Deadly love

Dani har fået nok af sin feminime mor og vælger at flytte. Hun møder den smukke, men mystiske fyr, Joe som ikke har helt rent mel i posen. Han bærer på en hemmelighed som han gør alt for at skjule. Dani finder ud af det og deres følelser for hinanden udvikler sig til dødelig.

1Likes
0Kommentarer
1121Visninger
AA

4. Dani - Blod

Jeg kiggede efter ham da han forsvandt op af trappen. Underligt. Jeg skulle til at sige hej til ham, men det var som om han havde travlt med at komme væk. Jeg rystede på hovedet og gik ud i køkkenet. Jeg lavede mig en sandwich og tog den med op på mit værelse. Jeg kiggede på Joes dør da jeg gik forbi den. Gad vide hvad han lavede? Jeg trak på skuldrene og gik ind på mit værelse. Jeg satte mig på sengen og tog en bid af sandwichen. Jeg var blevet sulten af at gå rundt i byen. Ikke at der ikke havde været steder nok at spise, men der var bare noget ved den måde folk var begyndt at snakke til mig på og se på mig, som gav mig myrekryb. De var enormt flinke og rare, men nogen af dem så lidt for venlige ud. Og så havde der varet en som havde set ud som om han ville have ædt mig hvis han kunne. Jeg var glad for at jeg havde mødt den gamle dame til sidst. Hun havde været flink. Hun spurgte mig om jeg var interesseret i den smukke og antikke halskæde hun havde i vinduet. Det var jeg, men den var for dyr. Alt for dyr. Den ville havde taget det meste af min opsparing. Jeg måtte egentlig hellere få snakket med Jesse om noget husleje. Far havde altid sagt at selv om det var familie så skulle man ikke nasse på dem. Jeg kom til at tænke på mor. Hun havde været så ked af det da jeg var rejst. Jeg havde ikke engang sagt farvel til hende. Jeg fandt min mobil frem og tastede et nummer ind. Den ringede to gangen inden den blev taget;

”Mr. Hendersons kontor” sagde sekretæren.

”Hej det er Dani. Må jeg snakke med far?” sagde jeg.

”Jamen hej Dani. Din far sidder lige i møde. Skal jeg få ham til at ringe senere?”

”Nej det behøves ikke. Jeg ringer til ham i morgen” Jeg lagde på igen og rejste mig. Jeg satte tallerkenen fra mig på skrivebordet. Jeg hørte en dør smække. Jeg kiggede ud af nøgle hullet. Joe. Han gik hen af gangen og forsvandt ned af trappen. Jeg vendte mig om og satte mig med ryggen imod døren. Hvorfor bankede mit hjerte så hurtigt hver gang jeg så ham. Ja han var lækker og ja han havde været sød ved mig. Og hvad så? Det er jo ligesom ikke første gang en fyr er sød ved mig. Det havde Jimmy også været. I tredje klasse. Han havde været min første og eneste kæreste. Jeg sukkede og hvilede panden på mine kræ. Jeg havde ikke hørt fodtrinene, men pludselig bankede det på døren. Jeg kom på benene med en voldsom fart og gik lidt væk fra døren. Jeg kiggede hurtigt i spejlet og rettede lidt på mit tøj. Jeg tog fat i døren og åbnede den langsomt. Udenfor stod Jesse. Jeg pustede ud da det gik op for mig at jeg havde holdt vejret. Hun smilede til mig.

”Du har ikke nogen planer for i aften vel” sagde hun og jeg kunne høre at det ikke var et spørgsmål men snare en konstatering.

”Hvorfor?” spurgte jeg.

”Altså Joe og jeg plejer altid at være ude at spise om fredagen så vi tænkte om du ville med?”

”Med jer? Ud af spise?”

”Ja. Det er ikke noget specielt. Bare tre venner i byen”

”Øh.. Jamen det vil jeg da godt” Jeg kunne se på Jesse at det lige var det hun ville høre. Hun nikkede og drejede rundt på tæerne. Hun vendte sig om og så på mig inde hun gik ned af trappen.

”Vi kører klokken fem” sagde hun og så forsvandt hun. Jeg lukkede døren og begyndte pludselig at føle en angst som jeg ikke kunne forstå. Hvad var der dog galt med mig? Det var bare aftensmad. Kun os tre. Tre venner. Det var det Jesse havde sagt. Jeg tog en dyb indånding og nikkede. Jeg kiggede på klokken. Halvanden time. Så kunne jeg lige nå at komme i bad. Jeg gik hen til min taske og fandt noget andet tøj frem.

   Efter badet gik jeg ind på mit værelse igen og skulle til at gribe ud efter min hår børste da jeg kom i tanke om at den jo gik i stykker i formiddag. Øv. Og jeg havde ikke fået købt en ny. Jeg havde slet ikke tænkt over det tidligere. Jeg sukkede og gik ud i gangen. Jeg standsede brat da jeg så hvem der også kom ud. Joe. Han smilede til mig. Han var iklædt et par sorte jeans, en hvid skjorte og en sort blazer. Han så mega godt ud. Han kiggede direkte på mig og jeg følte mig pludselig meget genert. Det var næsten som om jeg kunne mærke at jeg rødmede.

”Mangler du noget?” spurgte han. Hans stemme trak mig ud af min trance og jeg huskede hvorfor jeg var kommet ud fra værelset.

”Jeg skal låne en hår børste” sagde jeg og pegede på håret for at understrege, men jeg følte mig som en idiot. Som om han ikke kunne se det. Han nikkede bare og gik ned af trappen. Jeg fulgte ham med øjnene og kunne ikke lade være med at stirre på hans bagdel. Seriøst han havde en god røv. Jeg gik hen og bankede på ind til Jesse. Der var ikke nogen der svarede. Så var hun sikkert nedenunder. Jeg åbnede døren og skulle til at træde ind da jeg så noget bevæge sig ud af vinduet. Jeg stivnede da jeg så min tante. Hun lå på gulvet og der var en masse blod. Jeg ved ikke hvorfor men jeg begyndte at skrige. Pludselig var Joe ved siden af mig. Jeg sværger at han var så hurtigt henne med Jesse at han blev helt utydelig. Han greb fat i hende og løftede hende op. Han lagde hende på sengen og kiggede på mig.

”Ring efter en ambulance. Hun skal nok klare den” sagde han. Hans stemme var kold og hård. Jeg nikkede og fiskede min mobil frem fra lommen.

   Jeg gik frem og tilbage i venteværelset. Joe sad bare lænet tilbage på en af stolene og så ud som om han slet ikke var bekymret. De havde kørt Jesse af sted uden af fortælle hvor hen. Jeg gik hen til skranken og så på sygeplejersken.

”Kan du fortælle mig hvor Jesse Henderson ligger?” spurgte jeg. Sygeplejersken smilte til mig og så kiggede hun ind i skærmen. Hun tastede noget og så op på mig igen.

”Hun ligger på stue fjorten. Lægen kommer nu” sagde hun og pegede ned af gangen. Jeg kiggede i retningen af hendes finger. Jeg gik hen til Joe og han rejste sig op. Lægen smilede til os.

”Din tante skal nok klare den. Hun har mistet en del blod, men hun klare den. Vi vil gerne have hende til overvågning et par dage så hun kan komme sig. Jeg foreslår at I tager hjem og kommer igen i morgen. Der er ikke noget i kan gøre nu” sagde lægen.

”Jamen hvad var der sket?” spurgte jeg.

”Det kan kun Jesse fortælle. Mit bud er at hun har skåret sig”

”Jamen det kan ikke passe” Det var mere henvendt til mig selv end til nogen af de andre. Jeg kiggede væk og begyndte at gå lidt hen af gangen. Jeg blev ved med at se det for mig: En person stå over Jesses slappe krop og suge hende på halsen. Jeg hørte Joe sige noget til lægen og så mærkede jeg en hånd på min ene skulder. Jeg drejede hovedet og så op på Joe. Hans hånd føltes kold. Men nu var der jo også en trøje imellem.

”Kom. Lad os køre hjem” sagde han. Jeg kunne ikke sige noget så jeg nikkede bare. Jeg lod ham føre mig ud af hospitalet og hen til hans bil. Jeg satte mig ind og kiggede på ham. Der var en masse jeg ikke kunne få til at falde på plads. Joe satte sig ind og vi kørte hjem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...