For livet

Jeg står ikke tilbage for noget! Jeg går ikke af vejen for nogen! Jeg lever og lader leve, indtil nu! For vil jeg leve kan jeg ikke lade leve!

2Likes
2Kommentarer
2389Visninger
AA

4. Nattesnak

Senere den første nat i huset vågnede vi begge ved til lyden af gråd. Nogen i et værelse nær os græd. Liggende side om side i sengen mens vi holdt i hånd begyndte Ares at fortælle.

Han var vokset op i skovene i udkandten af distrikt 8. Hans forældre havde altid levet derude, lige som deres forældre. Nok havde de strøm, vand og tv lige som os i byen eller tættere på byen. Men derude levede de på en anden måde. De husker stadig tiden lige efter krigen, de husker hvor stor en forskel der var på at leve i krig og at leve i fred. De husker hver dag at være taknemlige for magthaverne og er sikre på at dødspillet er en nødvendighed, og derfor er det en ære at deltage. Han var den første i hele hans familie til at være soner, en ære han helst havde været fri for. Han fortalte om hverdagen, om det hårde arbejde det var at være skovbrugsarbejder. Da jeg mente han var for ung til at have prøvet det, lo han lidt og fortalte at i hans familie startede arbejdslivet når man var 5 år. Med småting ja, men med tiden fik man størrere opgaver og mere ansvar. I hans unge alder kunne han allerede fælde store træer, hvad enten det skulle være med økse eller sav. Jeg begyndte at tænke, måske havde han alligevel en chance, hvor mange af de andre trods højere alder havde arbejdet lige så hårdt som ham?

Jeg fortalte om min familie, vi var kun os tre, mine forældre og jeg. De arbejdede begge i byen, min far var møller og min mor arbejdede i madcentralen. Vi var ikke rige, men foruden mad og husly, havde vi lidt mere end vi havde brug for. Når skolen var slut for mig hver dag, så hjalp jeg med at passe byens mindste bogere, så deres forældre også kunne arbejde. Mine forældre var meget tilfredse med bogmester Stone, men meget imod magthaverene. De havde endnu mere imod dødsspillet, men på trods af det havde de altid i det skjulte undervist mig i selvforsvar uden våben. Så havde jeg i det mindste en lille chance for at vende hjem igen, skulle jeg blive udvalgt. Ares fik mig til at love at undervise ham på værelset, så ville han lære mig at kaste med økser og knive. Som for at forsegle vores aftale gav vi hånd derpå lige som morgensolens første stråler ramte vores vindue.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...