Bivirkninger ved venskab - One Direction

Se traileren her: http://www.youtube.com/watch?v=V3IOefPfgLQ. Siden Lucie Hawkins stødte på Harry Styles, da de var helt lille, har de to været udadskillige. Lige indtil den dag, hvor Harry's karriere rigtigt startede. Selvom Lucie prøvede at kontakte Harry, lykkedes det hende aldrig at få kontakt til ham igen. Så hun måtte leve livet alene, sammen med hendes storesøster, Anita, som var kæmpe 1D fan. Men hvad sker der, hvis fortiden og nutiden møder hinanden, og tilståelser bliver sagt?

77Likes
261Kommentarer
21069Visninger
AA

17. ♥

En dag mødte kærligheden og venskabet hinanden. Kærligheden spurgte: ”Hvorfor findes du, når jeg allerede findes?” Venskabet svarede: ”For at sætte et smil, der hvor du efterlader tårer.”

”Harry?” De var alle gået, bortset fra Harry, og så selvfølgelig Anita, som ryddede op inde i stuen, selvom hun mere ventede på jeg ville rydde op. Jeg havde siddet på mit værelse i lang tid, for at tænke over mig og Harry, som mere end venner. Men, hvordan vidste jeg, om jeg ville være god nok for ham? Ville jeg kunne klare al den had, jeg nok ville få, fra hans fans? Ville jeg fremstå som en dårlig bedste veninde? Ville han knuse mit hjerte, eller ville han knuse mit? Spørgsmålene samlede sig alle i én stor klump i mit hoved, der forårsagede til min hovedpine, jeg fik på vejen ned. ”Harry?” sagde jeg lidt højere, mens jeg stadig var på vej ind i stuen. Da jeg var kommet ned, fik jeg en hurtig sommerfugl i maven, da Harry vendte sig om, og kiggede på mig. Han smilede til mig. Det føltes nærmest som et slags 'velkommen', han sendte mig med det hersens dejlige smil. Jeg gik tættere på ham, parat til at sige hvad jeg ville sige. ”Harry, jeg vil være helt ærlig. Jeg.. jeg tror også at jeg har følelser for dig, men ..” Han så glad ud indtil jeg kom med ordet 'men', og da det skete, så han straks en del mere trist ud. Det bedste ved det hele var, at jeg ikke just troede, at Harry ville blive såret, når jeg havde sagt hvad jeg skulle sige.  ”Jeg ved bare ikke om jeg ville kunne klare det hele. Presseomtalerne, de sure fans, og egentlig bare at være din kæreste ..”

Han smilede alligevel så ægte, da han trådte tættere på mig, og så mig i øjnene. Hans nærvær gav mig kuldegysninger, hverken på den gode eller dårlige måde. Jeg var bange, ekstrem bange, efter at gøre det forkerte. ”Vi kan godt klare det. Bare os to, imod hele verden.” Han blev ved med at gå tættere på mig, indtil vi rørte hinanden. Det lød så romantisk når han sagde det på dén måde. Jeg tænkte mig om, skulle jeg, eller skulle jeg ikke. Det var kun mig der kunne svare. ”Okay ..” hviskede jeg, eftersom vi stod så tæt på hinanden, at vi ikke behøvede at tale specielt højt. Han smilede stort, hvilket også fik mig til at smile. Hurtigt pressede han sine læber mod mine, hvilket forårsagede, vores første kys som kæreste. ”Juhu!” lød det højt fra ovenpå. Mig og Harry trak os ud af kysset, og kiggede automatisk op. Det lød utrolig meget som Anita. Hvis det var hende, hvorfor råbte hun så juhu? En del af mig sagde, at jeg skulle vide hvorfor Anita var så glad, men en anden del af mig sagde, at jeg skulle være ligeglad. Det så ud som om, Harry også havde det sådan, og han valgte den del, som ville have ham til at være ligeglad. Det fandt jeg ud af, da han kiggede på mig, trak på skuldrene, og kyssede mig igen. Måske skulle jeg lærer at elske kærlighed. Det var jo trods alt dejligt, til tider. Det var hvad jeg troede.

”Jeg er så glad på dine vegne! Din første kæreste!” jublede Anita rundt i huset, efter Harry var gået, efter et stykke tid. Jeg grinte fordi det var sjovt, men jeg rettede alligevel på hende, ”hey, han er min første rigtige, ikke min første nogensinde.” Da jeg var helt lille, gik jeg i en klasse, hvor alle var besatte af at være kærester med hinanden. Der var playeren Daniel, som alle pigerne ville være kærester med. Han var villig, til at kysse møsse med alle pigerne, bortset fra mig, hende den grimme og mærkelige. Jeg blev gode venner med nørden i klassen, på et tidspunkt, men så kyssede han mig, og vores venskab sluttede. Hvorfor? Fordi jeg flyttede skole, heldigvis. ”Ja ja, men nu hvor du har en kæreste, vil jeg også have en, fordi så kan vi tage på dobbeltdates!” Slet ikke fordi vores sidste dobbeltdate var fin nok. Hvorfor ville hun dog gøre det en gang mere. Jeg havde aldeles ikke lyst til det pjat igen. Desuden, blev jeg også tvunget den første gang. ”Gider ikke,” svarede jeg med det samme, mens jeg tog en bid af min bolle, og tjekkede min mobil. Den besked jeg havde sendt til Harry, for nogle par timer siden, havde han svaret på. Mens jeg glad og nysgerrig åbnede beskeden, kunne jeg mærke Anita's gennemborende blik i min nakke. Hun kiggede atter på hvad jeg lavede på min mobil. Jeg læste beskeden, om og om igen. Beskeden var blevet sendt fra lang tid siden.

Åh, det var bare mig og drengene, der skulle ordne noget vigtigt. Undskyld, jeg slet ikke have prøvet at kontakte dig. Så dum som jeg er, glemte jeg alt om det. Men nu er vi tilbage, og vi, eller jeg, lover ikke at tage af sted, uden at fortælle dig og din storesøster om det. x

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...