Flystyrtet..

Jeg håber at I forstår den og synes den er god :-) Venligst skriv en kommentar om hvad i synes, tak.

- Handler om en mand i midten af 30'erne, som har en indre dæmon at kæmpe med, mens han oven i købet oplever et tragisk flystyrt.

1Likes
3Kommentarer
1432Visninger
AA

4. Lige før..

En stemme larmede ud af højttalerne. Det lød som pilotens. Der lød urolige stemmer udefra førerhuset. ”Spænd jeres sikkerhedsbælter, og tag det helt med ro.” I samme nu væltede det ud med stewardesser fra førerrummet. Deres ansigter lignede en blanding mellem klasket bolledej, julegrønlangkål med en ekstra lille knivspids ta’-dig-så-sammen mod. De ilede hen til passagererne og hjalp med at placere redningsvestene på, også selvom, at ingen anede hvorfor.  En kvinde kom hen til mig. Hendes ansigt lignede noget, som var blevet snurret rundt i en orkan. Hendes smil bøjede let krøllet opad og dannede et, skarpt overreageret, C. Hendes øjne rullede vildt. ”De skal ikke være nervøs, Hr..” Jeg så beroligende på hende og forklarede, at det var okay. ”Alle ombord. Det meddeles nu, at vi under strengt nødvendige omstændigheder må nødlande.” Et øjeblik føltes tiden, som var den gået i stå. Jeg så på mit ur. Det gik stadig. Jeg kiggede mig over skulderen og så kryds og tværs manden, nu med redningsvest, som han havde hevet frem i panik under sædet, sidde i en bøjet tilstand over sine lår. Han klemte hårdt om sine knæ, så hans knoer blev hvide, og mumlede en række ord om den sædvanlige: Gud hjælpe mig! Et øjeblik troede jeg, at jeg var vendt tilbage til min surrealistiske fantasi, men heldigvis holdt den sig væk. Væk over stok og sten. Eller skulle man mere sige, at den var faret vild blandt skyerne? (Meget sjovt, mester. Du er midt i en nødlanding, og så sidder du bare og fniser af dine tanker. Snart ville du måske ikke have flere tanker.) Min indre stemme fik mig til at indse med et åbenbarende chok, at den sagtens kunne have ret. Jeg kunne teoretisk set dø. Hvordan kunne jeg så stadig være så afslappet? Det må vel være en gave fra oven. Fra Vor Herre, himself. At kunne se jorden komme nærmere i styrtende tilstand fra 10 kilometers højde, og så stadig kunne tage det afslappet. Endnu et enkelt fnis undslap, men tog mig så også i at tage det her alvorligt. Så allerhelvedes alvorligt. Pludselig gav det et ryk nedad, og jeg mærkede min mave vende sig og min hals slå knuder. En hul, kradsende lyd kom i stød fra min mund, og jeg søgte febrilsk efter en brækpose. (Er det nu, vi skal le? Det er jo den, der ler sidst, som ler bedst, ikke?) ”Årh hold bøtte..” mumlede jeg stille og mærkede endnu en ufrivillig bølge vende sig nede i maven, da det lige pludselig gik lodret ned.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...