You guys saved me! 1D♥

Inden jeg starter vil jeg lige tilføje at det her er den første novelle-ting jeg NOGENSINDE har skrevet. Hvis du ikke kan forstå engelsk skal du nok ikke læse den, for meget af det kommer til at stå på engelsk.

Det handler om den 17-årige Emily, som bor i Irland. Hendes forældre skændes hele tiden og hun er ved at bryde sammen. I skolen smører hun en facade på, ingen ved hvad der foregår derhjemm

8Likes
16Kommentarer
3963Visninger
AA

12. Why?......That's why!

Jeg gik ind i stuen, hvor drengene sad og stenede Fifa.

”Who is the best?”

”It’s probably Niall or Harry, why?”

”Can I try against one of you?”

”Sure, who do you want to play against?”

”Harry?”

“I’m in”

“Super”

Jeg fik kontrolleren i hånden, og Harry startede med at vælge hold, han valgte Real Madrid. Jeg vidste hvilket hold jeg spillede bedst med, så jeg skyndte mig at vælge FC Barcelona. Harry trykkede start spillet, og vi gik i gang. Da der var halvleg førte jeg 4-0 – hvad kan jeg sige, jeg er ret god! Da spillet var færdigt stod der 8-2, drengene kiggede overrasket på mig, men jeg trak bare på skuldrene, man skulle tro de aldrig havde set en pige spille Fifa!

”How can you hmm….”

”Come on boys, haven’t you seen a girl play Fifa before, or what?”

”I have, but I have never seen a girl beat a boy in Fifa”'

”Ups, my fault!”

”How…”

”I have played it before, and every boy I have played against have lost”

”Every boy, how many?”

“I don’t know, 10 I think”

“Well you are good at it!”

“Thanks Nialler. But to be honest, I didn’t try very hard, sorry Curly!”

“Hey!”

“Sorry Harry, but you are not that good!”

Drengene kiggede overrasket på mig, men han var faktisk rigtig let at slå!

”Can you play, with a real ball?”

“Of course, why?”

“Can we see?”

“Sure, but I can’t do it in my dress.”

“Come with me, you can borrow a shirt and some shorts.”

“Thanks Nialler”

Jeg fulgte med Niall ovenpå, og ind på hans værelse, det var faktisk okay pænt, lidt drenget, men det var ligesom jeg godt kunne lide det. Han fandt en spilledragt frem, jeg kunne se at det var en fra Derby County FC. Så holder han da med det samme hold som mig, weird! Han viste mig hvor jeg kunne skifte, og det gjorde jeg så.

”Ready?”

”I was born ready”

”Haha, very funny”

“I know”

“Let’s go then”

“Yup”

Vi gik nedenunder til de andre. Niall fandt en fodbold frem, og sparkede den over til mig. På en eller anden måde fik han den skruet, og den lagde næsten en meter over jorden, intet problem. Jeg fik den tæmmet uden problemer, og kiggede med et tilfreds smil over på drengene, som bare kiggede overrasket tilbage. Jeg begyndte at jonglere med bolden, da jeg er virkelig god til det. Bagefter gik vi ned til målene, hvor drengene ville afprøve mig som målmand, men da de indså at de ikke kunne score synes de ikke at det var sjovt mere. Jeg havde ikke gjort spilledragten beskidt, og den duftede af Niall. Vi gik igen, og jeg beholdte bare tøjet på, det var nemlig rigtig behageligt, ligesom det jeg havde derhjemme.

”I have these tickets to this football match, do you want to come?”

”Who and where?”

”Doncaster Rovers Vs Derby County, 17th March.”

”Sure”

”Sure”

”Sure”

”Sure”

”Sure”

“Super”

De begyndte igen at spille Fifa, men Niall sad og kiggede på mig, men hver gang jeg kiggede over på ham, kiggede han væk, nedern. Jeg kiggede på klokken, den var allerede 18.00, så er det vel snart aftensmads tid.

”Niall?”

”Yearh?”

”When are we eating?”

”Hmm… When you make the food”

”Come on then”

”Okay”

Vi gik ud I køkkenet, og sammen kiggede vi skabene og køleskabet igennem. Vi fandt frisk pasta, kyllingefileter, løg, bacon i tern, rød peber, tomater og madlavningsfløde og jeg kendte selvfølgelig lige en ret med alle de ting, yay!

”Niall, do you have some paprika?”

”I think in the draw right in front of you”

”Okay, found it”

”Super”

Han sad lige så stille oppe på køkkenbordet og fulgte med i hvad jeg lavede. En time efter var det næsten færdig og jeg bad Niall om at dække bord. Da maden var færdig satte jeg den ind på bordet. De andre drenge kom tumlende ind ad døren da jeg kaldte på dem, de satte sig pænt og begyndte at tage noget at spise. Jeg var ikke rigtig sulten, så jeg tog bare lidt pasta. Da der var spist op, lænede alle drenge sig tilbage i stolen, med et mæt tilfredst suk.

”Did it taste okay, boys?”

”Fabulous”

“I agree with Harry”

“Me too”

“Me too”

“Me too”

“Good”

Jeg begyndte at tage tingene af, og gå mod køkkenet, da en arm og ordene:”Let us take it, you cooked!”stoppede mig. De ting jeg nu havde samlet sammen, satte jeg på bordet, og så begav jeg mig ind i stuen. Ti minutter senere sad alle drengene i stuen igen, og kiggede på mig med et spørgende blik, og for at være ærlig var jeg fuldstændig blank.

”Why?”

”That’s why!”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...