Forladt

En pige og hendes dukke.
Jeg skrev denne i 2009 - 14år gammel.

6Likes
7Kommentarer
1464Visninger
AA

3. Udflugt

Vi satte os hen til cyklerne og tog en bid brød. Jeg var glad for hun havde taget det med alligevel, hun vidste altid hvad man kunne få brug for. Og så besluttede jeg mig for at fortælle hende alt hvad jeg havde tænkt og drømt, hun så lidt skeptisk ud, og fortalte mig at min konklusion med min moster var forkert, hun var blevet indlagt på sygehuset i sønderborg fordi hun ikke var ved sine fulde fem. Hvordan kunne det så være havnet her min onkel var død, min kusine var død, og min moster var indlagt. Men alligevel lå der et håndklæde med min kusines navn, og hendes gamle dukke.

 

Det var blevet sent, og en smule mørkt da vi cyklede hjem. Jeg tog mad kurven med ind og smed papir og affald i skralde spanden, lagde kurven på plads og satte mig ind i stuen, hvor min far også var. Han spurgte hvad vi havde lavet, jeg tænkte mig om, jeg havde aftalt med min søster ikke at snakke med nogen mere om det, jeg smilte til ham, og fortalte om alle de muslinger og sten vi havde fundet, men glemt at tage med hjem. Han nikkede forstående, men der var nu noget ved ham som lignede at han ikke helt troede på det. Så forlod jeg stuen, så jeg ikke fik en trang til at fortælle ham om det der egentlig var foregået.

Ved aftensmaden spiste jeg ikke særlig meget, for det første var jeg ikke særlig sulten, og for det andet følte jeg at alle sad og kikkede på mig, med spørgende øjne, som om de vidste der var noget jeg ikke fortalte, underligt nok var det som om min søster ikke fandtes for dem. Eller var det bare noget jeg bildte mig selv ind.?

Jeg fik lov at slippe for opvasken af min mor, jeg tror det var fordi hun var bange for, at jeg skulle tabe flere tallerkner. Så i stedet gik jeg op på mit værelse og lagde mig på sengen. Jeg tænkte ikke mere over pigen på stranden, eller dukken, eller noget som helst andet. Jeg ville allerhelst glemme det hele, vågne op i morgen og starte på en frisk. Jeg tændte min lampe og slukkede loft lyset, noget sad ovre på  mit skrivebord, jeg lyste derover og så dukken og håndklædet, jeg måtte hellere gøre dukken ren inden min mor så den. Men som om hun kunne læse tanker kom hun ind af døren, hun satte sig på min stol og tog dukken i hånden og så spørgende på mig. Jeg blev enig med mig selv om at jeg også hellere måtte forklare hende det også.

Jeg tænkte over hvad hun havde sagt inden hun gik, det var som om hun havde vidst det hele tiden. Jeg gav hende ret, alt var ikke som det så ud til at være. Vinden blæste udenfor, nu var det vidst ved at være slut med det gode vejr.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...