its complicated (JDB, SG.TL)

Selena Gomez, og Justin Bieber. Har nu været kærester i et år, da Selana pludselig får følelser for hendes eks kæreste Taylor Lautner igen, og hun begynder at have et heneligt forhold med Tayor, som Justin ikke ved noget om. Hvad gør hun nu? Skal hun sige noget til Justin, eller finder han selv ud af det

4Likes
14Kommentarer
3168Visninger
AA

15. Ingen vej tilbage (Justins synsvinkel)

Efter at jeg havde peget på den spade til Taylor var jeg skredet ind i huset igen. Jeg kunne mærke hvor trist jeg var mine tåre pressede på, og stille trillede de ned af mine kinder. Jeg fjerndende dem irriteret væk. Jeg gad ikke at græde over hende, ikke efter alt det hun havde gjort bag min ryg! De havde helt sikkert også haft sex, det skulle ikke undre mig. Hun fortjente ikke mine tåre, men der var kommet et kæmpe sår i mit hjerte der svirede og gjorde ondt, for jeg elskede hende jo, uanset hvad hun havde gjort så elskede jeg hende, hvis man dog bare kunne styre sine følelser selv, for så havde jeg bestemt at jeg aldrig ville blive forelsket i hende igen, men nu var jeg forelsket i hende, men det her gik bare ikke. Jeg kunne ikke være sammen med en pige som var mig utro. Jeg gik ind i stuen som var tom, da kom jeg i tanke på min mor, hvor var hun endelig henne hele tiden? Jeg skubbere dog hurtigt tanken væk igen, gad simpelthen ikke tænke på min mor lige nu der var noget vitigere at tænke på nemlig Selena,, hvad skulle jeg dog gøre?..

Jeg sad bare og stenede fjernsyn, der var ikke noget spændene i fjernsynet, da jeg endlig kom til en konklition for hvad jeg skulle gøre ved mig og Selenas forhold. Jeg rejste mig stille fra sengen og gik op af trappen til mit værelse. Jeg måtte tage hjem til hende for jeg kunne ikke hverken skrive eller sige det til hende over mobil, det her var for vigigt til bare at skrive eller ringe om, sådan en type var jeg i hvert fald ikke! Jeg gik ud på badeværelset og kiggede mig selv i såejlet. Jeg lingede noget der var løgn, eller mit hår gjorde i hvert fald. Jeg skyllede det hurtigt og tærede det, derefter var det sådan pjusket men det sad endelig okay, så tog jeg hurtigt noget deodarent på, greb mine nøgler og gik så ned og låste døren.

Turen over til Selena gik alt for hurtigt, for min skyld måtte tiden gerne stå stille bare lige i lidt tid. Mine tåre begyndte igen stille at trille ned af mine kinder dene gang lod jeg dem løbe, faktisk trængte jeg virkelig til at græde, græde sorgen ud, græde svigtet ud, græde alle  mine følelser ud, så jeg ikke havde nogen til sidst..

Efter 5 minuter som føltes som et minut holdte jeg udenfor Selenas hus. Jeg kiggede på huset, der var kun et lys tændt og det var oppe på Selenas værelse, så måtte hendes forældre enten være gået i seng eller ikke være hjemme, inderst inde håbede jeg at hun var alene. Jeg gik langsomt hen til deres hoveddør og ringede på. Jeg amédée ikke hvor langt tid jeg stod der uden at vide om der kom nogen, men til sidst gik døren op og Selena stod foran mig. Hun havde mascare ned af kindernem og så virkelig trist ud
"Justin" sagde hendes svage stemme som trængte gennem mot hoved. Jeg nikkede stille
"Er dine forældre hjemme" spurgte jeg med en hæs stemme. Hun nikkede svagt - pis! Så måtte vi tage et andet sted hen
"Okay, tag noget tøj på. Vi skal lige gå en tur" hun kiggede undrende på mig, men nikkede så og fik hurtigt et på converse over føderne, og en cowboyjakke over skulderen, så gik hun forsigtigt ud af døren og gik hen til mig, i et øjeblik stod vi bare og kiggede på hinanden og jeg overvejede om det jeg havde tænkt mig var det rigtigte at gøre, men selvom at jeg elskede hende vidste jeg også at det her var nødvendigt. I tavshed gik vi stille hen af vejen, ingen sagde noget intil hun brød tavsheden efter nok 10 minutter 
"Justin, jeg er virkelig ked af det. Jeg kan ikke beskrive hvor ked af det jeg er" jeg rystede dog bare svagt på hovedet
"Selena, ikke nu" var det eneste jeg sagde, og igen sagde ingen noget, det var den værste tavshed jeg nogensinde havde prøvet,havde aldrig prøvet noget så hjerteskærene.

Efter 20 minuter uden nogen havde sagt noget stod vi nu på stranden. Jeg gik forsigtigt hen til vandkanten og kiggede på månen, som skimmede i havet 
"Hvad skal vi her" Selenas stemme fik mig til at vende om. Hun stod ved siden af, og kiggede som jeg gjorde ud over havet. Jeg sank en klump, nu var det nu, det var det rigtige at gøre. Mine tåre begyndte stille igen at trille ned af mine kinder, og jeg lod dem løbe
"Græder du?" hun virkede urolig, og jeg nikkede bare
"Hvorfor? " man kunne se at hun var bekymret. Jeg rømmede mig og kiggede på hende, en tåre var kommet helt ned på min hage og jeg fjerndene den hurtigt, men der fortsatte med at komme flere til
"Selena, jeg elsker dig, det gør jeg virkelig. I et år, og det har været en af de bedste år nogensinde, men her på det seneste har det hele bare gået nedad" jeg stoppede med at tale og kiggede afventende på hende. Hun begyndte at græde ligesom jeg. Hun havde sikkert regnet ud hvor jeg ville hen, men aligrvel blev jeg nød til at sige sætningen selvom det gjorde avsindigt ondt
"Vi bliver nød til at slå op"....
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...