Black Blood

'Guden Heppatos har givet mig et sværd, jeg skal bringe til Arstel'...
I denne historie følger vi en pige, Saudia, der sætter hendes liv på spil, for at bringe et sværd til Arstel. Men det er ikke let at rejse tværs gennem landet med et uvurderligt sværd.. Hun møder indianerne og bliver optaget i deres stamme. Hun lære naturens besidelser, og fomer. Men i kampen mod ånderne, sker det; Hun gjorde det hun ikke skulle have gjordt ...

6Likes
10Kommentarer
2489Visninger
AA

9. Fanget

  Jeg red gennem skoven. Solen kunne lige skimtes bag træerne og månen stod allerede på den anden side af himlen. Jeg savnede Fredie og de andre drenge, selvom det kun var en dag siden jeg sidst havde set dem. Sidste nat, sov jeg under åben himmel, da det ikke var nødvendigt at pakke teltet ud. Jeg tog mit kompas frem fra min lomme. mine øjne fulgte pilen, da den viste 'vest'. Jeg smilede lidt, og puttede den ned i lommen igen.

  Stjernerne kom langsomt til syne og solen var nu gået helt ned. Jeg besluttede mig for at holde for denne dag. Jeg hoppede ned af King og bandt ham til et træ. Han stod og græsede lidt, mens jeg pakkede mine ting ud. Det så ikke ud til at være nødvendigt at pakke teltet ud, efter som det tog et godt stykke tid. Derfor follede jeg et tæppe ud. Jeg gik lidt rundt for at samle blade, grene, eller hvad jeg nu ellers kunne finde.

Så lagde jeg det i en bunke, med sten i en cirkel rundt om, så røgen ikke ville kunne ses på himlen. Jeg tog en gren, og noget bark. Så lagde jeg barket på jorden og grenen mellem mine håndflader, jeg så rullede rundt. Der kom en lille glød frem på barket og derefter lidt ild. Jeg kastede det en på bålet, og ruede rundt i det med grenen. Der kom et fint, lille bål ud af det. Jeg lagde mig ned på tæppet, og betragtede det stolt. Jeg kunne mærke varmen fra bålet og det gav mig en smule hjemve. Ved ikke hvorfor, det gjorde det bare.

Jeg faldt i søvn til bålet knitren og vågnede næste dag, da solen stod lavt på himlen. Jeg pakkede tæppet sammen og sparkede til bålet, der var gået ud, så jeg ikke efterladte spor. Ben - min plejefar - havde fortalt mig alle mulige historier, om tyve, indianere, og meget andet, boede her i skoven, og sagtens kunne finde på at angribe, eller stjæle, fra ens egendele. Sådan var reglerne; Hvis man ikke beskytter sine ting, må skovens folk dem få.

Jeg pakkede mine ting på King og red videre. Jeg kedede mig, der var ikke noget at lave, andet en at ride og ride og ride og ride og ..

Jeg hørte en lyd bag mig. Fra en busk? Jeg vente mig så meget jeg kunne i sadlen og så en skikkelse bevæge sig, et stykke fra mig og King. Jeg stoppede King og trak sværdet. Jeg så mig omkring. Jeg skulle være opmærksom. Var det et dyr? Menneske? Eller noget helt tredje? Jeg hørte noget rasle forude og jeg vente mig igen i sadlen. Igen kom skikkelsen tilsyne og forsvandt igen. Bare det var et dyr, jeg var så sulten og trængte til mad. Arn havde skaffet noget fra torvet inden jeg tog afsted, men det han havde hentet var nok stjålet, så han fik nok ikke mulighed for at tage så meget. Maden spiste jeg i går.

 Jeg mærkede noget hårdt i baghovedet, faldt ned af King, og landede på jorden. Der var en hest det vrinskede. Noget raslede. Jeg kunne mærke noget mod min hud. Det gjorde så ondt i hovedet, som om jeg var blevet slået hårdt med en stegepande. Det sortnede for mine øjne ..

 

  Jeg kunne mærke noget stramt om mit liv, mave og bryst. Jeg åbnede langsomt mine øjne, men alt var så sløret. Det gjorde stadig ondt i hovedet, men ikke lige så meget. Synet kom langsomt tilbage, og jeg kunne se at jeg stod i en rundt rum. Jeg kiggede ned af mig selv; Jeg havde hvidt tøj på, og reb bundet stramt om mig. Mit hår, der var lyst med mørkebrune spidser, hang lyst ned over mit bryst. Jeg prøvede at bevæge mig, men det var nærmest umuligt. Jeg stod inde midt i rummet, bundet til en pæl. Jeg hørte noget bag mig, men da jeg ikke kunne vende mig om, vidste jeg ikke hvad.

  "Hvem der?" spurgte jeg højt og klart.

Der hørtes skridt og en høj vejrtrækning.

  "Hvem der?" råbte jeg igen. Da der stadig ikke kom noget frem hviskede jeg; "Hvor er jeg?"

  "Du befinder dig i Kantra Stammen. Jeg er Gordon, og du er taget til fange hos os."

  "Hvor er Mine ting?" spurgte jeg kækt.

  "Dem har vi taget. Du vil få dem igen, men vi vidste jo ikke om du var ond eller god."

  "Så derfor har I bundet mig til en pæl?!" skrappede jeg. "Hvem har skiftet mit tøj ud? Hvem har set min krop?!" Jeg var hidsig, men skræmt.

Han grinede. "Tag det roligt, der er ikke nogen der har set din krop! Kun Den Kloge Kone."

  "Hvorfor det?"

  "Fordi vi havde slået lidt for hårdt med den stegepande! Du blødte i baghovedet, så vi fik hende til at se på såret, og skifte dit tøj, fordi du landede i en vandpyt, da du faldt, og fordi dit tøj allerede var beskidt nok i forvejen," sagde han. "Nå, men nok spørgsmål for i dag. Nu er det min tur. Hvem er du?"

  "Jeg er Saudia," sagde jeg ligeud.

  "Hvor gammel er du?"

  "Femten."

  "Hvor kommer du fra?"

  "Tés Landsbyen."

  "Hvad lavede du i skoven?"

  "Jeg skal bringe et sværd til Arstel."

Manden tav. "Hvorfor?"

  "Fordi jeg fik den besked fra Guden Heppatos."

  "Hvorfor?"

  "Jamen, det hved jeg da ikke! Det sagde han bare!" sagde jeg hidsigt.

  "Er det dét her?" Jeg kunne se en hånd, der holdte om...

  "Sværdet! Du har taget det! Hvis der sker noget med det er du død!"

  "Bare rolig. Der sker ikke noget med det. Nu går jeg. Vi ses vel til aftenmåltidet." Han gik.

  "VENT! Du ka' da ik' bare efterlade mig her! SLIP MIG FRIII!"

_______________________________________________________

 

  Yer, nu kommer jeg så liiige midt i det hele.. Sorry .. Men undskyld for de nok ret korte kap. Håber i kan li' historien:) I må meget gerne gi' en kommentar.. Der er ikke ret mange, og de fleste har jeg selv skrevetx) Men det er jo kun hvis I har lyst, selvfølgelig. Vil bare gerne høre jeres mening.

- Black Blood...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...