I gudens hænder


Dette er historien om en tid, hvor mennesket tilbedte guder. En tid hvor en guds hjælp var nødvendig for folkets overlevelse. En tid hvor man måtte bringe ofre!

Elena skal ofres til Guden Hugin. alle i landsbyen frygter Hugin, men Elena vil snart opdage at han ikke er, som han giver sig ud for at være.

jeg har valgt at skrive historien ud fra begges synspunkter, håber i vil nyde den.

4Likes
11Kommentarer
2126Visninger
AA

3. En uventet handling.

Hugin:

Jeg slæbte mig hen til spejlet. ”Den nat tog godt nok på mine kræfter,” hviskede jeg. Jeg kiggede ind i spejlet og så ind i et par gule øjne.

Jeg kunne se på min pels hvor Elena havde klemt om den.  ”Sikke et mareridt hun måtte have haft,” sukkede jeg. Jeg så på mit, ulve jeg inde i spejlet.

Ulven skiftede orm og blev pludselig til en mand. Jeg smilede. ”Hun vidste ikke engang at det var mig.” Jeg tog tøj på og kiggede ud af vinduet.

Troede menneske virkelig at jeg ville lade en sølle pige gøre udfaldet om deres afgrøder? De måtte være dummere end jeg først troede. Et menneske for flere tusind?

Ha! Jeg smilede, men smilet inde i spejlet så trist ud. Jeg knyttede næven of slog,

med fuld kræft den ind i spejlet. Glas og blod røg ned på gulvet. Jeg slikkede

mine fingre rene og sårene helede med det samme. ”Min herrer. Er du okay? Jeg hørte larm.” Selvfølgelig kom Kendur med det samme. Jeg sukkede og Kendur rørte uroligt på sig. ”Kendur. Jeg er en gud, ikke?” Han nikkede og jeg fortsatte. ”Og guder dør kun af en ting. Og det er?” Kendur sted tavs et øjeblik og så mig så ind i øjnene, da han opdagede, at det var et spørgsmål. ”Mangel på energi?” Han lød usikker og jeg smilede. ”Det er rigtigt. Du skal ikke være bange for at jeg dør med det samme.

Nå få så en til at rydde op. Jeg vil tage mig et bad.” Kendur skulle til at sige noget, men jeg skyndte mig ud af døren og gik, kun med et håndklæde viklet omkring mit nedre parti, ned af gangen. Gad vide om Elena sov?

Det gjorde hun nok. Jeg tænkte på hendes rug hænder. Hun måtte have arbejdet

meget i landsbyen. Tænk at de sendte en arbejdspige, til en gud! Jeg vidste ikke om jeg skulle være fornærmet eller overrasket over deres dumdristighed. Jeg åbnede døren til baderummet og mærkede rødmen i mit ansigt stige. Der lå hun, Elena, nøgen! Hun lå i badet med lukkede øjne og et smil på læberne.

Jeg kunne ikke nærer mig og gik nærmere. Hendes røde hår lå i bølger i vandet.

Der dufte af blomster og det streg mig til hovedet.

Jeg gik helt hen til kanten af badekaret og satte mig på kanten. Jeg rørte forsigtigt ved hendes læber. De var helt røde. Hendes øjne åbnede sig stille

og jeg mærkede pulsen gå hurtigere. Jeg mærkede min krop skifte form. Pludselig så de grønne øjne på mig. de var fuldstændig, som græsset en frodig sommermorgen.

Hun smilede mere end før og rakte ud efter mig. ”Hej med dig store fyr. Jeg fik ikke sagt tak sidste gang, jeg så dig.” Jeg lagde hovedet på skrå og så ned i vandoverfladen.

Jeg forvandlet mig det sidste jeg har været, ulven. J

eg sukkede indvendigt. Hvorfor havde jeg forvandlet mig?

Hun var min nu ikke? Jeg så på hendes arm og tegnet var der stadig. Jep hun var min. ”Din frækkert, sniger dig ind, når jeg er i bad.” Jeg rystede på hovedet. Det sådan var det jo ikke. Det her var mit bad ikke hendes!

Heldigvis havde hun kommet så meget skum i så det dækkede hendes nøgne krop.

Adina kom ind med en kåbe og nogle håndklæder. Ved synet af mig tabte

hun det alt sammen på gulvet. Hun holdt sig for munden og fniste. ”Forstyrrer jeg jer?” spurgte hun. Elena var den eneste på slottet, der ikke vidste at jeg kunne skifte form. Jeg rystede på hovedet til Adina. Hun smilede igen og viste mig ud. ”Så lille ven det er på tide, at du kommer op fra badet, og herrer vær venlig at gå ud.” Elena så fra Adina og til mig. ”Er det, det i kalder ham? Herrer?” Adina nikkede. ”Ja da han kan lide det. Nå så op fra det bad med dig, inden du bliver rynket.” Adina vendte sig om mod mig og skubbede mg ud. Inden hun lukkede døren,

hviskede hun til mig: ”Der er fri bane om et øjeblik. Jeg får nogen til at gøre klar til dig, herrer.” Jeg lagde ørene tilbage, som tegn på at det var okay.

Adina gav bare et af de der, det er okay du er jo også en mand, smil. Jeg ville have bidt hende i benene, hvis hun ikke loge havde nået at lukke døren. Jeg så Elenas smilende ansigt for mig igen og mærkede hårene rejse sig.

Hvad var der galt med mig?

 

Elena:

Da Adina lukkede døren, havde jeg rejst mig op.

Al skummet fra badet faldt ned af min nøgne krop.  Adina lagde en kåbe omkring mine skuldre, og støttede mig da jeg trådte ud på det glatte gulv. ”Han er vidst glad for dig,” mumlede hun ind i mit øre. ”Hmm?” Jeg satte mig ned på min seng og begyndte at tørrer mit hår.

Adina tog en karm og kørte børsten igennem den ene log, efter den anden. ”Ulven.” Jeg mærkede mine læbers lyst til at smile, men gav ikke efter. ”Det er altså et dårligt navn du har givet ham,” erklærede jeg.

Adina trak misfornøjet på skulderene. ”Ja du har ret. Sandheden gør ondt. Hmm hvad med at du finder et navn til ham?” Jeg vendte hovedet og tog børsten ud af hånden på hende. ”Måske jeg tænker over det. Tak og godnat.” Hun kyssede min hånd og bukkede. ”Jeg er bare glad for at du endelig er kommet.” Jeg nåede ikke at spørge hende, om hvad hun mon mente med det,

inden hun havde lukket døren efter sig.    ”Et navn. Hmm. Lad mig nu se.” Jeg lagde børsten på natbordet og gik ud på balkonen.

Månen lyste ned på mit ar igen og et lille stik af smerte kom frem.

Jeg tog hånden til mig. Hvad var nu det? Jeg så op på månen og smilede. ”Måneskær!” Jeg var lige ved at røbe det og holdt mig for munden. Han skulle hedde Måneskær.

Jeg kiggede ud på havet og den smukke natur. Jeg folede hænderne

og sørgede for at arret ikke kom ind i månens lys. ”Mor, far så er jeg her. Det er ikke så slemt…endnu. De er da søde ved mig.

Jeg savner jer og håber at mit offer ikke har været forgæves. Amen.” Jeg så op mod himlen og smilede. Jeg nærmest hoppede ned i sengen

og mærkede søvnen komme snigende.

Mine sidste ord inden søvnen tog mig var: ”Måneskær.”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...