Stella Montez

Stella Montez er en pige på 13 år som har en far fra Arabien og en mor fra Danmark. Stellas far bortfører hende til Arabien på hendes 13 års fødselsdag, det er der hendes historie begynder...

2Likes
12Kommentarer
1679Visninger
AA

2. Helvede!

De samme spørsmål fylde mit hoved hele tiden, hvor er vi? Hvad sker der? Hvem er de mennesker? Kommer jeg nogensinde hjem? "far..?" sagde jeg forsigtigt og begyndte langsomt at gå hen til ham. Men med en pludselig bevægelse rejste han sig op, alt blev sort. Da jeg vågnede en lille halv time senere kunne jeg mærke mit hoved banke forfærdeligt, det gode var at jeg ikke sad inde i bilen mere, "hvis ikke du holder Kæft og gør præcis som de siger så dræber jeg dig!" sagde min far og tog fat i mit lange tykke hår som om det var et langt trækkertorv. Jeg stønnede let af smerte men holdte hurtigt op da min far gav mit hår til nogen andre. En stror smerte kunne mærkes i min hoved bund, jeg kneb mine øjne sammen og kiggede på min far. De fremmede gav far nogle penge og så løb han tilbage til bilen, "Far.. Vent! Du må i.." mere nåde jeg ikke at sige før mændene sparkede mig i maven. Jeg skreg men det skulle jeg vist ikke havde gjordt for nu sparke de igen og råbte "kred di mangfud!" ind i mit hoved. Jeg blev vildt fortumlet. Jeg forstod pludselig og kulden skyldede over mig. Min far havde solgt mig! Jeg begyndte at græde imens jeg rejste mig op. Noget hårdt ramte min ryg men jeg stoppede ikke med at græde. En pisk smældede alt for tæt på mig. Jeg stoppede med at græde. Men det var vist på grund af at jeg allerede følte mig dehydreret. Det var forfærdeligt at føle sig så tør i halsen. Solen bagte på min alt for bare krop. Jeg havde en en løs og let hvid t-shirt på med lette blonder og et par cowboyshort. Det var dejligt på en måde men også brændende på en anden måde. Jeg havde fået et stof stoppede i hovedet. Det var lyserødt og endnu lettere og let gennemsigtigt. Jeg svøb det om mig og kiggede på mine sandalbeklædte fødder. Jeg sukkede dybt og kiggede op på maden. Jeg kunne ikke særlig meget arabisk. Jeg kunne vel sige vand ikke. Jeg rodede forvirret igennem min bevidsthed. Nej mit hoved var selvfølgelig tomt. "Water," sagde jeg stille. Min stemme var hæs og jeg tror manden forstod. Han skubbede mig hen til et beskidt drikkketrug. Sikkert til dyr. Langsomt drak jeg at det ikke helt klare vand.

Jeg kunne allerede mærke at der var lidt diarre på vej, men jeg skulle bare have lidt væske i mig. " Who are you?" spurgte jeg igen med min hæse stemme, han kiggede ned på mig og tog fat i min arm imens han førte mig ind i en hus blev jeg mere og mere bange. Han pegede på en seng, jeg satte mig ned imens jeg kunne mærke den bange anelse stige mere og mere, han beagyndte at tage mit tøj af stille og roligt. Nu viste jeg hvad vi skulle. Da han begyndte at rører blidt ved min krop gav jeg han en lussing, men det skulle jeg ikke ha gjordt for nu tog han den tændte lampe og slog mig i hoved med den. Efter han havde slået mig lidt gik han ud af døren og låste den efter sig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...