Harry og Emilia Potter - Flammernes Pokal

Dette er en omskrivning af Harry Potter og Flammernes Pokal.
-
Harry potter skal til at starte sit fjerde år på Hogwarts, men inden da skal han møde sin tvillingesøster, Emilia, for første gang. Emilia tager med tilbage til Hogwarts hvor der skal afholdes en stor turnering. Nemlig, Trekampsturneringen om Flammernes Pokal.
Men alt forandre sig, da Harry pludselig skal deltage.

61Likes
156Kommentarer
34162Visninger
AA

50. Julemorgen

Julemorgen vågnede Emilia op til et have af  gaver. Flere end hun forventede. Hun satte sig ned på gulvet i sovesalen sammen med Hermione og gave sig til at kigge på sagerne. Hun havde fået en bog samling af Diggory familien. Bøgerne omhandlede større magiske væsner i Sydeuropa. Hermione og Ron var gået sammen om en bog om drager. Emilia havde snakket meget om dem siden Harry have været op i mod Takhalen. Harry havde foræret hende Takhalen i mini udgave. Det var den Takhale som han havde trukket ved den første udfordring. Den bevægede sig livligt det meste af tiden og spyede ild for tid til anden. Dog var det ikke rigtig ild, ej heller var dragen ægte. Sirius havde givet hende en lommekniv som kunne løse enhver kunde, og fra Fru Weasley lå der en hjemmestrikket sweater med et stort E på brystet.  Trøjen mørke rød og E’et var gyldent så det passede til Gryffindor farver. Der var hverken en gave fra Cedric eller Snape.

Hun havde ikke forventede noget fra nogen af dem. Cedric fordi de ikke havde udvekslede gaver endnu, fordi de stadig ikke talte sammen. Hendes gave til ham lå også stadig i hendes kuffert under hendes seng. Snape vidste hun havde en julegave til hende, men den lå i sikkerhed på hendes kontor, hvor ingen andre ville se den. Så de kunne bevare deres hemmelighed.

 

Emilia og Hermione mødte med Harry og Ron i opholdsstuen, og sammen gik de ned til morgenmaden. De tilbragte formiddagen i Gryffindortårnet, hvor alle hyggede sig med deres gaver. Så vendte de tilbage til Storsalen for at indtage en fremragende frokost.

 

Om eftermiddagen gik de en tur udenfor, sneen var helt uberørt på nær sporene fra Durmstrangs og Beauxbatons' elever, der var gået frem og tilbage mellem slottet og deres egne kvarterer. Harry, Emilia, Ron og Weasley tvillingerne fornøjede sig med en sneboldkamp, mens Hermione nøjedes med at se til. Da klokken blev fem. sagde hun. at hun måtte op og gøre sig klar til ballet.

„Hvordan kan du dog bruge tre timer på det?" spurgte Ron og så undrende på hende, men måtte bøde for sin uopmærksomhed, da George ramte ham på siden af hovedet med en hård snebold.

”Jeg gå med,” Smilede Emilia og kastede sin sidste boldt efter Fred, som undveg og sendte hende sit bedste smil. Han blinkede kækt til hende og sagde, ” Du er ellers fin som du er nu med sne i håret og røde kinder.”

Harry og Ron stirrede på Fred med åben mund. Emilia løb over til Hermione som allerede var på vej væk. „Hvem skal du følges med?" råbte Ron efter Hermione, men hun vinkede blot og gik op ad stentrappen og forsvandt ind ad slottets dør, med Emilia ved sin side.

 

 

På vej gennem gangene i retning mod gryffindortårnet, blev de to piger råbt an. ”Potter!” Stemmen kunne få de fleste elever til at hoppe i skjul som en mus, men Emilia vendte sig glad om og mødte sin gudfars mørke øjne. Hermione stod Emilia tæt og afventede professoren ord. ”Jeg mangler stadig din opgave om modgifter brygget på Elmueflor. Den skulle havde været på min bord i fredags.” Hans stemme var så kold at selv Emilia, der vidste det var et spil for galleriet, blev utilpas til mode.

Hermione så underligt på Emilia. Emilia vidste Hermione var klar over at Emilia allerede havde afleveret den opgave. Hun havde set hende gøre det. Hun tøvede kort og sagde så, ” Er de sikker professor? Jeg er næ-”

”Potter, tror de jeg er ude af stand til at se hvilke elever som kan finde ud af at aflever deres ting og hvilke der ikke kan?” Emilia blinkede febrilske. Hun tøvede igen. Hvad skulle hun sige. ”De kan følge med mig på mit kontor omgående, og ikke bare stå der og glo dumt,” Snerrede Snape. Det var et vovede træk, selv for ham. Det var jul, der var ingen timer og ingen eftersidning. Det måtte vente til næste år gik i gang. Emilia kiggede hjælpeløst på Hermione, som stod med en dyb fuge i panden. ”Gå bare op, jeg kommer når jeg kan.” Hun træk på skulderne, som for at sige at det var okay. Hermione så ikke mere rolig ud, men hun vendte om og gik væk fra dem.

 

De Hermione var væk ændrede Snaps ansigt sig. Det blev mildt og roligt, sådan som Emilia kendte det. ”Du har min opgave, ikke?”

Han smilede næsten og nikkede kort. ”Jeg ville blot ønske dig god jul og give din denne.” Han rakte ind i inderlommen på sin gevalt og tog en lille pakke i sølv papir ud. Emilia tog imod den og smilede. ”Din ligger stadig i min kuffert,” Sagde hun og så nysgerrigt på pakken. ”Lad den blive der for nu,” Sagde han hurtigt og rakte ud efter hende. Han strøg hendes kind kort. Hans finger var kolde og sendte Emilia ud af fatning. Berøring var ikke noget der var mellem dem særlig ofte. Faktisk kunne hun ikke huske hvornår det var sket sidst. ”du ligner din mor så meget, når du er nysgerrig,” Der var noget underligt i hans stemme, Emilia ikke kunne kende. Hun flyttede lidt på fødderne og kiggede igen på den lille æske. ”Må jeg åbne den?”

”Tag den med dig,” Sagde han. ”Jeg bør ikke holde på dig,” Emilia vidste det var fordi de stod midt på gangen og der til enhver tid kunne komme nogen forbi og se dem. Det stak i hende at han ikke ville blive der med hende. Hun nikkede og lagde den i lommen, ned til sladreæggene hun også havde fået af ham.

”Jeg har stadig min æg,” Sagde hun, for at holde på ham. ”Det ved jeg.” Svarede han kort. Han gik frem og lagde en hånd på hendes skulder. To berøringer på en dag, det var virkelig jul. ”Jeg glæder mig til at se dig i aften, med Weasley’en. Og smut så med dig.” Han sendte hende af sted med et lille klem. Hun gik videre af den retning Hermione var forsvundet af for lidt siden. Hun havde det underligt i maven efter. Hvordan vidste han hun skulle med Fred og ikke Cedric. Hun fortalte ham ikke om sine problemer med Cedric. Det var noget hun klarede selv.

 

Hun fadt Hermione i sovesalen. Hun var ved at få styr på sit umulige hår. Emilia smilede til hende og gik over til hun kuffert. Hun tog den kjole hende og Fru Diggory havde valgt sammen før skole starten op. Det var en mørkegrøn kjole med et bredt sit for oven og lange ærmer. Kjole var lang til gulvet og tung i stoffet, så den fald tæt med hendes smalle krop.  Hun skævede over til Hermiones seng, hvor der lå en let kjole i en sart lyserød/Lila farve. Det havde korte ærmer i et eller andet gennemsigtig stof.

”Det er så flot din kjole,” Sagde hun og satte sig på sin seng, ved siden af kjolen. Hermione smilede til hende og puttede et eller andet i håret, som skulle få det til at side rigtigt. ”Tak, det er din også. Fik du løst det med Snape?”

”Ja, Opgaven var der. Den var bare blevet væk mellem Ravenclaw og Hufflepuff’s.” Hun rustede på hoved, som for at viste det var Snape som var ude af den. ”Han er bare altid efter dig og Harry,” Sukkede hun og vendte sig mod sit spejl.

Emilia kiggede ned på gave fra Snape som hun havde fundet frem fra lommen. Hun åbnede en langsomt. Inden under sølv papiret lå en sort smykkeæske. Hun fik den åbnet med lidt besvær og inde i lå en lille sløv halskæde. Det var en simpel sølvkæde med et lille vedhæng. En lille cirkel af sølv med bokstavet  L ind gravet på forsiden. Emilia var ikke et øjeblik i tvivl det var hendes mors. Hun fik tåre i øjnene. Hun skubbede håret til siden og lagde et lille smykke om sin hals. Den var underlig varm mod hendes hud.

Hun rettede sig op og vendte sin opmærksomhed mod Hermione igen.

 ”Hermione, hvem er det du skal følges med?” Spurgte Emilia og smilede til Hermiones refleksion. Hermione smilede tilbage. ”Du skal ikke fortælle dem det, vel?”

”Nej jeg siger ikke noget. Sig det nu bare,” Emilia var ved at dø af nysgerrighed.

”Viktor Krum,” Svarede hun. Svaret efterlod Emilia stirrende tilbage på hende med munden stående på vid gab. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...