Deadly love

Dani har fået nok af sin feminime mor og vælger at flytte. Hun møder den smukke, men mystiske fyr, Joe som ikke har helt rent mel i posen. Han bærer på en hemmelighed som han gør alt for at skjule. Dani finder ud af det og deres følelser for hinanden udvikler sig til dødelig.

1Likes
0Kommentarer
1128Visninger
AA

6. Dani -Sandheden

Hvad var der lige sket? Jesse var på hospitalet. Joe havde sagt at jeg var smuk. Det hele kørte rundt i mit hoved. Hvorfor var der så mange ting der ikke gav mening? Jeg tændte for kaffemaskinen og satte mig på en af stolene. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på hvordan han havde reageret da jeg havde kigget på ham. Det var som om han var bange for at jeg skulle opdage en hemmelighed som ingen måtte vide. Hvad kunne der være galt med det? Hvorfor var han så bange? Jeg havde kigget ham ind i øjnene og der var noget der havde drillet mig. Hans øjne var mørke, men det var som om der var en lille smule rødt i dem. Det kunne umuligt lade sig gøre. Det var min hjerne der havde spillet mig et pus. Jeg var ved at blive skør. Klart med det der var sket i aften. Først havde jeg set en eller anden stå over Jesse og det næste sekund lå hun på gulvet med blod løbende fra et sår på halsen. Jeg lukkede øjnene og lagde panden på den kolde bordplade. Det der var mest underligt var at jeg var sikker på at jeg havde set Joe springe ud af sit vindue og landet på jorden uden problemer. Seriøst så måtte jeg sgu ikke være rigtig klog. Kaffemaskinen brummede og jeg rette mig op igen. Jeg gik hen og skænkede en kop. Jeg snusede til den. Det var den mest beroligende duft nogensinde. Jeg skulle nok bare slappe lidt af. Det var det hele. Jeg satte mig på stolen igen og tog en slurk af koppen. Dejligt. Jeg slappede allerede meget mere af. Måske skulle jeg løbe mig en tur inden jeg gik i seng? Det gjorde jeg jo altid derhjemme. Jeg sukkede ved tanken om hjem. Min far havde været ude af sig selv da lægen havde ringet til ham for at forklare. Han insisterede på at jeg skulle komme hjem, men det kunne jeg ikke. Jeg blev nød til at være her når Jesse kom hjem. Hun havde brug for mig. Jeg satte koppen fra mig og gik ud i gangen. Jeg tog min jakke på og gik ud. Vinden var lidt kølig men ikke kold. Det var jo trods alt sommer. Jeg gik hen af gaden og ind imod centrum. Det var mørkt og utroligt stille. Uhyggeligt stille. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg havde det som om der var nogen der holdt øje med mig. Jeg så mig over skulderen, men der var ikke noget at se. Jeg ramlede ind i noget stort og solidt. Jeg væltede tilbage og satte mig på enden med et ordentligt bump. Jeg så op på det jeg var stødt ind i. Det var ham. Ham min skubber. Han stod og stirrede på mig med et smørret smil på læberne.

”Jeg sagde jo at du skulle passe på smukke” sagde han. Han tog et skridt frem imod mig og jeg kunne mærke at panikken tog fat i mig. Jeg rykkede længere baglæns.

”Hør nu min søde. Jeg vil bare hjælpe. En så smuk og ung pige som dig skulle ikke rende rundt alene her når det er mørkt. Du kunne jo komme galt af sted” Han rakte en hånd frem for at jeg skulle tage den. Jeg kunne ikke gøre noget. Jeg var lammet af skræk. Fyren begyndte at grine. Så lukkede han øjnene og tog en dyb indånding. Han smilede og begyndte at gå frem imod mig.

”Tag og forsvind Jack” lød en stemme bag ved mig. Jeg drejede hovedet med et sæt. Joe. Han trådte ind under en gadelampe og han lignede en der var meget ældre end jeg først havde antaget. Hans øjne lynede og jeg kunne se at hans muskler begyndte at stramme sig sammen.

”Min kære ven. Ridderen på den hvide hest” sagde Jack. Han begyndte at grine.

”Du har ikke nogen ret til at tage hende her” sagde Joe.

”Det tror jeg nu nok. Ser du, hun lugter så skønt. Meget bedre end alle de andre”

”Du ved hvordan reglerne er”

”Regler! Ha! De er noget pjat! Shane vil så gerne se hende, men han har ikke sagt at jeg ikke må tage en lille smagsprøve” Jack så rasende ud nu. Han tog endnu et skridt hen imod mig. Joe var hurtig og stod nu foran mig. Imellem Jack og mig.

”Du kan lige prøve. Jeg slår dig ihjel hvis du rører hende” Joe hvæsede af Jack og der var noget vildt og dyrisk over den måde de to fyre stirrede på hinanden.

”Du kender vel selv reglerne. Sig de magiske ord og jeg forsvinder” Jack stillede sig med armene over kors og stirrede forventningsfuld på Joe. Der var noget ved ham som bekymrede mig. Hvad var det for nogen regler? Hvorfor var de så bange for dem? Jeg kiggede skiftevis på dem.

”Forsvind med dig eller jeg indberetter dig” sagde Joe. Jack så på Joe. Uden så meget som at sige noget vendte Jack sig om og forsvandt ud i mørket. Joe blev stående og stirrede frem for sig. Så vendte han sig om og så ned på mig. Han rakte en hånd ned til mig og jeg tog den.

”Er du okay?” spurgte han mens han trak mig op at stå. Jeg kom vaklende på benene. Joe lagde den ene arm rundt om livet på mig og trak mig ind til sig. Jeg blev halt varm inden i og jeg var sikker på at jeg rødmede. Da jeg var sikker på at jeg havde balancen igen gjorde jeg mig fri af hans arm og tog et skridt væk fra ham. ”Jeg er okay” sagde jeg og kiggede ned af mig selv for at se om jeg var blevet beskidt. Da jeg så på ham kunne jeg se at der var noget galt.

”Hvem var den psykopat?” spurgte jeg. Joe tøvede. Jeg kunne se at han ikke vidste hvad han skulle gøre.

”En man skal holde sig fra” sagde han til sidst. Han vendte sig om og begyndte at gå.

”Hej!” råbte jeg efter ham og skyndte mig at indhente ham. Jeg greb fat i ham og først nu var det jeg lagde mærke til at han ikke havde nogen jakke på. God nok var det sommer men så varmt var der altså heller ikke.

”Hvad foregår der?” spurgte jeg. Jeg kunne mærke at jeg var på nippet til at blive hysterisk. Der var så meget jeg ville vide. Og så gik han bare sin vej. Han vendte sig om imod mig og så på mig. Hele hans holdning havde ændret sig og det var som om hans opmærksomhed var alle andre steder end lige her.

”Jeg ved ikke hvad du snakker op” sagde han og begyndte at gå igen.

”Sikke en omgang pis!” sagde jeg, måske lidt hårdt og lidt for højt. Han standsede.

”Hvad vil du have jeg skal sige?”

”Sandheden”

”Det kan jeg ikke” Han vendte sig om og så på mig. Der var et eller andet ved ham som fik mig til at tro på ham, men det var ikke godt nok. Jeg havde brug for noget. Noget der kunne forklare hvad det var der foregik. Jeg gik hen til ham og stod så tæt på ham at vores kroppe rørte ved hinanden. Jeg lagde mærke til at han stivnede. Ingen af os sagde noget. Jeg stirrede bare ind i hans blå øjne. Der var noget anderledes ved dem. Det var som om de var blevet mere grå og der var stadig den der røde ring om hans iris. Utroligt! Jeg havde aldrig set nogen øjne som dem. Jeg tænkte mig ikke om. Min krop bevægede sig af sig selv. Jeg strakte mig og da vores læber mødtes var der noget inden i mig der reagerede. Det var som om min krop havde ventet på lige præcis ham i alle mine snart atten år. Min hjerne skreg at jeg skulle holde op, men jeg kunne ikke. Jeg mærkede hans hænder ligge sig på mine hofter og han trak mig tættere ind til sig. Han gengældte mit kys. Endelig fik jeg kontrol over min krop og trak mig væk. Jeg gik et par skridt væk fra ham og stirrede bare på ham. Det var som om han var lige så overrasket over det der lige var sket som jeg var. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Det havde jeg aldrig prøvet før.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...