Flygt, og bliv forfulgt...

Historien om Rebecca Wednesdays sidste dage. Vores historie kan fortælle fakta, det bliver vi fortalt. Men ikke alt er hvad det ser ud til, se bare på historien om den hidtil ukendte Rebecca Wednesday...

0Likes
0Kommentarer
822Visninger
AA

2. Frygt...

Dér stod hun. Hjertet bankede mens hun kiggede nervøst rundt på folkemassen som enten trak sig nærmere mod hende, eller græmmede sig. Ordensmagten kom tæt på hende, som folkemassen havde dannet en cirkel om hende. Den ene repræsentant fra Ordensmagten hev hårdt fat i Rebeccas sorte hår, hvilket udløste et højt skrig af smerte. "Du skal med os, lille ven." Sagde repræsentaten, mens Rebecca tydeligt var i smerte over Ordensmagtens hårde tilgang. Ordensmagten nærmest trak hende ud af cirklen og hen mod et forsamlingshus nær ved hendes originale lokation. Som hun forlod folkemassen, blev hun mødt af spyt. Spyt fra teenagers, voksne og gamle mennesker... Ja, endda små børn...

 

Rebecca forsøgte på vejen mod forsamlingshuset, at tale Ordensmagten til fornuft. Hun havde jo intet gjort, protesterede hun. Men der var intet at gøre. Rebecca var hverken stærk nok, eller dygtig nok sproglig til at overtale Ordensmagtens repræsentanter. Tankerne fløj igennem hendes hovede, tanker som: "Hvorfor mig? Har jeg virkelig fortjent det her? Hvad foregår der? Det er nytteløst...". Som Rebecca havde givet helt op var de ankommet ved forsamlingshuset. Et meget mørkt hus, må man sige. Man kalde huset for Spindelvævet, for når først en civil var blevet tvunget ind - ja, så kom man ikke ud...

 

Ordensmagtens repræsentanter førte hende ind gennem hoveddøren, og langsomt ned i en kælder... Hendes omgivelser var på få minutter gået fra at være en fin dag i Strasbourg, til at være en dag spundet ind i uheld og konkrete problemer. Spørgsmålet lå nu, var hendes fremtid i problemer? Eller måske rettere havde hun nogen fremtid? Da hun endelig kom ned i kælderen kunne hun intet se. Hun kunne kun høre en anden i mørket. Dette individ gik stærkt frem og tilbage, indtil personen kom med en maskulin latter, efterfulgt af denne sætning: "... Endelig.. Endnu én..."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...