Before You Leave ❤ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 feb. 2012
  • Opdateret: 10 jul. 2012
  • Status: Færdig
Aldrig havde hun fået en ordentlig chance for, at vise verden hvad hun virkelig duede til. For attenårige Chloe Middelton er dette tilfældet. Hun elsker at synge, hvilket tidligere har resulteret i hendes deltagelse i X-Factor. En oplevelse hun ville have for livet, men som også skulle ende med at have en masse følger med i baglommen.
Under X-Factors forløb ender Chloe med at danne tætte bånd med en middelaldrende dreng, der som hende selv, stiller op som solosolist.
Venskabet mellem de to ender med at blive uadskilleligt.
Med deres venskab som højdepunkt, ender flere og flere personer med at blive indblandet i netop détte unikke venskab.
Men måske kærlighed til en speciel ven kan være med til at sætte startskuddet for et nyt eventyr? Nye ting skal opleves, mens andre helst skal glemmes. Dog kan alt ikke viskes ud i hukommelsen. Nogle sår vil altid være åbne.

197Likes
456Kommentarer
44784Visninger
AA

33. Chloe Middelton

”Get a room,” lød det fra Zayn, da Liam og jeg stadig havde vores læber smedet sammen. En hentydning, som fik os alle til at grine. ”Lad dem nu nyde den sidste tid sammen,” brød Louis ind, efter at have puffet til Zayn. Som de drenge dog kunne stable en konflik på banen uden en specielt god grund. Liam og jeg stoppede dog kysset lidt efter, hvorefter vi begge bed os genert i læben. Noget som jeg havde haft som vane gennem hele mit liv. Selvom vi kun havde ladet vores læber mødes to gange, følte jeg mig hel på en måde. Måske skyldtes det den følelse af forelske, som her på det sidste strømmede ned over mig gang på gang. ”Jeg kommer til at savne jer,” erkendte jeg, efter lidt tids stilhed. Egentligt syntes jeg, at de fortjente at kende til mine følelser, nu hvor de havde sunget den utroligt smukke sang til mig. ”Og jeg er glad for at have lært jer alle at kende. Så tak Niall, fordi du blev sat sammen med fire så fantastiske drenge, og tak fordi vi to har holdt kontakten efter X-Factor. Men også tak til i fire andre, fordi I har holdt Niall ud lang tid nok til at jeg kunne nå at møde og opbygge et venskab med jer.” Drengene grinte kort af min lille tale, dog måtte min bedste ven sende mig et strengt ansigtsudtryk. Han var tydeligvis ikke tilfreds med de ord, der havde forladt mine læber for kort tid siden. Jeg rejste mig kort fra pladsen ved siden af Liam, og kastede mig så i armene på min bedste ven. ”Nialler, du ved jeg holder ufatteligt meget af dig, så lad være med at spille sur.” Hurtigt kyssede jeg ham på kinden, hvilket fik ham til at bløde lidt op. ”Og jeg holder mindst lige så meget af dig.” Han lagde armene om mig, og trak mig ind i et dejligt venskabeligt kram.

 

•♥•♥•♥•♥ 

 

Tårerne løb ned af mine kinder, da jeg indså at jeg nu var tvunget til at sige farvel én gang for alle. ”Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal kunne forlade jer,” hviskede jeg grådkvalt, da mine forældre havde smidt de sidste kufferter i den bil, som nu holdt ude foran vores hus her i Ramsgate. De havde bedt mig sige farvel til Niall, Harry, Zayn, Louis og Liam. Noget som åbenbart tog hårdere på mig, end jeg havde troet i første omgang. Mine arme var i øjeblikket om Niall, som var den anden sidste i ’køen’ til at sige farvel, inden turen ville gå mod lufthavnen. Zayn, Louis og Harry havde jeg tidligere sagt farvel til, mens tårerne blev ved med at strømme ned af mine kinder. Selv Harry begyndte at græde, hvor på både Zayn og Louis også havde små tårer siddende i hver øjenkrog.

”Hvordan vil du have at jeg skal kunne klare mig uden min bedste ven ved min side? Jeg kommer jo til at mangle dig hver evig eneste dag,” sagde jeg lavt til Niall, mens jeg snøftede for tusinde gang. Hans greb strammede sig om mig, hvilket på en måde gjorde mig tryg. Hans selvskab gjorde mig tryg. ”Bare lov mig, at du passer på dig selv, og ikke roder dig ud af noget du senere vil fortryde. Husk at ringe, sende beskeder, mails, skrive på skype, sende breve og..” ”Jeg tror hun har forstået at hun skal gøre alt for at gøre dig glad Nialler,” kom det grinende fra Harry, der blidt slog Niall på armen. Det vigtigste var vel bare at han gerne ville holde kontakten med mig, så han derfor huskede mig på alle de ting jeg kunne gøre, for at kontakte ham. ”Jeg lover det Niall. Hvis du lover mig at skrue ned på dit slikforbrug. Spis hellere nogle gulerødder i stedet for,” grinte jeg, og endte hurtigt med at kigge over på Louis, da jeg nævnte ordet ”gulerødder.” Af en eller anden grund, havde han et underligt ’forhold’ til netop denne grøntsag. Louis endte som de andre også med at grine, men fik dog hurtigt et sørgmodigt udtryk frem igen. ”Gå nu over og sig ordentligt farvel til Liam,” hviskede min bedste ven, inden han trak sig ud af krammet og blidt puffede mig over mod Liam. Med et smil på læberne adlød jeg hurtigt.

”Tak for alt,” var det første jeg sagde, da jeg Liam svang sine arme om mig. ”Tak for alt du har gjort for mig. For de følelser du har fået mig til at udvikle, for de smil du har været skyld i, og fordi du er helt dig selv.” Mine kinder blussede stille op, da jeg var ved at sige farvel til den sidste af drengene. Selvom jeg havde troet at afskeden med Niall ville være den hårdeste og sværeste, kunne jeg dog godt mærke allerede nu, at afskeden med Liam ville ende med at være mindst ligeså tårervældende og sørgmodig. ”Og tak fordi du har været skyld i, at jeg har lært en fantastisk pige at kende. En pige som jeg aldrig vil glemme,” hviskede han blidt i mit ene øre, og lod så sine fingre stryge sig gennem mit lange brune hår. ”Chloe du er nødt til at komme nu. Flyet venter ikke ligefrem på tre tosser fra Ramsgate,” kom det fra min far, som allerede havde godt gang i en trippen med den ene fod. Det var tydeligt at han var utoldmodig. ”Jeg bliver nødt til at smutte,” fik jeg så fremstammet drengene, inden jeg lod mine læber ramme Liams kind. ”Pas nu godt på dig selv,” fastslog Harry én gang for alle, dog blev han hurtigt afbrudt af en bekymret Niall; ”Og husk at ringe og sende breve.” Hans ord fik mig igen til at smile, da jeg forlod dem og satte kurs mod bilen. ”Jeg lover at gøre som i beder mig om. Vi ses snart,” var så det sidste jeg sagde, inden bildøren lukkede foran mig, og turen ville gå til lufthavnen.

Alle fem drenge vinkede da mine forældre og jeg forlod indkørslen. Tårerne løb stadig i en konstant strøm ned at mine kinder. Mit eventyr i England var ved at slutte, hvorpå et nyt ville starte i et nyt land med nye oplevelser og nye kommende venner.

Spørgsmålet var så bare – var jeg virkelig klar til at give afkald på alt jeg havde her i England?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...