You guys saved me! 1D♥

Inden jeg starter vil jeg lige tilføje at det her er den første novelle-ting jeg NOGENSINDE har skrevet. Hvis du ikke kan forstå engelsk skal du nok ikke læse den, for meget af det kommer til at stå på engelsk.

Det handler om den 17-årige Emily, som bor i Irland. Hendes forældre skændes hele tiden og hun er ved at bryde sammen. I skolen smører hun en facade på, ingen ved hvad der foregår derhjemm

8Likes
16Kommentarer
3962Visninger
AA

15. Afgang mod London!

 

Femten minutter senere ringede det på døren. Jeg tog min pung og bevægede mig mod den.

”Hi”

”Hi”

”36 pounds please”

”Here you go”

“Bye”

“Bye”

Jeg lukkede døren og gik med min pung og pizzaerne i hænderne mod køkkenet og Liam. Liam sad på en af barstolene og kiggede i min retning.

”Let’s go, and wake the other boys up”

“Yup”

Vi gik op ad trappen og ind på mit værelse. Drengene lå stadig og snorksov, altså bortset fra Niall som mumlede noget i søvne. Lidt sødt alligevel! Vi delte os op – hvis man altså kan sige det – Liam tog Louis og Zayn og så fik jeg æren af at vække Niall og Harry. Jeg startede med Harry, men jeg indså snart at han ikke lige var til at vække, så jeg gik videre til Niall – det kunne jo være at jeg havde større held der – Liam så heller ikke ud til at have held, med at vække Zayn, så han gik videre til Louis. Ti minutter efter stod Niall og Louis sammen med os, og kiggede opgivende på Zayn og Harry. Jeg fik lige pludselig den geniale ide at vække dem på dem hårde måde, nu hvor de ikke var til at vække på en sød måde. Jeg gik ud på badeværelset, hvor jeg fyldte en kop med iskoldt vand – det burde vække dem – jeg gik med glasset i hånden ud til drengene, som begyndte at skraldgrine da de så det fyldte glas – jeg må indrømme at det var svært at holde masken, men hvis jeg knækkede sammen af grin var det jo mig som fik vand og ikke Harry og Zayn, det var jo ligesom dem som skulle vækkes, ikke mig! Nå men altså, jeg gik med rolige skridt mod sengen..

”One”

”Two”

“Three”

Jeg kastede vandet ud over de to sovende drengene. Med et sæt (og et meget tøset skrig) sad de op og kiggede med et forvirret ansigtsudtryk rundt i værelset, men det fik kun alle os andre til at rulle rundt på gulvet af grin, altså ikke bogstaveligtalt, men lige meget.

”Food downstairs boys”

Sammen med Liam, Louis og Niall bevægede jeg mig nedenunder, med et STORT smil på læberne. Jeg fortsatte ud i køkkenet, mens drengene gik ind i spisestuen. Jeg fandt en kniv, og med den og pizzaerne i hænderne gik jeg ind til drengene, som nu var blevet til 5 i stedet for de tre som fulgte mig nedenunder. Da jeg gik ad døren kiggede de alle sammen op og hen på mig – Liam, Louis og Niall med et sultent blik, mens Harrys og Zayns blik sagde: HÆVN! Not good.. Jeg satte pizzaerne ned på bordet og satte mig så mellem Harry og Niall. Vi spiste og spiste og spiste, og til sidst var der ikke mere, eller faktisk var det drengene som blev ved med at spise, for jeg spiste kun tre stykker, selvom de prøvede at proppe mere i mig.

”Thanks for dinner Emily”

”You’re welcome guys”

Vi samlede pappet sammen og så fik Harry æren af, at putte det i den store skraldespand – udenfor – Zayn gik med Harry, og jeg var bange for at det ikke ville komme til at ende godt…

Vi andre gik ind i stuen for at stene TV, indtil vi skulle køre over til Nialls hus, for at drengene kunne pakke deres ting! Vi skulle tidligt af sted i morgen, nu hvor der var 1 time og 30 minutter til Dublin fra Mullingar. Vi skulle af sted kl. 05.15, lidt tidligt, men der er alligevel langt til London. Det er lidt åndssvagt at vi ikke flyver, men det er faktisk meget hyggeligere at køre. Da Harry og Zayn igen trådte indenfor, var det med et ondskabsfuldt blik. De gik hver sin vej omkring sofaen som jeg havde slået mig ned på, inden jeg nåede at reagere havde de fat i en arm hver, og så gik turen mod poolen. Hurra, eller noget! Nå men altså jeg fik en tur i poolen, og så måtte jeg jo hurtigt tage et bad, imens drengene fik mine ting ud i min bil, jeg havde heldigvis ikke pakket hele mit klædeskab – selvom det nok ville blive til mange kufferter – jeg skyndte mig derind for at finde noget nyt tøj, som jeg kunne tage på. Det blev til et par trekvart hængerøvs bukser, med en T-shirt og et par orange højhælede og min elskede jakke, og det skal lige siges at Louis ville komme til at elske min trøje.  Jeg skyndte mig i bad, og efter 15 minutter stod jeg igen nede ved drengene, som ventede tålmodigt på mig.

”Okay you got your revenge, can we go now?”

“Of course sweetie”

“Just go to hell!”

“Are you coming with us then?”

“Of cause”

“Really?”

“Yearh, and pigs fly”

“Haha, you are so not funny”

“Hey, I was born funny”

“Yearh, and birds fly”

“Actually birds do fly, Harry”

“Ups, wrong word. But let’s go”

“Yup”

Vi kørte mod Nialls hus. Der var liv og glade dage, da drengene efter en dag hvor de stort set ikke havde lavet andet end at sove, faktisk var lidt for friske, men sådan er det vel, når man ikke har lavet andet. Da vi ankom til Nialls hus parkerede jeg bilen og sammen med drengene gik jeg op mod huset. Niall låste op og vi smed sko og jakker, jeg havde for resten taget min Canada Goose jakke på oppe på mit værelset, så de havde ikke set min mega seje trøje endnu.  Jeg tog min jakke af, lige i det øjeblik Louis kiggede hen på mig.

”Nice shirt”

”Thanks Louis”

”Keep calm and carrot on, brilliant message!”

“I know”

Vi fulgte med de andre drenge ovenpå, efter vores lille ’samtale’. Vi gik ind på Nialls værelse, og kæft det var rodet.

”Louis what have you done to the room, it looks like crap?”

“He… How did you know it was me?”

“Come on, everyone knows you are the messiest one”

“Okay, fine. I have thrown with my clothes a little”

“A little? Not the word I would use, but get to work”

Jeg satte mig på sengen og fiskede min Iphone op af min lomme, og begyndte at stene Twitter og Facebook i den halve time det nu tog drengene at rode værelset op, så det så ordentlig ud. Imens de gik rundt og rodede op, sang de nogle sange, og jeg kan roligt sige at det lød mega godt, de sang nok bare for at underholde mig, men det er nu sødt gjort. Jeg elskede lyden af deres syngende stemmer – sød musik i mine ører – lyden gjorde mig rolig og jeg lagde mig ned i sengen, mens jeg lyttede opmærksomt, selvom det meste af min opmærksomhed var rettet mod min Iphone, som egentlig ikke var særlig spændende, men alligevel. Da drengene var færdige med at pakke gik vi nedenunder igen, for at stene TV, indtil det var tid til at gå i seng. Efter vi havde stenet i et par timer, var klokken blevet 22.00 og det var tid til at komme i seng, jeg skulle ud i bilen for at hente min taske, men det gjorde mig nu ingenting. Jeg skyndte mig derud, og ind igen. Jeg smuttede ud på badeværelset for at skifte til nattøj, og for at børste tænder. Drengene var gået i seng – Harry og Zayn havde taget gæsteværelset, Louis og Liam havde taget sofaerne, som faktisk var utrolig bløde, så jeg gik ind til Niall, hvilket jeg overhovedet ikke havde noget i mod. Jeg sagde lige hurtig godnat til de andre drenge inden jeg smuttede ind til Niall, som sad og stenede Iphone eller faktisk stenede han min Iphone, men jeg havde ikke noget der på som han ikke måtte se, så det generede mig egentlig ikke. Jeg lagde mig ved siden af ham i sengen, imens han lagde min Iphone på sengebordet, ved sin side.

”I have set the clock to 4.30 pm, 45 minutes is early enough, right?”

“I think so”

Vi lagde os begge ned i sengen og med et snuptag lå jeg trygt i hans arme.

”Night Niall”

”Night sweetie”

Jeg kyssede hans brystkasse, inden jeg lukkede mine øjne og lidt efter befandt jeg mig i drømmeland.

Nialls synsvinkel: She kissed my chest and after two minutes she were asleep. I just couldn’t sleep, I was too excited and happy – she were going with us, with me, to London – everything was so surreal. After a while  I fell asleep, with the best feeling inside – happiness.

At 4.30 pm Emily’s alarm rang – really loudly – both of us woke up. Emily looked really wasted, but she could always sleep in the car – if she would let me drive – I got up, got dressed and went over to the bed again, to wake Emily up.

“Emily, it’s time to get up”

“Go to hell Niall”

“Come on sweetie”

“Yearh daddy”

“Hey, I’m not that old”

“Whatever”

She got up, and found the clothes she wore yesterday. With that in her hands she went to the bathroom. I walked to the guestroom to get Harry and Zayn up, but I knew it would be a challenge, but maybe it was my lucky day, or not! I quickly realized that I needed a little help, so I went downstairs to Louis and Liam. But when I came to the living room, Emily sat down there with Liam and Louis fully dressed, and ready to eat.

“Will you help me with Zayn and Harry?”

“Sure” “Sure”

“No, wait a second. What about I go and wake them up, and you three make breakfast – 10 minutes.”

“Just shout if you need help Emily”

“Trust me I don’t need it!”

Emily went upstairs and me, Liam and Louis went out to the kitchen, to make some breakfast. We just made some toast and then we found some ham. Ten minutes after Harry, Zayn and Emily sat at the table, just as she promised.

We ate, cleaned up after us, got ready and went outside to the cars. Emily took her own car – of cause – Louis, Liam, Harry and Zayn took Louis’ car, so I went over to Emily. It was time to go towards London!

Emilys synsvinkel:

Niall kørte med mig, og resten af drengene kørte med Louis. Det passede mig egentlig fint. Jeg var lidt bange for at drengene snart havde regnet ud at der var noget mellem Niall og mig, altså hvis der var noget, hvilket jeg troede og håbede, men jeg vidste jo ikke om han virkelig godt kunne lide mig, selvom han havde sagt han kunne?

Vi kørte mod Dublin, med drengene foran os, da de havde en GPS. Der skete ikke rigtig noget mellem Niall og mig, vi sad vel bare. Musikken kørte, men det var egentlig det. Niall havde flettet sine fingre ind i mine, så vores hænder lå mellem os. Det var ret smart at have automatgear. De først 45 minutter var der stilhed, indtil Niall flækkede af grin, bare sådan lige pludselig.

”Why are you laughing?”

”I….I don’t know”

"You are so weird Niall”

“That’s why you liked me”

“Yearh right, and pigs fly”

“What do you mean?”

“Nothing”

“Yearh and pigs fly, right?”

“Hey, that’s my line”

Vi begyndte begge to at flække af grin, af ingenting, lidt mærkeligt, det ved jeg godt, men hva’ pokker, vi havde det sjovt. Efter vi havde grinet 15 minutter, stort set uden pauser stilnede grineflippet af og blev erstattet med en behagelig stilhed.

”How long?”

”Half an hour”

“Okay”

“Do you think the boys have figured out, that there is something between us, if there is something?”  Det sidste af sætningen blev bare til en mumlen, men Niall hørte det vidst godt alligevel – ikke lige meningen, men sket er sket.

“They are probably getting there, but to be honest I don’t really mind, I liked you too much to care, what they think”

“You are so sweet Niall, but I agree with you. I like you to much to care, too.”

Han lænede sig over mod mig, for at give min kind et blidt kys, mens han selvfølgelig stadig havde min hånd i sin.

Da vi ankom til Dublin havn, var der 15 minutter til færgen afgik, så vi kunne køre ombord med det samme, dejligt! Vi kom til at holde bag drengene, så det var bare perfekt. Da alle biler var ombord, var det tid til at sætte kurs mod Holyhead, England.

London, here we come!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...