Black Blood

'Guden Heppatos har givet mig et sværd, jeg skal bringe til Arstel'...
I denne historie følger vi en pige, Saudia, der sætter hendes liv på spil, for at bringe et sværd til Arstel. Men det er ikke let at rejse tværs gennem landet med et uvurderligt sværd.. Hun møder indianerne og bliver optaget i deres stamme. Hun lære naturens besidelser, og fomer. Men i kampen mod ånderne, sker det; Hun gjorde det hun ikke skulle have gjordt ...

6Likes
10Kommentarer
2490Visninger
AA

2. Gudens Bud

  Jeg red afsted en sen, kold aften. Stjernerne lyste klart på den sorte himmel, men den halve måne var stadig lysere. Jeg klappede kejtet min hoppe, King. Den var brun med grønne øjne, og dens lige så brune manke og hale, blafre i den kolde vind.

  Jeg ser op; Der er blevet lagt tunge skyer hen over himlen som dækkede for månen. Det blev langsomt mørkkere og sløret. Kort sagt, red jeg ind i en tåge. Hoppen blev bange og satte i galop. Efter en lang og brutal kamp, fik jeg endelig standset den. Tågen var nu så tyk at det var svært at se. 

  "Rolig King, rolig," hviskede jeg beroligende til den og klappede den på halsen. "Du skal ikke være ba..." men mine ord drukner hen. Jeg hørte noget. En hvisken, eller nej, nærmere.. Sang? Jeg kunne skimte en skikkelse forude. En stor, sort beklædt mand? Ting? kom gående mod mig. Det var som om han kom ud af tågen, kom fra tågen, var tågen.

  "Jeg har ventet længe på en sand sjæl ville komme," sagde han med en dyb, men alligevel klar stemme. Når han talte kunne der høres ekko for hvert ord. "Du er måske ikke den rette, men det er den sidste chance jeg får. Lyt nu godt efter, efter dette ikke gentages. Når jeg er forsvundet, vil jeg have du bringer det til Arstel. Du vil finde det du kommer til at søge, hvis du gør det du ikke burde gøre. Det du finder forkert er nok alligevel det rigtige. Opsøg dit hjerte. Du vil finde det nyttigt..." Han forsvandt langsomt igen. Som om han blev til tågen omkring mig. 

  Jeg følte pludselig noget tungt og koldt i min højre hånd. Jeg gled sidelæns ned af hoppen og landede på den hårde jord i en mudderpøl. Jeg rejste mig og prøvede at tørre mudderet af mig. Men forgæves. Tågen forsvandt langsomt så jeg igen kunne se. Ved siden af mig lå et svær. Jeg tog det op i hænderne og studerede det nøje. Fæstet var rent sølv med små rubiner i. Jeg lod min hånd glide op mod klingen. "Av!" Jeg så på min håndflade. En lang ridse af blod havde plantet sig på min hånd. Jeg fik store øjne. "Men jeg rørte den jo næsten ikke en gang.." 

  King stampede. Det fik mig tilbage til virkeligheden. Jeg satte mig til rette i den varme sadel med sværdet i hånden. "Kom, King. Vi må hjem ..."    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...