammen med hende.”Kate, Will, Will, Kate.” Præsenterede Irina og pegede.”Forresten Irina...” Begyndte Will, men midt i det hele begyndte hendes telefon at ringe.”Ej undskyld! To sekunder så er jeg tilbage!” Sagde Irina undskyldende. Kate nikkede op pulsede vidre på sin cigaret. Irina tog sin mobil og gik et par meter væk. Nummeret er ukendt, proklamerede hendes mobil, men alligevel tog hun den.”Hallo det er Irina?” Stilhed.”Ja det er mig igen. Den tjeneste, jeg har brug for den nu.” Sagde stemmen barsk. Hendes hjerte begyndte at pumpe, adrenalinen gjorde hende kold og tårerne strømmede ned af hendes kinder.”Hvad er det du vil med mig!” Råbte hun fortvivlet.”Hold dog din kæft! Jeg har noget din mor så gerne ville have at du skulle have, men du kan godt droppe det hvis du siger det til nogen!” Skreg stemmen hårdt. Hun begyndte at små hulke men fik kvalt det så meget at ingen burde kunne høre hende..”Så sig hvad du vil have!” Hviskede hun. Stilhed igen, men denne gang trak den ud som om han var i tvivl om at han skulle fortsætte.”Det jeg vil havde er evigt liv, min kære. Og det kan du skaffe mig.” Sagde stemmen så til sidst.”Jeg aner ikke hvad du taler om!” Hviskede hun, igen fortvivlet.”Skaf mig det, så får du hvad din lille mær af en mor ville have at du skulle arvetage.” Det velkendte klik og den lange bip tone fulgte. Han havde lagt på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...