Skinny love - One direction

Cathrine er i London sammen med sin bedsteveninde Julie, der møder de det verdenskendte band One Direction. Og resten må du læse dig til ;-)

33Likes
77Kommentarer
6999Visninger
AA

11. Endnu en date.

”Mor jeg er nød til at smutte nu, jeg skal gøre mig klar til i aften” sagde jeg. Jeg sad og snakkede i telefon med min mor og vi havde snakket i noget der føltes som to minutter, men i virkeligheden var det mere en time. ”Okay skat, hav en fantastisk aften og hils ham fra os” sagde hun. ”Det skal jeg nok, vi ses mor” sagde jeg og var lige ved at lægge på da hun sagde noget jeg ikke havde regnet med: ”Hvad er dig og Louis, er i kærester eller hvordan?” jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare, da jeg ikke vidste det selv. Vi havde ikke rigtig fået det afklaret det endnu.”Jeg ved det ikke mor” svarede jeg lettere trist. ”Okay min skat, vi ses” sagde hun og lagde på. Jeg smed min telefon i min seng og rejste mig op fra sengen og gik hen til skabet. Jeg kunne ikke tænke på andet end hvad Louis og jeg var, jeg ville meget gerne være kærester, men hvad nu hvis han ikke havde det på samme måde? Jeg var nød til at få det afklaret og i aften ville være et perfekt tidspunkt, da Louis havde inviteret mig på date i aften og jeg vidste præcis hvilken kjole jeg skulle have på. Den jeg havde købt da jeg var ude og shoppe med Angela og Julie, det var ved at være et par uger siden nu.

Jeg rev skabslågerne op og hev kjolen ud, jeg havde kun en time til Louis ville være her. Jeg havde været i bad, lakeret mine negle i en svag lyserød farve, krøllet mit hår, så nu manglede jeg kun resten. Jeg lagde kjolen på sengen ved siden af min telefon og gik ud på badeværelset for at tage makeup på. Efter en halv time hvor jeg havde kæmpet med at få mascaraen til at se perfekt ud, var jeg endelig færdig. Jeg tog min kjole og mine sko på, et par sorte ballerinaer. Jeg tog et brunt bælte om livet og strammede det, det gav en lille effekt. Jeg tog et armbånd på og så mig så i spejlet, jeg så da okay nydelig ud. Jeg gik hen til sengen og tog min mobil op, en besked fra Louis. ’Jeg kører nu babe’ jeg smilte for mig selv og tog en cardigan på hvis det nu skulle blive koldt, så var jeg klar. Jeg gik ud i stuen hvor Julie sad sammen med Liam og så tv, de så begge to på mig da jeg kom ud. ”Hvor er du smuk!” sagde Julie glad mens hun rejste sig op og gik hen til mig, hun trak mig ind i et kram og trak sig igen ud og så på mig. ”Tak Julie” sagde jeg og smilte. ”I må have en hyggelig aften, vi ses” sagde jeg og gik hen til døren. 

Jeg tog elevatoren ned og gik ud på gaden, efter lidt tid holdt en bil ind foran hotellet og en mand i sort jakkesæt steg ud. ”Cathrine Jessen?” spurgte han og smilede venligt. Jeg nikkede og gengældte hans smil. Han åbnede en dør for mig. ”Bare sæt dem ind, jeg er deres chauffør” sagde han. Det var nok første gang i hele mit liv jeg var blevet kaldt for dem, det lyder så fornemt. Jeg satte mig ind i bilen og så mig omkring, læder sæder og tonede ruder, fint skal det være. ”Mit navn er John” sagde chaufføren, eller John da han satte sig ind i bilen. ”Hej John” sagde jeg frisk. ”Hej Cathrine, er du spændt?” spurgte han og så på mig i sit bakspejl. ”Måske lidt” svarede jeg og smilte forsigtigt. ”Hvor gammel er du så John?” spurgte jeg for at gøre samtalen lidt interessant.  Jeg lænede mig frem og hvilede mine albuer op af forsædet og så på John i spejlet. ”Jeg er 35, jeg har en fantastisk kone og to dejlige unger” svarede han. ”Hvor gamle er dine børn?” spurgte jeg. ”Jenny min lille pige er fem og Josh min lille dreng er to” svarede han. ”De kan være besværlige nogle gange, men sådan skal børn være” tilføjede han og grinte lidt. ”Men nok om mig! Vi er her faktisk nu” sagde han og parkerede bilen. Han steg ud og åbnede min dør så jeg kunne komme ud. ”Tak” sagde jeg og så op på den enorme bygning vi holdt overfor. ”Du skal gå ind i bygningen, ind i elevatoren og tage den op til den øverste etage” sagde han og lukkede min bildør. ”Okay, tak” sagde jeg og gik indenfor. Der var ikke andet end en elevator og en gammel slidt sofa. Jeg gik ind i elevatoren og trykkede tøvende på knappen, dørene lukkede og den kørte langsomt op. Jeg så op på den lille skærm som viste hvilken etage man var på, 38,39,40,bling.

Dørene åbnede sig og et svagt lys kom inde fra rummet, det var levende lys. Louis stod med ryggen til mig, men vendte sig hurtigt om og så på mig med et smil. Ved siden af ham var der et rundt bord hvor der var dækket op til to. Jeg trådte ind i rummet og dørene lukkede bag mig. Jeg så mig omkring, jeg stod inde i en lejlighed som var helt ryddet for møbler, der stod stearinlys på det mørke trægulv, det var det eneste lys i lejligheden. Louis kom hen til mig. ”Du er så smuk Cathrine” sagde hanm tog min hånd, kyssede den og slap den igen. Jeg så ned på gulvet, for at skjule min rødme. Han satte en finger under min hage og løftede mit hoved op så jeg så ham i øjnene. ”Har du virkelig gjort alt det her?” spurgte jeg. Han så sig omkring og smilede tilfreds. ”Drengene hjalp, men det var min ide” svarede han stolt.  Han tog min hånd igen og trak mig hen til bordet. Han trak min stol ud, jeg satte mig ned og han skubbede stolen ind og satte sig overfor mig. En ung mand kom ind med en bakke med mad og satte en tallerken foran os begge to, det så utrolig lækkert ud. Louis tog den vandet foran os og hældte op i vores glas og så, så på mig. ”Jeg snakkede med min mor i dag, jeg skulle hilse” sagde jeg og gengældte han blik, han nikkede bare og så ned. Det var der jeg kom i tanker om min mors spørgsmål. Hvordan skulle jeg spørge ham om det, hvad hvis han overhovedet ikke tænkte på det og det kom helt bag på ham. ”Louis hvad er vi egentlig?” spurgte jeg da jeg havde taget mig nok sammen. Han så op på mig, jeg kunne ikke læse hans ansigt og det irriterede mig. Han begyndte at le. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...