Bivirkninger ved venskab - One Direction

Se traileren her: http://www.youtube.com/watch?v=V3IOefPfgLQ. Siden Lucie Hawkins stødte på Harry Styles, da de var helt lille, har de to været udadskillige. Lige indtil den dag, hvor Harry's karriere rigtigt startede. Selvom Lucie prøvede at kontakte Harry, lykkedes det hende aldrig at få kontakt til ham igen. Så hun måtte leve livet alene, sammen med hendes storesøster, Anita, som var kæmpe 1D fan. Men hvad sker der, hvis fortiden og nutiden møder hinanden, og tilståelser bliver sagt?

77Likes
261Kommentarer
21077Visninger
AA

29. ❥

Mirror on the wall. Here we are again. Through my wise and fall, you've been my only friend. You told me that they can, understand the man I am. So why are we here, talking to each other again,” sang jeg stille, næsten helt lydløst, mens jeg var på vej over til Liam. Vi skulle alle mødes, hjemme hos ham. Det havde Liam i hvert fald fortalt mig, og jeg troede selvfølgelig på ham. Jeg var selv på vej derover, fordi Anita ikke ville med. Hun havde ikke sagt, hvad hun ville lave, mens jeg var væk. Hun havde sikkert noget i tankerne. Jeg kunne lige skimme Liam's hus, efter jeg havde kørt lidt længere. Jeg var en syttenårig pige, der kørte i verdens dårligste bil, hen til en superstjerne. Det var sjældent jeg kørte, fordi jeg var egentlig ikke god til det. Efter alle de bil-spil jeg havde spillet, hvor jeg hele tiden kørte folk ned, turde jeg ikke rigtigt kører i virkeligheden. Jeg blev dog nød til det, nogle par gange. ”So I'm starting with the man in the.. mirror on the wall. MJ taught me that,” hviskede jeg, lidt før jeg bankede på Liam's dør. Jeg glædede mig til at se dem alle sammen igen, det ville altså sige, at Zayn forhåbentlig, også var der. Mens jeg stod der og ventede, kunne jeg pludselig hører et ordentligt dyt, lige bag mig. Jeg vendte mig om, og så noget forfærdeligt.

Det tog ikke lang tid, før alle løb derovre. Midt ude på vejen, stod en hel folk mennesker, og bare stirrede skrækslagne. Jeg kunne ikke finde drengene, i den store folkemængde, men fair nok. De havde vel andre ting at tage sig til, lige i dét øjeblik. Liam havde måske ikke hørt det, og de andre, var vel på vej hjem til ham, så de havde da slet ikke set, eller hørt det. En bil, havde kørt direkte ind i en pige på min alder. Hun lå midt på vejen, og så bevidstløs ud. Mine hænder og tænder rystede, men jeg prøvede ikke at gøre det synligt. Mit hjerte bankede hurtigere, samt havde jeg bare lyst til at klare. Jeg kunne da ikke klare at se sådan noget. Forestil dig pigens familie, når de finder ud af, at en bil har kørt ind i hende. Tænk, hvis hun ligefrem dør. Hvad med hendes venner. Hvordan ville de tage det? Jeg ville flippe fuldstændig ud, hvis en fra min familie, eller en af mine venner, blev kørt ned. ”Lucie, kom..” hviskede en stemme i mit øre. Jeg vendte mig forskrækket om, men til min store lettelse, var det bare Harry. Bare Harry.. det var vel ikke bare Harry. Det var Harry.. min kæreste. Han hev mig tilbage til Liam's hus, ved at tage fat i mit håndled, men jeg kiggede hele tiden tilbage på vejen. Jeg ville helt klart bede til Gud om, at pigen ikke døde.

”Liam, er der noget galt?” spurgte jeg, lige da jeg havde set, at Liam faktisk så knust ud. Vi var alle inde i stuen. Liam var nærmest helt fraværende, og så alligevel ikke. Han så dog ikke ud til, at have det godt. ”Liam?” sagde jeg igen. Han svarede ikke. Han bed sig hurtigt og kort i underlæben, lidt før, han endelig snakkede. ”Øhm.. mig og Danielle har slået op? Det er bare det. Nåh.. øh, lad os snakke om noget andet. Er Zayn på vej?” Alle mine tanker, talte så højt, at jeg næsten fik hovedpine. Hvordan kunne sådan et perfekt par, som Liam og Danielle, slå op? De var da perfekte for hinanden. En af mine andre tanker, der dukkede op, efter Liam havde talt var, at jeg endnu en gang, ikke havde lagt mærke til, at Zayn ikke var der. Det var som om, at han aldrig var sammen med os. Måske hang han ud med drengene, og så ikke særlig meget med mig. Han ignorerede mig, gjorde han ikke? Men det var ikke dét, jeg ville tænke på. Jeg ville støtte Liam, fordi han var min ven, og venner støtter hinanden. ”Aw, det er jeg ked af!” indskød jeg straks, i samme øjeblik, jeg løb hen imod ham, for at omfavne ham. Jeg handlede helt klart som en pige. Os piger, er de bedste trøstere i verden. Vi kunne alle se på Liam, at det var Danielle, der havde slået op med ham. Han måtte være ulykkelig. Danielle burde også være ulykkelig. Hun mistede lige en, som med garanti, ville være en fantastisk mand og far. Han kunne være dén person, som hun kunne leve med, resten af deres liv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...