Med livet i ryggen - The Hunger Games

Destiny Slythen er blevet udvalgt til dødsspillet, som hendes bror fra nogle år siden døde i. Destiny har tænkt sig at vinde dødsspillet og hævne sig på hendes brors vegne. Men det er noget af en opgave og Destiny finder hurtigt ud af at det ikke er noget hun kan gøre alene.

4Likes
4Kommentarer
1279Visninger
AA

2. Tog turen

Nu sad vi i toget. Jeg havde været krop umulig hele vejen. Det hele ville være forbi om meget kort tid. Jeg havde råbt og skreget af alt og alle der kom i nærheden af mig. Jeg havde gået direkte ind i min kahyt og havde lagt mig på min seng. Tårerne blev ved med at trille ned af mine kinder. Jeg tørrede dem arrigt væk, men til ingen verdens nytte, for de kom hele tiden igen.

“Kom nu ud Destiny” Det var min mentor Medussina Lorence, Hun var vinderen fra vores distrikt året min bror døde. “Jeg gider ikke spise med jer! Hæslige mennesker!” Havde jeg skreget ud til hende. “Hold nu op med det pjat Destiny” Medussina’s stemme lød træt. Hun havde sikkert haft en masse umulige sonere gennem sin tid som mentor. “Gå med dig! Du var med til at slå min bror ihjel” skreg jeg mens jeg smed en pude mod døren.

Sådan havde jeg siddet i noget tid, indtil jeg godt kunne mærke at hvis jeg ikke fik noget mad ville jeg falde om. Som sendt fra himlen kom en smuk pige kom ind med min mad. “Er de sure på mig?” Havde jeg spurgt pigen som bare trak på skuldrene. “Det er de sikkert” pigen svarede ikke, men gik stille ud af værelset. Jeg tænkte ved mig selv at Medussina nu havde bedt alle om at lade være med at snakke med mig. Det kunne også være godt det samme. Efter alt det idag, gad jeg da heller ikke snakke med dem! Jeg spiste grådigt al min mad op. Jeg havde aldrig fået noget mad der havde været så godt. Jeg spiste indtil jeg ikke kunne få mere ned, uden at brække mig.

Den stille pige kom ind igen for at hente tallerknerne. “Hvad hedder du?” Hun svarede ikke. “Har de andre sagt at du ikke må tale med mig eller kan du bare ikke lide mig?” Pigen kiggede væk, tog tallerknerne og forlod rummet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...