Den mystiske mand

Der var stille. Som om hele verden var gået under. Jeg kunne høre nogle skrig i det fjerne de lød bekendte. Det var mor. Jeg løb alt hvad mine ben kunne holde til. Mor skulle ikke dø. Pludselig stoppede skrigene de stoppede ligeså brat som de var kommet. Var hun mon død? Nej mor kunne ikke være død. Der var en gren der knækkede jeg kiggede tilbage der var Aragon. Jeg prøvede at løbe men jeg kunne ikke han havde fat i mig...

1Likes
4Kommentarer
708Visninger

2. Pigen

Arthur havde fået et stort sår på den ene skulder. Jeg gik hend til ham og sagde at han skulle få rendset det sår. "Nej vi skal ud herfra" sagde han. Hvordan? spurgte jeg. Sådan her. "Hey" sagde Arthur til vagten. "jeg ved hvad det er du vil ha" "hvad" sagde vagten "Kom her hend " Vagten tog et lille skridt. "helt her hend" Sagde Arthur. Og så slog han ham i hovedet. Og vagten faldt om. Han tog vagtens nøgle og låste cellen op "kom nu skynd dig" sagde han. Vi løb ud. Jeg havde sådan en fornemmelse på at det ville gå galt. Oh nej nu kom der nogle vagter. Arthur hev mig ind til siden og vagterne opdagede os slet ikke. Vi løb ud af slottet igennem skoven og standsede så op på en stor mark. Hvor vi skulle slå lejrer for natten. Jeg kunne mærke der var noget helt galt med den her mark. Og sagde til Arthur at det var en dårlig ide at slå lejr her. " Gwain du må til at lære at man ikke kan gå i mørke" Jeg gik ind i skoven for at hendte brænde og kom ud igen med en stak grene. Jeg lavede et bål så vi kunne holde varmen og så lage vi os til at sove. Hvad var det? Det var krage skrig jeg stod op. Det var ved at blive lyst. Men der var sådan en grå tynd tåge. Det kom en pige riddene hun havde en lang hvid kjole på og red på en flot brun hest. Havde hun set os? jeg vækkede Arthur. Vi slukkede for bålet og løb ind i skoven og gemte os.Gaius havde fortalt mig om dem. Man kaldte dem for kragehviskere. Der fandtes ikke mange flere tilbage i verden. De var ligesom legesoldater bare meget mere farlige. For de kunne styre deres krager også havde de en meget stærk magi. Men Gaius havde sagt at jeg havde støre magi end dem. Hvis jeg brugte de rigtige besværgelser. Det var sikkert Aragorn der havde opdaget at mig og Arthur var væk og havde hyret hende. Vi måtte væk. Og det skulle være nu! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...